Sæsonen 2005

28. august 2005

Det er efterhånden ved at være længe siden vi har fået opdateret vores hjemmeside, men en sommer med flytning og ferie har været årsag dertil.

Som tidligere beskrevet har vi bygget nyt dueslag i Støvring, hvorfra vi skal kapflyve fra fremover. Vi vil lige give jer en opdatering på, hvordan de første måneder i det nye slag har forløbet.

Ungerne:
Vores ungeslag indeholder to rum. Hold 1 blev sat ind i det første rum den 19/4. 38 stk. Efterfølgende blev hold 2 løbende sat ind i det andet rum.
Vi var klare over, at vi kun kunne nå at få hold 1 klart til de første flyvninger. Derfor var det en kæmpe fordel, at vi kunne dele ungerne op i to hold i hvert sit rum, og med hver sin pasning.

Ungerne så godt ud, og begyndte snart med nogle små ture omkring slaget. Alt så ud til at klappe, men ungerne begyndte aldrig rigtigt at trække. De gik fint op i en flok, men landede hurtigt. Vægten var perfekt, og klatterne også perfekte. Vi besluttede, at give dem en kur mod gul knob. Det viste sig hurtigt at være den rigtige beslutning, og allerede efter 5-6 dage kom der gang i dem. De fløj nu længe og begyndte rigtigt at trække. Ungerne herefter var de helt ustyrlige og fløj gerne væk fra slaget i over en time.

Vi trænede ungerne ca. 10 gange før den første flyvning. Vi mente selv sundheden var i top, og de så godt ud. Så hele hold 1 røg på vingerne.
Vi var selvsagt meget spændte på at skulle flyve fra det nye slag, men det blev noget af et antiklimas, for vi var bagefter, og ungerne så skidt ud da de kom hjem. Dårlige klatter og opkast… adeno-coli. Vi gik i gang med en kur med 4i 1 med det samme.
Den efterfølgende uge blev de holdt hjemme, hvorefter de var helt på toppen igen, og vi fløj de resterende flyvninger med nogenlunde resultater, dog uden at gå helt i top. Hold 2 kom med de sidste 3 uger, og blev dermed også nogle erfaringer rigere.
Bedste weekend var med resultatet 19-20-21-22 af 692 unger. Den sidste flyvning fra Neumünster blev en svær flyvning med stort tab flere steder. Vi mangler dags dato 5 af 24, så det går nok.
Det vigtigste ved denne ungesæson er, at ungerne kom på vingerne nogle gange. Så alt i alt en tilfredsstillende ungesæson, og nu er de klare til 2006.

De gamle duer:
Vi valgte at flytte samtlige gamle kapflyvere til det nye slag. Det drejede sig om 20 par, og 4 ekstra hanner. De kom derud 25 april.
De blev parret og fik unger. Herefter åbnede vi klappen. Den første dag blev kun 2 duer i Støvring. Resten fløj til det gamle slag. De blev hentet. De kom ikke ind i det gamle slag, men blev taget i sputnikken. Dagen efter åbnede vi igen. Denne gang blev der ca. 10 duer på det nye slag. Resten blev hentet. I løbet af en uge begyndte de fleste at blive på det nye slag. Vi fandt hurtigt ud af, at de vidste hvor de boede, og selv om nogle stykker var omkring det gamle slag i løbet af dagen, dukkede de op igen i det nye.
4 duer forsvandt og dem har vi ikke set siden. To kom til det gamle slag 3 – 4 uger senere. Resten var nu på plads i det nye slag, og de begyndte nu for alvor at komme på plads, og begyndte at flyve omkring slaget.
Vi var opsatte på, at de skulle på kapflyvning allerede i 2005, men var usikre på om det overhovedet kunne lade sig gøre. Men vi ville prøve, og senere begyndte vi at køre nogle småture med dem.
Det gik faktisk dårligt. Duerne var rundt på gulvet når de blev lukket ud – de fløj faktisk ikke op i en flok, men fløj forvildet rundt i alle mulige retninger og kom selvfølgelig meget spredt hjem. Flere var omkring det gamle slag og var svære at få til at gå derfra igen. Men vi lod dem sidde til de fandt ud af det.
Lidt efter lidt gik det fremad, og der begyndte at komme mere styr på dem. Nu fløj de også længere omkring slaget hjemme, og de begyndte at mærkes godt. De var ved at være klare. 9/7 2005 var de med for første gang.
Kapflyvningerne forløb faktisk overraskende godt, når man tænker på, at de kun havde boet i det nye slag i ca. 2 ½ måned. Hver uge var der en enkelt eller to rimeligt med. Flere fløj omkring det gamle slag, men hver uge færre og færre.

Se engang resultaterne. Vi er selv overraskede over det.

Uge 27 – nr. 34 af 984 duer på 184 km.

Uge 28 – nr. 82 af 807 duer på 222 km., og nr. 64 af 446 duer på 441 km.

Uge 29 – nr. 17 af 917 duer på 184 km. Det skal her oplyses, at vi er foran selveste Danmarksmesteren Erik Nielsen 053, som er vores ”nabo”. Han blev nr. 20. Tak for du holdt din due ude, Erik ;-)

Uge 30 – nr. 5 af 462 duer på 222 km. Desuden havde vi 4 duer i Gotha, 672 km. 3 af 4 kom hjem. Dog først som nr. 45 af 128 duer

Uge 31 – Nr. 41 af 623 duer på 222 km.

Uge 31 – Nr. 6 af 488 duer på 441km.

Vi har kun beholdt de duer, som til sidst viste, at de havde lært ikke at flyve til det gamle slag, men derimod kom hjem fra kapflyvning sydfra. Vi har nu til sæson 2006 8 par gamle duer.

Som tidligere beskrevet er alle de duer vi ikke længere skal bruge fjernet, og 2005 hannerne sat ind i de tomme reder. Vi har dog lige et par tomme reder til et par sommerunger, som vi er ved at træne. De skal have nogle træningsture inden de kommer ind.
Vi vil gerne opfordre alle til at få fjernet de duer som ikke har fløjet godt nok. De skal væk NU. Der er ingen grund til at de skal bruge luft og plads mere.

Vi giver nu duerne en 7 dages kur mod gul knop. Vi observerede hos alle ungeholdene, at de på et tidspunkt havde for mange tricomonader. De skal udryddes nu, inden duerne for alvor skal i gang med fældningen.

Fældningen er i gang hos de duer der nu får lov at slappe af, og pasningen er vigtig på denne årstid. Her vil vi beskrive vores pasning. Meget er gentagelse fra sidste år, men der er også nyt.
Vi vil i fældeperioden fodre med Versele Lagas ”Mutine Plus”.
Herudover anvender vi flere forskellige biprodukter. Som altid er der grit, piksten og vitamineral pulver til duerne. Derudover anvender vi et produkt, som hedder "Bio-Mutine" fra Mariman. Det er et produkt, som indeholder forskellige vitaminer. Især masser af B-vitamin, som er vigtig i dannelse af de nye fejr. Desuden indeholder dette produkt 25% protein. Protein er også vigtig i dannelse af fejr. Derudover indeholder "Bio-Mutine" æggehvidestoffer og andet godt, som duerne skal bruge i fældningen.

En dag om ugen blandes kornet med en olie fra ”Columbine”. Det er en olie som er sammensat af 10 forskellige typer olie og det hedder Form-Oil 10-in-1. Sammen med olien blandes ølgær. Desuden anvendes, ligesom resten af året, Ropa-B og æbleeddike. Ropa-B er et naturmedicinsk produkt, som ifølge forhandleren Amerika er effektiv mod de fleste bakterier og sygdomme, som man kan komme i tanke om. Vi er meget tilfredse med dette produkt og har brugt det i nogle år nu.
Æbleeddike har helt fra gammel tid været anvendt som et medicinsk universalmiddel. Det er imidlertid aldrig blevet videnskabeligt bevist, at æbleeddike skulle have en sundhedsmæssig effekt, hverken for dyr eller mennesker, men vi tror på, at det har en effekt. Vi tror, at æbleeddike vedligeholder duens tarmmiljø og giver en sundere fordøjelse og en stærkere modstandskraft.

Vi har valgt ikke at lukke duerne ud før til foråret. Vi vil i stedet bygge nogle volierer, duerne kan gå ud i hele vinteren. Nu er vi jo flyttet på landet, og herude er høgeplagen endnu hårdere end i byen. Desuden mener vi heller ikke det betyder noget om duen får motion. Det vigtigste er den friske luft, som vi tror duerne har gavn af. I voliererne kan vi deslige bade duerne en gang om ugen.

Det var alt for denne gang. Vi tager snart til Holland og Belgien to gange. Det vil vi fortælle om senere.

1. august 2005

Endelig fik vi lukket slaget af, så duerne kunne komme på plads.
Det har været et langt projekt, men som nævnt før, har vi fået utrolig god bistand, så vi føler, at slaget er blevet rigtigt godt.
Nedenfor havde vi på forhånd skrevet lidt om vores tanker og idéer med byggeprojektet - her er lidt billeder, så man kan se det endelig resultat.


Meget funktionelle reder fra Hermes, Tyskland


Siddereoler i ungeslaget ligeledes fra Hermes, Tyskland


Sputniks på de 3 enkemændsafdelinger


Sputniks på de 2 ungeafdelinger


Slaget set på afstand


Terrassen foran slaget er den perfekte "uglepost"


Udsigten mod syd


Selv duerne nyder den


Vi afholdte Åbent Slag 14. maj


Mange venner kiggede forbi


Og det var en rigtig hyggelig dag - tak for besøget allesammen

1. juni 2005

Sidste år havde vi som tidligere nævnt en rigtig fin sæson. Vores duer fløj i top på de lange flyvninger, og vi tillagde vores fodersystem en stor rolle. Vi fodrede sidste år med Hirn blandingerne fra Versele Laga. Det er det samme system som det gamle Ekspert 1-2-3 system fra Bosmolen.
Vi var egentligt godt tilfredse med systemet, men snusede sidste år til de nye Plus blandinger fra Versele Laga. Vores gode venner Koehoorn i Holland fløj på Gerry Plus, og de var meget tilfredse med den. Vi så blandingen hos dem og blev interesserede. Vi købte senere nogle sækker af netop denne blanding, og eksperimenterede på forskellige tidspunkter med den især hos ungerne og blev meget imponeret af kvaliteten.

Vi har besluttet at fodre med Plus serien i 2005, men selvfølgelig kun hvis den indfrier de høje forventninger, som vi har til den. Vi har i hele avlssæsonen fodret med Start Plus.
Vi er virkelig overrasket over denne blanding af flere årsager.
Vi fodrer altid rigeligt i avlssæsonen, og der ligger altid foder i truget, men modsat alle andre blandinger, som vi tidligere har brugt, er det ene forskellige kornsorter der ligger tilbage. Tidligere har vi fodret med blandinger, hvor der enten lå ren majs eller ærter tilbage, men ikke med Start Plus. Dette fortæller os, at blandingen er perfekt sammensat.
Duernes klatter har hele avlssæsonen været perfekte. Ingen våde klatter i rederne. Vi tror, at det er indholdet af kroketterne med florastimul og grønsager, der giver en perfekt fordøjelse for duerne.
Vore unger ser kanon godt ud i år, så indtil nu er vi mere end tilfredse med Plus serien.

Ungerne blev flyttet til vores nye slag ved Støvring. Vi fodrede dem fra starten med Junior Plus, men vi synes den er for mager, når ungerne lige er blevet taget fra. De skal stadig vokse og har brug for proteiner. Vi gav dem derfor 50 % Start Plus og 50 % Junior Plus.
Klatterne hos ungerne er stadig helt perfekte. Første hold er nu begyndt at flyve, og vi er nu, hvor ungerne har været på ungeslaget ca. en måned, gået over til fodring udelukkende med Junior Plus. Vi er ret sikre på, at denne blanding er perfekt til ungerne, også når de skal kapflyve. Den er noget lettere end andre ungeblandinger, som oftest er fyldt med bælgfrugter, og som indeholder meget protein. Junior Plus indeholder de ting, som ungen behøver for at udvikle sig, men samme tid er det vores fornemmelse, at blandingen er lettere fordøjelig og ungerne ikke bliver for tunge med denne blanding, hvilket er absolut nødvendigt for at ungerne vil flyve omkring slaget. Der er ikke noget, som unger med flyveglæde. De kan flyve i timevis, gå rigtig højt op og forsvinde i horisonten for pludselig at styrtdykke gennem luften.
For at få ungerne til virkelig begynde at flyve og trække væk fra slaget er det vigtigt, at de ikke er for fede. Fede duer vil ikke flyve. Hvis ungerne ikke begynder at flyve af sig selv, jager vi dem i luften stille og roligt. Såfremt ungerne er sunde og ikke for fede, vil de herefter begynde at samle sig i en flok, og i løbet af nogle dage begynder de at flyve.
Vi ser det som en selvfølge, at ungerne motionerer omkring slaget, inden vi begynder træningerne.

Som tidligere beskrevet bliver vores kapflyvningssæson med de gamle duer noget amputeret, eftersom duerne først blev flyttet til den nye adresse i midten af april. Men vi har fastlagt hvordan vi ønsker at fodre med Plus blandingerne. Vi havde succes sidste år med Hirn blandingerne, og selv om vi skifter system, tager vi selvfølgelig vore positive erfaringer fra Hirn systemet med os.
I korte træk går det ud på at fylde duen op med protein hurtigt efter duen er kommet hjem fra kapflyvning, for herefter at gå over til en blanding mindre protein men med mere energi for så at fodre med en meget energiholdig blanding. Denne tankegang er absolut også muligt at håndhæve med Plus blandingerne og endda på forskellige måder.

De blandinger som vi ønsker at benytte er følgende:
• Gerry Plus. En proteinfattig blanding. Den minder meget om den mere kendte Super Winner tilført kroketter.
• Energi Plus. En meget fedtholdig blanding.
• Champion Plus. En meget varieret flyveblanding.
• Depure Plus. En renseblanding med masser af kulhydrater.

15. april 2005

Vi er i fuld gang med at bygge nyt dueslag, og derfor har det været lidt sløjt med skriveriet de sidste måneder. Siden 1. april, hvor Christian overtog sit nye hus, har vi været fokuseret på dette projekt.

Vi bygger slag til vores flyveduer, da vi har valgt at dele vores duer op i to afdelinger – flyveduerne hos Christian og avlsduerne hos Martin. På den måde kan vi dele arbejdsbyrden lidt – fra oktober til maj er der fuldt tryk på avlsslaget og fra marts til august skal der være fokus på flyveslaget. Ingen af os ønsker, at vi skal dele os – vores kompagni- og broderskab fungerer perfekt.

Rammerne for byggeriet:
Vi har altid ønsket os et loftsslag, og nu har vi fået en perfekt mulighed. Christians nye hus er et nedlagt landbrug, så loftet på en staldbygning bliver rammen om det nye slag.
Loftet er 18 meter langt og 8 meter bredt – selvfølgelig med alm. skråt tag. Da loftet har været brugt som lager, er der ingen normale opgange eller trapper dertil.

Vi talte i første omgang om at bygge slaget som en boks inde på selve loftet, så vi kunne udnytte det store luftrum i taget til god ventilation. Det store problem var dog åbningerne på det skrå tag. Hvilke sputniks skulle vi vælge? Hvordan skulle vi tætne ved åbningerne? Hvordan skulle vi lave en fornuftig indgang til slaget? Hvordan skulle vi udnytte de yderste, lave områder på loftet? Hvordan kunne vi lave et brugbart område udenfor sputnikkerne, så vi kunne have god kontakt med duerne?
Heldigvis fik vi et rigtigt godt råd: Vi kunne skære 2,5 meter af tagpladerne, så vi kunne få en lodret facade og bruge den yderste del af loftets betongulv til svalegang på ydersiden. Super idé!

Som skitsen viser, har vi holdt ved vores første tanke om at bygge slaget som en boks, men har slået 2 fluer med ét smæk, så vi både har en lækker svalegang/plads foran slaget, så vi kan have god kontakt med duerne, og en lodret, tæt front med gode muligheder for at lave døre og indgange til slaget.

Ventilation:
Som allerede nævnt er staldbygningen en stor og høj bygning med et stort luftrum, så vi har mulighed for at få skiftet en masse luft ud hele døgnet. For at få adgang til alt den friske luft over slaget har vi lavet en 60 cm bred åbning i loftet, som vi kan åbne og lukke for efter behov med en skydelåge. Dette er ganske traditionelt, men p.g.a. de store mængder af frisk luft, nøjes vi med denne ene kilde.

Selve dueslaget:
Dueslaget er delt op i 5 afdelinger – 2 afdelinger til hver 35 unger og 3 afdelinger til i alt 28 par naturlige/enkemænd.

På det gamle slag havde vi kun ét ungeslag, og det har såmænd fungeret rigtigt fint, men vi har altid ønsket os at have mulighed for at dele ungerne i 2 slag, så vi f.eks. kan bruge et rum til 1. kuld og et andet rum til resten af årets unger. Der er også mulighed for senere at dele ungerne i køn, så man kan bruge en form for enkemandssystem som motivation til flyvningerne. Det er selvfølgelig mest anvendeligt med vinterunger, så i år kommer vi til at flyve dem ”normalt”.

Interiøret er ganske enkelt. Vi har købt 2 ungereoler hos en god producent i Tyskland, som laver nogle meget fine systemer. Vi har valgt en reol, hvor ungerne sidder med front ud mod os, så vi kan have en utrolig fin kontakt, som vi meget gerne vil have med vores unger.

Fra siddereolerne og til udflyvningen er der kun ca. 150 cm, som også giver os en god mulighed for kontakt med ungerne.

Ligeledes havde vi kun ét rum til vores gamle duer på det gamle slag, og vi har altid manglet en mulighed for at kunne dele dem op til forskellige behandlinger og systemer.

Her har vi valgt at lave 3 afdelinger – 2 med hver 8 reder og en lidt større afdeling med 12 reder. Så har vi mulighed for at flyve med både enkemænd og naturlige par – eller fodre til både korte, halvlange og helt lange flyvninger.

Vi har valgt også at købe nye reder, da de gamle var for små og fungerede ikke helt optimalt. De nye kommer også fra Tyskland og er nogle forholdsvis store reder – 74 cm brede, 57 cm dybe og 40 cm høje – med gode muligheder for at motivere enkemændene og god plads til de naturlige par.

Slagene er ikke så dybe - vi har da også allerede fået nogle meninger i mod vores beslutning - men har faktisk en god fornemmelse for vores beslutning. Fra redernes forkant og ud til udflyvningen er der kun 125 cm, men vi mener ikke, at det vil give os problemer. Ligesom med ungerne vil vi gerne have en god kontakt med duerne. De store reder og minimal gulvplads giver duerne en større lyst til at blive i rederne, når vi kommer ind på slaget, og vi kan få en god kontakt på den måde. Af samme årsag har vi heller ikke lavet nogen fodergang – ja også der har vi fået bemærkninger med på vejen – nej, vi vil gerne gå inde på selve slaget, så duerne kan vænne sig til os i stedet for at ”gemme” sig bag tremmer ude på en fodergang. Fodergang og dybe rum er nok typisk dansk design, mens smalle og små rum uden fodergang er mere belgisk design. Hvad der er bedst, skal vi lade være usagt.

Udflyvninger:
Vi har valgt at købe 3 nye sputniks til afdelingerne for de gamle duer. De gamle var ved at være brugte og vi skulle alligevel bruge nogle flere i kraft af flere afdelinger. Vi har købt dem hos en hollandsk mand, som selv bygger sputniks efter et kendt system. Ganske almindelige sputniks i glasfiber med mulighed for at montere indflyvningsantenner ved indgangen.

Ved ungerne har vi valgt selv at designe 2 sputniks med tilhørende voliere efter inspiration fra vores ture til udlandet. Det er en lille voliere på 70 x 70 x 120 cm (H x D x B) med indflyvning over selve volieren, hvor der så er mulighed for at montere indflyvningsantennerne. Ungerne kan sidde i volieren og nyde udsigten og vejret, når de ikke er ude, og vi har ligeledes mulighed for at give dem bad her i.

Alle ind- og udgange er placeret lavt – igen for at kunne have en god kontakt med duerne.

Der er ikke gået nogen håndværker tabt i nogen af os, så vi har allieret os med nogle rigtigt gode venner, som har hjulpet os. Vi er meget taknemmelige og vil her gerne sige tak til alle, som har hjulpet os både med design, idéer og praktisk arbejde. Uden jer ville vi nok ikke være færdige før 2006. En speciel tak skal gå til dig Palle – 1000 tak for al din hjælp!

16. marts 2005

I den skrivende stund er vejret stadig koldt og gråt, men lad os håbe at vejret, nu hvor du sidder og kigger brevduebladet, har ændret sig til rigtig dejligt forårsvejr. Vi er jo gået over til sommer tid, dagene er blevet længere og snart skal vi i gang med træningerne og kapflyvningerne.

For vores vedkomne bliver sæsonen noget anderledes i år. Vi skal have bygget nyt dueslag, og derefter skal duerne flyttes og vendes til det nye slag, så hvornår vi kan få duer på vingerne i år er svært at spå om. Hele projektet med det nye dueslag bliver fantastisk spændende, og allerede nu er der brugt mange timer på at gennemtænke og tegne slaget.
Slaget skal bygges på loftet af den gamle kostald, så der er masser af muligheder. Vi vil senere fortælle mere om vores nye slag og hele byggeriet.

Træning:
Inden længe begynder kapflyvningerne. I vores sektion er den første flyvning den 14/5, og i andre dele af landet begynder man endnu tidligere.
Inden duerne skal på kapflyvning, kan det anbefales at træne dem nogle gange. Vi vil gerne fortælle lidt om hvordan vi plejer at klargøre vore duer til den nye sæson.

Vores tankegang med træning er, at duerne ikke skal trænes for at komme i kondition eller for at lære at finde hjem, men derimod for at lære hvad kapflyvningerne drejer sig om. Nemlig at blive taget, puttet i en kurv, sendt dem ud på en køretur, få en lille hvilepause på slipstedet for så at blive sluppet.
Vores intension med træning er, at når klappen på kurven går ned, så er duerne 100 % indstillet på hvad det hele handler om, og dermed fokuseret på at det gælder om at komme hjemover så hurtigt som muligt.

Man hører tit duefolk tale om, at de skal i gang med at træne deres duer, for duerne er for fede og de vil ikke rigtig flyve derhjemme. Vi er uenige, og mener det modsatte. Nemlig at før duerne kommer i træningskurven, skal de være i top kondition.

Vores duer er ikke ret meget ude om vinteren. De er kun ude en gang imellem i weekenderne når vejret er godt, så duerne er selvsagt ikke i god kondition på dette tidspunkt. De tager bare lige nogle småture og kan ikke ligge i luften særlig længe af gangen. Så når vi når til slutningen af marts og starten af april, er det tid til at få duerne ud dagligt, så de kan oparbejde en god kondition inden de skal trænes.
I starten holder vi dem i luften en halv times tid. Vi jager ikke med dem, men stiller os bare foran slaget med en tynd pind i hånden, som vi lige hæver hvis duerne er ved at lade. Duerne finder hurtigt ud af, at pinden betyder, at de skal flyve. Så snart pinden sættes til side, lander de uden at være nervøse. Denne praksis bruger vi også med ungerne, så duerne kender den. Andre steder sættes et flag på taget af slaget eller sputnikken, hvilket kan have den samme effekt.
Efter en god uges tid ligger duerne uden problemer en god halv time i luften. Når de begynder at gå højere op og måske trække væk fra slaget for at vende tilbage i god højde, ved man, at duerne er i orden og ved at være klare til at træne.

Hvis duerne ikke ville flyve omkring slaget og måske sætter sig rundt omkring på nabotagene, hvis man forsøger at holde dem i luften, har man problemer. Højst sandsynligt er duerne for fede og så kan de ikke holde til at flyve ret lang tid af gangen uden pause.
Vi sørger altid for at vore duer er lette inden vi begynder at træne dem omkring slaget. Det gør vi ved at fodre med en let blanding uden bælgfrugter. Vi forsøger at få duerne til at mærke lette, men uden at være tynde.

Hvis duerne er lette og stadig ikke vil flyve ret længe af gange, kan det skyldes luftvejsproblemer hos duerne. En god måde at undersøge duerne på, er ved at kigge duerne ned i halsen. Duernes svælg skal helst være lyserødt og uden slim. Luftspalten skal ”ligge” stille og være smal.
Hvis luftspalten er slimet og hvid, andre gange mørkerød, og den bevæger sig når duen trækker vejret, er der problemer. Tit kan man så også høre duen puste og næbet er ikke helt lukket. I sådan tilfælde har duen højst sandsynligt Ornithose. Spørg din kornhandler om han har noget der kan hjælpe dig.

Sidste år gav vi dem selv 7 træninger ud til 35 kilometer og bagefter 4 gange fra 35 kilometer som fællestræning med foreningen i vores træningstrailer. Alle træninger var vellykkede, så vi mente selv, at duerne var klare til første kapflyvning - også alle de 1-års duer.

15. januar 2005

Foråret kommer nærmere og nærmere. Det er et faktum selvom det ikke er så tydeligt i disse dage. Sikke et blæsevejr vi har haft, og nu kommer en periode med frost og snebyger, men det bliver lysere for hver dag, og inden vi får set os om, er vi igennem den kolde og mørke vinter.

Avlssæsonen står for døren, i hvert fald for den del af brevduefolket som ikke laver vinteravl. Hos vinteravlerne er ungerne sat på ungeslaget, og de kan nu skille deres kapflyvere og give dem en pause, inden træningerne begynder.

Vi har de sidste par år parret vores duer i december måned. Det giver en kæmpe fordel, når vi kommer til april måned. Så kan man koncentrere sig 100% om at få duerne i kondition og herefter i træningskurven uden at tænke på æg og unger. 

I år har vi ikke mulighed for at parre vore duer så tidligt, som vi plejer. Vi skal nemlig til at flytte duerne til en ny adresse. Vi har jo altid haft duerne i vores forældres baghave, men nu skal de flyttes og kapflyves fra egen bolig. Det bliver spændende, men kommer uden tvivl til at gå ud over sæson 2005. Det vigtigste i år bliver at få flyttet et stærkt hold unger ud på det nye slag, og så håber vi at komme tilbage i sæson 2006, men lad os nu se, vi satser da på at få duer på vingerne i år, og mon ikke vi kan drille de andre lidt igen i år? ;-)

Vi satte for en uge siden avlsduerne sammen (15. januar). Vi har løbende gennem vinteren arbejdet med at få sammensat parrene på papiret, og alt var da også fastlagt, inden vi gik i gang.

Inden duerne sættes sammen, er det dog vigtigt, at de er fysisk klare til en avlssæson. Vores duer skulle først ned i vægt. De var blevet noget fede, især hunnerne. Duer, der sættes sammen til parring må ikke være for fede - de skal være i kondition for at kunne yde noget. Derfor fik de en måned med halvt byg og halvt avlsblanding. Det hjalp.
10 dage før vi satte duerne sammen, satte vi kunstig belysning på fra 15.00 til 21.00 hver dag, så dagslyset hos duerne blev forlænget. Duerne tror på den måde, at foråret er på vej, og deres parringslyst stiger. Man kan hurtigt se det på duerne, som bliver mere aktive, og hannerne begynder at fare rundt på slaget.

Vi starter med at lukke hunnerne ind i den ene halvdel af reden. Hannen går frit på slaget og parret kan kigge hinanden lidt an. Det skyldes mest at nogle af hannerne godt kan være meget ivrige og derfor hakker hunnen. Ved at holde dem adskilt i starten kan de på denne måde lige rende det værste krudt af sig og falde lidt til ro, inden de lukkes ind til hunnen.
Når duerne er lukket sammen holder vi godt øje med dem. Det ville være ærgerligt hvis en han fik hakket en hun til blods. Hvis en han er for voldsom, bliver hunnen sat i den ene halvdel og hannen i den anden. Ret hurtigt finder de som regel sammen. De par, som ikke rigtigt ”swinger”, lukkes ud i volieren alene eller i en træningskurv. Man kan godt opleve, at især unge hanner ikke kan forstå, at det er en dame, som de har fået ind i deres rede, men derimod tror, at det er en rival, som forsøger at trænge ind på deres territorium. Ved at sætte dem sammen på et ”neutralt” sted går det oftest bedre, så de efter en tid kan komme tilbage til reden.

Når parrene har gået sammen et døgns tid, plejer de fleste at have fundet sammen. De næste dage bruges på, at parrene skal lære, hvilke reder de bor i. Nogle få par fordelt over hele slaget lukkes ud af rederne alene, og de får muligheden for at finde tilbage i egen rede. Derefter er det de andres tur. Der er ofte nogle af hunnerne, som tidligere har været parret i en anden rede, som kan volde nogle problemer, men ved at lukke dem ud samtidigt med deres gamle rede er lukket de første dage, så lærer de det hurtigt. Men hold øje med dem - sådan nogle nyparrede duer kan være hidsige, og hvis der er en som ryger i en forkert rede ved en fejl giver de ikke så let op og de kan være hårde ved hinanden. Dog er det vigtigt at de forskellige opgør bliver kæmpet, inden æggene begynder at komme, så man ikke mister et hold æg p.g.a. kamp i reden.

En af vores hanner ”Superkweeker” har vist sig som at være noget af en belastning og en meget bestemt herre. Vi har tilbudt ham flere forskellige hunner, men han er kun opsat på at få den samme hun, som han havde sidste år. En broget hun, som han åbenbart var glad for. Vi har imidlertid andre planer med hende til stor ærgrelse for ”Superkweeker”. Han bliver ved med at kigge efter hende, og er meget opsat på at komme ind i hendes nye rede, hvorfra han hurtigt bliver smidt ud fra af hendes nye mand. Det lader heldigvis heller ikke til, at hun har planer om at vende tilbage til ham, så vi håber at han snart giver op, og snupper den hun, som vi har tiltænkt ham.
Det er spændende at se hvilken forskel, der er på duer. Nogle er fuldstændig ligeglad med hvilken mage de får og er meget nemme at parre, mens andre godt kan være besværlige. Denne ”Superkweeker” har været overraskende stædig. Så enten er han et fæhoved, ellers er han en af de rigtig gode. Det må tiden vise.

Når duerne har fået æg, giver vi dem en 7 dages kur med Ronidazol 10%. Dette middel gives mod gul knop (Trichomonader). Trichomonaden er en encellet, mikroskopisk organisme, som de fleste duer har i sig, og som forekommer fortrinsvis i hals, spiserør og kro på duerne. Voksne duer kan sagtens have sygdommen, uden at man kan se det på dem, men især unger kan mistrives eller dø af sygdommen. De gamle duer smitter nemt ungerne, og vi giver altid en kur, mens duerne ligger på æg, så de er renset når de får unger, og dermed ikke smitter ungerne.
Vi giver en teske Ronidazol pr. 12-16 duer om dagen. Vi giver det på kornet, da vi mener denne måde er bedre p.g.a. af mere præcis dosering. Man afmåler den mængde korn, som man plejer at give 12-16 duer og iblander en teske Ronidazol. Lettere kan det ikke blive.
Der findes andre produkter mod gul knop, som er ligeså gode.

Under hele perioden får duerne en god avlsblanding. Det er en fin blanding, vi har brugt de sidste par år. Det er en blanding med masser af småfrø, masser af bælgfrugter og nogle flotte små majs. Duerne elsker de små majs. Vi har tidligere prøvet at blande lidt majs fra en anden blanding i dagsrationen. Disse majs lå pænt tilbage i truget. Vi blander desuden en smule ekstra småfrø i blandingen.
En gang om ugen blander vi ølgær og olie i kornet. Ølgær er sundt for duerne fordøjelse og indeholder b-vitamin, som er byggesten for ungerne.
Der foruden har duerne altid adgang til frisk grit, hønseskaller, piksten og mineral-pulver. Vi giver altid et par håndfulde grit og hønseskaller i rederne, så hunnerne i ro og mag kan få de mineraler de skal bruge til dannelsen af æggene. Hvis duerne kun har tilgang til det på gulvet risikerer man, at en ivrig hidsig han ikke lader sin hun få det hun skal bruge.
En til to gange om ugen blandes der en speciel avlsvitamin i vandet.
Som de sidste par år anvender vi noget proteinholdent, æggehviderigt tilskudspulver, som også indeholder aminosyrer og vitamin. Duerne er vilde med det og tager det gerne før kornet. Vi tror på, at det har en god effekt på ungernes udvikling.

Når ungerne er 26-28 dage gamle tages de fra og sættes ind i ungeslaget. Vi lægger et lag halm ud på gulvet, som ungerne ligger i.

Vi er opmærksomme på at passe vore duer så godt som overhovedet muligt mens de har unger. Ungerne er slagets fremtid, og her ønsker vi ikke kan gå på kompromis. Fra ungen kommer ud af ægget til den kommer på ungeslaget går der kun 4 uger. På den korte tid formes hele duens krop, skelet, fjerdragt m.m., så det er vigtigt at ungernes forældrene har adgang til alle nødvendige ”byggesten”. Det tager kun 4 uger at lave en ny kanon - så kan man ligeså godt gøre det ordentligt!!

15. december 2004

2005 er lige om hjørnet, så vi tillader os stille og roligt at gå i gang med det nye år - sæsonen er jo også for længst i gang ;-)
Som nogle ved, er vi begyndt at skrive i Brevduen under rubrikken "Min hverdag med duerne" - vi håber, at vore indlæg kan være med til at hjælpe, udfordre, provokere eller inspirere nogle.
Vi kender ikke den endegyldige sandhed - som den afdøde De Klak sagde: "Jo længere tid jeg har duerne, jo mindre ved jeg om dem" - men vi kan måske sætte nogle tanker i gang?

Min hverdag med duerne:
Dette afsnit af ”Min hverdag med duerne” skal omhandle avl. På dette tidspunkt er der nok flere brevduefolk, der allerede har parret duerne, nogle går snart i gang, mens andre venter til foråret. Dog har tidspunktet for sammenparring og hvordan det hele foregår ikke den store indflydelse på, hvad vi har valgt at skrive om i denne omgang. Vi ønsker at beskrive vore tanker, om hvordan vi parrer vore duer.
Ligegyldigt hvornår duerne bliver sat sammen, stræber vi alle efter det samme: Nemlig at fremavle ”den helt store kanon”. Duen, som på alle områder er de andre overlegne, og som kan vinde masser af førstepladser og samtidig være fremragende i avlen. Ja, sådan en ønsker vi os alle sammen.
Det er dog desværre nok de færreste af os, der får fornøjelsen af sådan en rigtig superstjerne, og for vores vedkomne, er det som udgangspunkt heller ikke det eneste mål vi stræber efter.

Det med at sætte sine duer rigtigt sammen kan være en forvirrende og svær proces. Man hører jo så meget, og alle har en mening om, hvad der er det bedste. Skal man linieavle, indavle, lave krydsninger, parre dem efter øjnene, eller efter bygning, eller skal man bare åbne døren og lade dem vælge selv? Det er ikke altid til at finde ud af.

For vores vedkommende er det at parre duer en spændende proces, som vi bruger meget tid på og snakker meget om. Vi er ikke i tvivl om, at det er det vigtigste element i brevduesporten - man skal have gode duer for at kunne vinde flyvninger - så når vi parrer vore duer, gælder det i hvert tilfælde om at forbedre den bestand, som vi har.

Vores tankegang er, at det gælder om at have en så massiv genbank, som overhovedet muligt.
Hvad er det så for nogle gener, som vi er ude efter? Svaret er indlysende: Vindergener. Og hvordan ser sådan nogle så ud? Ja, vi ved det ikke, men vi tror på, at vindere avler vindere, så derfor går vi som udgangspunkt efter at avle på duer med så mange vindere på stamtavlen som overhovedet muligt. Æblet falder ikke langt fra stammen, siger man, og den tror vi også på holder hos duerne.

Der findes i brevduesporten en masse teorier om hvordan en god avlsdue ser ud, og hvordan en god kapflyver ser ud. Den ene brevduemand er klogere end den anden, og der er nærmest ligeså mange teorier og syn på tingene, som der er brevduefolk. Vi er meget skeptiske overfor mange af disse ofte udokumenterede teorier og påstande og hælder mere og mere til, at de egenskaber en due skal have for at vinde kapflyvninger, er usynlige for os, og at meget af det sidder oppe i hovedet af duen. Det, vi tænker på, er orienteringsevne, fightervilje, evne til at kunne motiveres, psyke og udholdenhed – egenskaber, der er nødvendige for at duen kan ryge til tops.
Selvfølgelig er der også elementer hos duerne, som vi kan se, og som har indvirkning på duens flyveevner. De fysiske elementer, som duens skelet, vingerne, vitalitet, duens generelle sundhed o.s.v. – det kan man ikke komme udenom, men man har også set masser af duer med en perfekt bygning ”lige efter bogen”, som ikke har kunnet flyve en eneste præmie hjem eller duer med ringe bygning flyve i top.
På vores slag vil vi selvfølgelig helst have smukke og velbyggede duer, men det er ikke altafgørende. Resultaterne kommer i første række, og vi tror ikke helt på, at det er muligt at vurdere duernes kvaliteter ud fra bedømmelse i hånden.

Så hvis vi lige skal opsummere, påstår vi så, at brevdueavl er rent held, og at man som brevduemand ikke har nogen som helst påvirkning på resultatet af sin avl? Nej, så firkantet forholder tingene sig heller ikke, men der skal held til. Dog skal man være villig til at opsøge heldet. Vi skal forsøge at arbejde med de ting, vi kan se, og en af de ting vi med sikkerhed kan se, er den enkelte dues resultater og dens families resultater, og det er det vi vægter højt, når vi udvælger duer til avl. ”Det ligger i blodet”, sagde nyligt afdøde Frank Busch Knudsen, og det tror vi på.

I de senere år har vi opkøbt mange nye duer, som vi har sat direkte på avlsslaget. Skulle vi vælge selv, købte vi kun duer med masser af topresultater eller deres forældre. Det har vi selvfølgelig ikke midlerne til, da sådanne duer selvsagt er meget dyre. Derfor er vi nødt til at gå på kompromis, og ”nøjes” med at købe duer efter topflyvere eller søskende til dem. I andre tilfælde er vi ”tvunget” til at købe børnebørn på topduer. Det vi er ude efter, er duer med så mange 1. taller på stamtavlen som overhovedet muligt. Vindergener i så høj koncentration som muligt.
For at give et par eksempler på vore senere køb, vil vi beskrive nogle af de duer, vi har på avlsslaget.

I 2001 besøgte vi brødrene Koehoorn i Friesland i Holland. Vi havde kigget deres hjemmeside på internettet og var faldet pladask for deres topdue ”Het Mirakel”.
Dette var en skimlet han udad Klak og Tournier duer, og den havde en sejrsliste ud over det sædvanlige. Denne han opnåede i sektionen med ca. 225 medlemmer følgende; og hold nu fast i kaffekoppen.
Som unge bedste esdue. Som 1. års bedste esdue på sprinter flyvningerne. Som 2. års blev den bedste esdue på mellemdistancen og bedste allround due og desuden 3. bedste esdue i hele afdeling Friesland med 2300 medlemmer. Som 4. års bedste esdue på endagslangflyvning. Desuden var han 10 x nr. 1 i foreningen. Fremragende resultater. Vi har fire duer direkte efter ham på avlsslaget, samt et barnebarn.
Vi købte også efter deres anden stamhan kaldet ”Goliath”. Dette er en direkte Van Loon han, barnebarn på ”Grote Blauwe v. 84”, og han har avlet 25. gange førsteplads i foreningen for brødrene Koehoorn. Efter ham har vi tre duer samt et barnebarn på avlsslaget.

I 2002 besøgte vi kompagniskabet ”Spin/Wiggeman” også i Friesland. Dette slag har vi også fundet på internettet grundet deres superresultater.
I Holland er det særdeles præstigefyldt at komme på tekst-tv (top 10) på en af de fem endagslangflyvninger, som er arrangeret af det Hollandske brevdueforbund - de såkaldte NPO- flyvninger. Alle vil vinde disse flyvninger, og konkurrencen er hård.
I 2002 var ”Spin/Wiggeman” på tekst-tv 4 gange, hvilket er usædvanligt. De opnåede følgende resultater: 1/12000, 2/11000, 2/9067 og 10/9067. Superresultater. Dette gik heldigvis ikke vores næse forbi.
Duerne er hovedsageligt Janssen duer fra Brdr. Janssen og Janssen fra Tiny van Herpen. Deres superavlspar har avlet utrolig godt.
Dette par er blandt andre forældre til ”De Boxtelman" - 1/22080, 1/6523, 2/11748, 3/36767, 5/16886, "Carolien" - 1/12000 Nat, 1/11748, 2/16886, 7/2432, og ”Gewonde Vos” - 1/3200 (2/6200), 7/16886 samt 31/12748. Vi har fire duer direkte på deres superavlspar på avlsslaget.

Vi har også andre duer på avlsslaget. Blandt andet fra Jef De Wilder. To døtre på hans es-due ”309” og vi har en datter efter Jef’s nationalvinder og stamhan ”De Slab”.