Sæsonen 2007

9. august 2007:

Tiden går, og nu er sæsonen 2007 allerede ved at være overstået. Vi har ikke fået lavet vores opdateringer hver uge, som vi gerne ville, men det er svært at få det hele til at hænge sammen, og computeren trækker ikke så meget i sommerhalvåret.
Vi vil prøve at opstille vores resultater for de seneste uger. Duerne er faktisk kommet ret godt, og vi har været meget tilfredse med resultaterne. Vi havde en formnedgang på et tidspunkt, hvilket resulterede i mindre gode resultater, men det vendte igen og duerne begyndte at rykke. Nu mangler vi kun en uge med DDB flyvninger. Herefter følger den meget spændende Limburg Supercup. Vi har lagt 3 duer til rette til Limburg.

Uge 28:
På sektionsflyvningen havde vi 5 duer med, men ingen af dem var placeret mellem de 20 %. På mellemdistancen fløj vi fra Soltau. Vi blev nummer 2 af 398 duer. Dette var selvfølgelig tilfredsstillende, men der var lang tid til den næste due ankom. Vores første due er en ½ Van Loon og ½ Jef De Wilder. Den er et barnebarn på De Slab fra Jef.
Ugens langflyvning var fra Osnabrück. Vi blev nr. 32 og 37 af 234 duer. Dette var to brødre. Børnebørn på Goliath.
Ungerne fløj fra Vejle, og de kom rigtig godt. 2, 3 m.m. af 1290 duer. Første unge var en krydsning mellem Van Loon og De Klak, anden unge krydsning mellem Flor Engels og Janssen.

Uge 29:
Sektionsflyvningen havde vi kun 3 duer med. Nr 145 af 800 duer. På ungeflyvningen var vi bagefter, men ungerne kom faktisk fint nok og så godt ud da de kom.
På mellemdistancen kom duerne rigtig godt. Vi blev 2-3-6-15-28-30-45 af 485 duer. Nu begyndte de at komme, som vi gerne ville have det. Den første var en søn direkte på Goliath. Vores anden due en Klak/Van Loon.
På ugens langflyvning var vi bagefter og havde ingen placeret i de 20 %.

Uge 30:
Denne uge havde vi ingen duer med på sektionsflyvningen. På ungeflyvningen var vi godt nok vinder i klubben, men kun nummer 75 i sektionen.
Mellemdistanceduerne kom igen ret godt, og vi blev 4-11-28-33-58-59-83 af 522 duer.
Ugens landflyvning var fra Giessen 708 km. På grund af dårligt vejr i Tyskland blev duerne først sluppet tirsdag, så vi har meget spændte på hvordan de så ud når de kom hjem.Vi blev 9-12-13 af 240 duer (1-2-3 i klubben) og stemplede 3 af 6 duer på 12 min efter at have fløjet i 10 ½ time. Og duerne så meget fine ud. Vi har fået alle 6 duer hjem, så det må siges at være meget flot, da vi havde 2 etårs med. De første er to brødre. Janssen/Van Loon og børnebørn på Goliath.
Vores resultat blev dog overskygget af vores kammerat fra 053 ”Sølyst”. Lasse Lindstrøm fik en vanvittig serie med duerne, som vi ikke kan lade være at nævne. Lasse blev 3-4-5-8-10-15-24-30-33-38-42 med 11 duer. Altså 100 % hjemkomst i præmierækken på en flyvning på omkring 720 km. Flot Lasse!

Uge 31:
Denne uge var vi helt sikre på at det nok skulle gå efter planen. Vi følte, at duerne var på toppen. Vi havde ingen gamle duer med på sektionsflyvningen, da vi lå godt til mellemdistancemesterskabet, så det var her vi skulle satse. Vi blev slemt skuffet. Vi blev 47 af 283 duer på den ene og 45 af 326 duer på den anden. Ikke tilfredsstillende og vi røg af i kapløbet om mesterskabet.
Ungerne kom bedre. Vi blev 14-15-16-19-20-28-30-32 m.m. af 863 unger.

Som sagt er der kun en uge tilbage med DDB flyvninger. Vores hanner virker trætte, og der er slet ikke det humør på som der skal være. Nu kan de godt sidde og pille sig ude på taget. For en måned siden farede de frem og tilbage, op i luften og tilbage igen. Men vi må se hvordan de kommer - måske har de bare fundet en anden form ;-) Det er nogle gange svært at regne med brevduer, og det er blandt andet derfor, det er så spændende at kapflyve dem.

11. juli 2007:

Uge 26:
Endnu en weekend med ustadigt vejr. Faktisk var det mere eller mindre kun i Nordjylland, at det var fint vejr. Weekenden er godkendt. Vi blev nummer 29 af 501 duer på Altona I og 5 og 6 af 480 duer på Altona II.
Denne uge blev det dog flyvninger med stor spredning og nogle få hurtige duer i sektionen. Flere af vore bedste duer kom dryssende senere med knaldrøde næbvorter, så igen denne uge skulle duerne flyve i vand. Man må virkelig undres over, at duerne kan flyve hjem i et sådan uvejr.
Vores 2 første duer havde denne uge noget til fælles. De har begge fløjet tilfredsstillende i år og så har de samme mor ”Tutte” fra Jef De Wilder. Denne hun har efterhånden avlet meget fint med flere forskellige hanner.

023-02-0731: 1/1197, 6/425, 7/389, 8/787, 17/431 m.m.
023-03-0828: 3/1120 m.m.
023-05-1011: 3/311, 5/495, 13/433, 30/415 m.m.
023-05-1055: 5/480 mm.
023-06-1110: 2/393, 7/296 m.m.
023-06-1135: 4/626, 7/890, 7/424 m.m.

Uge 27:
Denne uge skulle vi flyve Antwerpen 692 km og Lüneborg 410 km og Tinglev og Vejle unger i sektionen. Vi havde sendt 3 til Antwerpen og 14 stk. til Lüneborg. Tinglev var der kun 5 stk tilbage til. På ungeflyvningen valgte vi at have is i maven, og sendte ikke alle sammen. Det blev til 18 stk.

Igen denne uge var der regnvejr, dog primært i nordtyskland og den nordlige del af Jylland.

Igen manglede vi lige det sidste for at være med helt i toppen. På Antwerpen blev vi 45 af 240 duer og på Lüneborg 35 af 450 duer. Duerne ankom i silende regnvejr, og var igen våde og røde over snuden.
Vi synes selv vores duer er i fin orden, og de flyver tilfredsstillende om slaget. Vi tror på de kommer når vi får rigtigt enkemandsvejr med lidt mere varme i luften.

Ungeflyvningen var en succes. Vi mangler kun en unge, og de andre ser meget fine ud. Vi er opmærksomme, for det er nu man skal holde øje med om duerne viser symptomer på ungesygen Adeno. Indtil videre er der ingen problemer. Inden næste uge vil vi kun køre en enkelt gang med dem, for ikke at stresse dem for meget.

Den første unge var vores fine sorte han 023-07-023. Han bliver spændende at følge fremover ;-)

26. juni 2007:

Uge 24:
Efter sidste uges gode resultater var vi fulde af selvtillid før weekendens flyvning. Ikke mindst set i lyset af, at vore duer så endnu bedre ud end sidste uge. De havde virkelig trænet flot hele ugen.
Men det skulle vise sig at blive en fiaskoweekend med mistede duer til følge.
Flyvningen blev udsat til søndag, hvor de blev sluppet tidligt fra Bremen og Hannover. Duerne havde medvind, så det blev en ret hurtig flyvning. Der var masser af vand i luften og duerne skulle uden om eller igennem en hel del kraftige byger.
Vores første due fra Bremen var den skimlede han ”Jonge Crazy”, som tidligere har fløjet godt. Han var plaskvåd og rød over snuden. Herefter gik der lang tid før den næste kom.

På Hannover kom ”David” og ”Ella” sammen.

På Bremen 425 km blev vi nummer 22 af 316 duer og på Hannover 508 km 31 og 32 af 265 duer.

Status på dagens flyvning blev, at der manglede 7 duer til aften. Næste dag kom en enkelt og siden (i dag har vi den 26/6) er der ikke kommet flere hjem. Vores sektionsvinder fra ugen før blev væk samt andre duer som tidligere har fløjet i top. Det er os en gåde hvad der gik galt. Der var ikke andre i klubben som mistede duer. Til dato har vi i 2007 mistet 7 duer, og de 6 forsvandt i uge 24 - virkelig en underlig situation. Men det er med at komme op på hesten igen og fokusere på dem der er tilbage!

Uge 25:
Denne uge var nødt til at blive en lap-sammen-uge efter sidste uges nedtur. Dog havde vi sparet 3 duer til Münster, og de så virkelig godt ud. Det var dem vi regnede allermest med!

Der er ikke så meget at sige om denne uges resultater. Igen langt under middel og ikke tilfredsstillende. Igen var der byger duerne skulle igennem, hvilken giver spredning på hjemkomsterne, og vi havde ikke nogen med i de første flokke. Münster duerne blev først sluppet søndag. Men vejret var ikke bedre i Danmark. Masser af byger. Vores duer kom lang tid efter de første. De så meget fine ud, og lignede nogle som bare havde sat sig, og ventet på vejret skulle klare lidt op.

Vi har virkelig reflekteret over om der er noget galt - 2 uger med spekulationer - men duerne ser virkelig fine ud og er i godt humør når de kommer hjem. Vi tror på, at de er som de skal være og prøver at have is i maven. Vi holder dem i luften i 35-40 minutter, hvorefter de får lov at lande på slaget og lege. De letter mange gange på ”stive vinger” og ser godt ud.

Næste uge venter 2 x Altona. Vi håber på godt vejr og så må vi se!

12. juni 2007:

Allerførst vil vi gerne beklage den manglende opdatering her på siden vedr. sæsonen. Der har været for mange "jern i ilden" den sidste tid, og dette er gået ud over vores ugentlige beretning om kapflyvningerne. En beretning, som vi bruger som en slags refleksion over flyvningerne, hvor vi får tænkt over hvad der i ugens løb er gået godt eller skidt. På samme tid har I mulighed for at følge lidt med og forhåbentligt finde en god idé i ny og næ?
Vi plejer at skrive en ret udførlig ugerapport med resultater og lignende, men nu må vi lige komme ”up to date”, og refererer kort de første 4 uger i sæson 2007.

Som vi beskrev i april måned, var duerne på daværende tidspunkt meget sunde, og de var en helt fornøjelse at følge, når de blev lukket ud til træning omkring slaget. De fløj fantastisk og gik højt og var til tider væk fra slaget for at komme tilbage på en linie med fuld fart.

Vore træninger forløb sådan set udmærket, men flere gange kom duerne hjem i småflokke, hvilket undrede os meget. Vi hørte dog fra flere, at de havde observeret en lignende adfærd.
Vi mistede ingen duer under træningerne. Vi har nok trænet 10-15 gange på afstande mellem 10-42 km, inden der var træning i sektionen fra Hadsten ca. 70 km den 5/5 2007.

Uge 19:
Første flyvning Vejle den 12/5 blev aflyst på grund af dårlig vejrudsigt. Dette behøver vi ikke træde mere i.

Uge 20:

023-05-1014 - Sektionsvinder Flensburg II 2/6 1/522 (2/1753)

023-06-1127 - Sektionsvinder Neumünster I 9/6 1/424 (1/1261)

023-06-1149 - Neumünster II 9/6 2/411 (8/1239)

28. april 2007:

Siden sidst har der været godt gang i den på dueslaget. Sæsonen nærmer sig hastigt, og der er nu kun 14 dage til den første sektionsflyvning.

New Schallie våger over reden som sin far Goliath.

Som tidligere skrevet begyndte vi at lukke hannerne ud den 10 marts. Vi var spændte på om de nogenlunde hurtigt ville begynde at trække. Det gik meget tilfredsstillende. Der gik ikke lang tid før de begyndte at tage nogle ture på 15-20 minutter, og de gik højt op og virkede ubesværet. Herefter holdt vi dem i luften i 30-40 minutter. Ikke med et flag som de fleste, men med vores gamle kost, som lige kan placeres på sputnikken. Duerne er for så vidt ikke bange for den, men de kender den fra ungetiden, og ved at den betyder at de skal flyve, og ikke lande på slaget. Det virker, og i løbet af få dage kom der virkelig drev på duerne, og så snart de var lukket ud, var de væk i 10-15 minutter, hvorefter de kom bragende tilbage for herefter at flyve hurtigt og højt omkring dueslaget. De fløj nemt i 30-45 minutter, hvorefter de fik lov at lande. Slaget var lukket i en time, men det var ikke mange sekunder de sad på taget. De stak af sted konstant og udviste god flyvelyst.

Duerne blev herefter parret for første gang i år. Det var den 9/4, og herefter startede træningerne.

Årets lektion har været, at det er alt for sent at vente med at parre duerne til april måned. Hunnerne begyndte at parre sig med hinanden, og de lagde æg i spandevis. Der var desuden to brødre, som begyndte at kisse-misse. Hvis vi igen næste år vælger at flyve det ”tørre” system, vil vi parre duerne i februar og igen i april for på den måde at prøve at holde duernes interesse for deres mage.
Man kan sige det kan være lige meget om hunnerne parrer sig med hinanden om foråret, men det er en dårlig vane, og vi er spændte på hvordan de reagerer i sæsonen, hvor de jo skal gå adskilt fra hannerne. Det er vigtigt at hunnerne er på dubberne når de skal motivere hannen, og så kan det ikke hjælpe noget at de er mindst ligeså interesserede i hunnen i reden ved siden af. Vores nye enkehunslag skal nu nok holde dem i skak, men mere om det senere.

Konsekvensen af at de to brødre parrede sig med hinanden er blevet, at vi i år vil flyve med én hun. Den ene af brødrene parrede sig nemlig, efter et par dage adskilt fra sin bror, med vores dobbelte sektionsvinder ”Ella” på ungeflyvningerne. Vi lader dem gå sammen nu hvor de andre duer er skilt fra hinanden, for at eliminere brødrenes lyst til hinanden. Men det kan vise sig at være en god beslutning, hvis hun holder de takter hun viste som unge.

Streepje.

Straks efter duerne blev parret, begyndte vi årets træninger. Vi startede på 10 km, hvorefter vi enten trænede fra 30 km eller 42 km, alt efter vejr og mængden af tid. Vi har nu været af sted ca.10 gange, og det har forløbet fint. En enkelt etårs han "har hængt i bremsen" og har mellemlandet hos en brevduekollega, men han er der endnu, så vi må se, om han finder takterne. Vi vil indtil første kapflyvning køre ca. 3 gange om ugen, hvis vejret er til det.

Vi har her i sidste øjeblik fået færdigbygget vores nye enkehunslag. Det er delt op i 2 rum med plads til 16 stk. i det ene og 12 stk. i det andet. Det er meningen at vi på sigt vil kapflyve 12 hunner - derfor har vi delt det op i to rum - med en mindre ombygning kan de 12 hunner i det ene rum lukkes ud. Slaget er bygget med skråt glat gulv, som skal forhindre hunnerne i at ligge sammen på gulvet, og derfor kun kan sidde på en trekant og vente på de skal ind til hannerne.

Når hvor hannerne er lavet til enkemænd vil vi motionere dem 1 time morgen og 1 time aften. Det bliver som altid spændende at følge dem i sæsonen, men sundheden ser ud til at være i top, og vi tror på at der flere gode i mellem som nok skal stikke næbbet frem i den rigtige ende af resultatlisten. Om kort tid er vi klogere. Vi vil igen i år skrive lidt løbende i sæsonen og håber I vil følge med her på siden. Vi ønsker alle en god sæson 2007.

15. marts 2007:

Foråret er på vej ind over. Det bliver lysere dag for dag, og solen har på det seneste kigget frem. Det er en fantastisk fornemmelse med forår. Det hele springer ud, og det betyder desuden, at kapflyvningssæsonen nærmer sig. Der er i dag under 2 måneder – 58 dage - til første kapflyvning. Det betyder, at der er 58 dage til duerne skal være på toppen og klare til kapflyvning, og det fører en hel del arbejde med sig.

Ungerne har fri udsigt mod syd i deres åbne sputniks.

Ungeslaget:
Men inden vi sætter fokus på forberedelsen til kapflyvningerne, skal vi lige et smut omkring ungeslaget. Vi har i år parret noget senere end normalt, og der er nu 29 unger i ungeslaget. Vi har kun fjernet en enkelt som vi ikke var tilfredse med, resten ser fantastisk godt ud.

På ungeslaget har vi lagt en bunke halm, som ungerne ligger i når vi tager dem fra. Vi tager dem fra, når de er helt små - omkring 25-26 dage. På det tidspunkt kan de godt klare sig selv, og vi ønsker at få det hurtigt på ungeslaget, så vi tidligt kan præge dem som vi gerne vil. Vi prioriterer ungerne højt i den første tid. Det er i starten de skal blive fortrolige med duemanden, og lære ham at kende og hans signaler. Derfor rengøres slaget hver dag og gerne to gange. Ved fodring sætter vi os på slaget og fløjter og snakker med duerne. Det giver en god fortrolighed, og ungerne spiser gerne af hånden, sidder på os eller går ud og ind imellem benene. Det er vigtigt, at ungerne lærer signalet for spisetid, således de kan kaldes ind når de senere skal begynde at flyve ud.

Når ungerne begynder at flyve op, leger vi med dem, og det er ret nemt at få dem til at slås, hvis man vænner dem til det fra de er helt små. 

Vi fodrer ungerne med avlsblandingen Start Plus den første måned efter de er sat på ungeslaget. Herefter begynder vi at fodre med 50% Junior Plus for til sidst kun at bruge denne blanding. Vi prøver derved at undgå at forstyrre ungernes maver for meget. Der gives dagligt rent grit og flere gange ugentligt picksten.

Vi har de seneste år haft problemer med ungesyge også kaldet adeno-virus. Derfor prøver vi at bruge et produkt som den belgiske dyrlæge Rudi Hendriks anbefaler, og som der har givet gode resultater i Belgien. Det er et 100% naturprodukt, som ungerne skal have fra de er 6 uger gamle og hele sæsonen. Det skulle styrke ungerne immunforsvar. Læs www.pichones.be for yderlige information, selvom der ikke står så meget.

Bunken med halm får lov at ligge på slaget så længe den er tør. Det er med til at give ungerne et godt immunforsvar at de kan rode i det snavsede halm.

I løbet af vinteren har vi haft de 3 enkemændsslag åbnet mod hinanden, så de kan finde til deres rede ved hjemkomst, hvor vi også har åbnet helt op.

Kapflyverslaget:
Vi vil i år kun flyve med 28 enkehanner. Tiden tillader ikke kapflyvning med enkehunnerne, og vi er heller ikke specielt gode til at få dem til at rykke. Enkehannerne skal ikke made unger op. De skal bare have et hold æg, inden de laves om til enkemænd. Vi venter med at parre dem til vi kan begynde træningerne, således vi træner mens de er parret. Det gør vi for at holde ro på slaget. Når duerne er parret, er der ro på slaget og man kan stille og roligt gå og pakkerne duerne, og hannerne er desuden motiveret for at komme hurtigt hjem og ind til damen, og samme tid trækker vi tiden for at lave dem om til rigtige enkemænd til så tæt på sæsonen som muligt.

Hannerne har ikke været ude hele vinteren. Første gang de kom ud var den 10 marts. Vi lukker dem nu ud hver dag, og nu skal det blive spændende at se om de hurtigt vil motionere så de kan få grundformen i orden. Vi går ekstremt op i duernes motionering om slaget. Når hannnerne trækker væk, og flyver langt ude over markerne, kommer tilbage på en lang stribe, flyver på stive vinger og leger i luften, er man sikker på de er sunde, og at man kan begynde at træne med dem så snart vejret er til det. De første gange duerne var ude fløj de selvsagt ikke særligt længe, men de så godt ud, og allerede efter 5 dage flyver de højere og i længere tid. Vi er sikre på de hurtigt begynder at trække.

Hannerne ser godt ud nu.

Vi giver inden sæsonen en kur mod gul knop og en kur mod luftvejsproblemer og tarmfloraen, for at være sikre på duerne er rene. De har ikke fået medicin siden august, men i sæsonen tager vi ingen chancer, og derfor behandler vi. Det allerbedste ville være hvis man kunne få den tjekket af en dygtig dyrlæge, men da det ikke er muligt i Danmark, behandler vi dem selv.

Hannerne får stadig Winter Plus. Vi holder dem med vilje lidt nede, for de ikke skal blive for ”gode” for tidligt. Senere går vi over til at fodre med Gerry Plus indtil sæsonen går i gang.

Avlslaget:
På avlslaget er der efterhånden ro, og ungerne ser rigtig flotte ud i år. Vi har en god sundhed. Desværre har vi, som skrevet tidligere, været uheldige med smadrede æg, og selvfølgelig fra par vi meget gerne ville have efter. Men vi skal nok få de unger vi skal bruge, så med lidt tålmodighed går det nok alt sammen.

Det første hold, der nu er på ungeslaget ser gode og sunde ud – og den andet hold, som nu ligger i rederne er lige så gode, så sundheden er heldigvis til stede.

Det var alt for denne gang. Vi vender tilbage når træningerne betyder.

6. februar 2007:

Det er faktisk ikke helt korrekt af os at skrive dette afsnit som det første afsnit til sæsonen 2007. For forberedelsen til sæsonen 2007 startede faktisk allerede efter sidste kapflyvning sidste år i 2006.

Parrene finder sammen - her er et virkelig flot par: "Pantani" og "Streepje"

Som tidligere år sorterede vi nemlig årets hold af kapflyvere efter sidste kapflyvning – 2006 var jo en form for overgangssæson med et blandet hold af 8 par gamle duer som naturlige og 20 1 års enkemænd – så vi tog en meget grov sortering. Faktisk er kun 12 af holdet fra 2006 klar til 2007 – og det alle duer fra 2005 – resten bliver så 16 1 års enkemænd.
Samme dag blev ungerne således også sorteret, så vi kunne finde de 16 nye enkemænd – og de blev lukket på enkemandsslaget for at finde en rede.
Herefter fik alle flyveduer et hold unger for at få lidt ro på slaget.

Hanner og hunner blev dernæst skilt ad, så de kunne bruge deres energi på fældningen.
Fodringen, medicineringen og den yderligere pasning gik efter samme plan som sidste år – læs udførlig beskrivelse under Sæsonen 2004 og se også Foderplanen.

Først var vores plan at flytte avlsslaget til Martins hus i løbet af efteråret, men p.g.a. flere omstændigheder blev det ikke muligt for os, så vi blev enige om at starte avlssæsonen endnu en sæson hos vores forældre. Derfor var vi også lidt senere ude end vi plejede - parrene blev samlet 6/1. 10-12 dage senere var der æg i rederne – æggene kom fint – her var der ikke problemer. Til gengæld havde vi problemer med flere slagsmål i rederne – mega irriterende – så vi mistede flere æg i nogle reder.

Set i bakspejlet er det jo klart vores egen skyld. Vi har for mange avlsduer i forhold til størrelsen på vores avlsslag – kunne vi have givet de enkelte par lidt mere plads, ville vi måske have undgået disse slagsmål. Og det er netop derfor at vi gerne vil flytte avlsduerne, men det er lidt for sent at pive over nu. Det giver selvfølgelig også ekstra komplikationer når nye hanner skal ”køres ind” på slaget.
Vi er i en proces nu, hvor vi har tilladt os selv at have lidt for mange avlsduer i opbygningen af vores stamme. Vi er nok nødt til at sælge nogle til efteråret uden at kende til deres avlsegenskaber for plads skal der skabes. Vi har været meget kritiske hver gang, men kan jo kun vælge ud fra afstamning og det fysiske når man køber nye duer - vi mener selv at vi har gjort rigtigt gode handler hver gang og har fuld tiltro til alle duer - så vi er nødt til at sælge nogle bort på baggrund af sekundære ting som familie eller farve.
Sidste gang vi solgte nogle avlsduer viste det sig også at være topduer - i hvert fald fik vi flere topflyvere af de solgte duer, men det er jo chancen, som man tager. F.eks. er "David" en søn af to solgte duer, hvor vi solgte dem fra p.g.a. vi havde flere duer i samme familie. Fedt for os at familien har vist sig at give resultater - fedt for køberne af forældre-duerne, som så allerede har vist at de kunne avle.

Unger er begyndt at komme nu - skøn tid, hvor alt gror - også i haven - og vi er fulde af forventning til, hvad de små unger kan bringe i fremtiden.

Ud på foråret vil vi ombygge avlsslaget i forbindelse med flytningen, som vi håber, kan blive en realitet. Vores plan er at bygge nogle avlsbokse til de hanner, som vi ved, vi skal satse på. På den måde kan hannen få ro med hunnen, og vi har mulighed for nemt at bruge flere hunner på den enkelte han. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for os, hvis den nye hun har været parret med en anden han i samme slag – det er simpelthen for bøvlet. Så enkeltrumsbokse er vejen frem for os tillige med et almindelig avlsslag til de helt nye avlsduer, som skal vise deres værd først.

På flyveslaget går duerne stadigt adskilte – dem vil vi ikke tage unger på nu – det er vores plan at køre dem på det ”tørre” system her i foråret – altså bare med et hold æg – ingen unger!