Sæsonen 2003

17. november 2003

Tiden flyver af sted. Det føles nærmest som om kapflyvningssæsonen lige er afsluttet, og nu ligger avlssæsonen lige om hjørnet. Vidunderligt.

Fældningen er næsten ovre og kun nogle få duer mangler de sidste slagfjer. Duerne ser fantastiske ud. De skinner i deres nye fjerdragt, og det er en fornøjelse at håndtere dem - deres fjer er nærmest silkeagtige.
På vores slag er det hele forløbet perfekt. Duerne har hele tiden struttet af sundhed, og vi bilder os ind, at de aldrig har været så gode på denne tid af året, som de er i år. Selvom de fleste er på den sidste slagfjer, flyver de meget mere end vi er vant til på denne årstid. Ofte går de højt op og flyver gerne 35-50 minutter med fuld fart. Det er altid skønt, når duerne på denne måde viser velvære.

Nu begynder vi at koncentrere os om vinteravlen. Vi har planlagt at parre omkring den 20 december. Der er over en måned til, men der er mange ting der skal være 100 % i orden, inden duerne skal sættes sammen.
Vi har allerede nu sat duerne sammen på papiret. Dette bruger vi megen tid på, og duerne studeres og sammenlignes mange gange, før vi er tilfredse. Her er det en fordel at være to om duerne, men det er ikke altid sikkert, at vi har de samme holdninger. Så gælder det om at have nogle gode argumenter for at få overbevist sin makker om, at man har ret.

Nu er det også tid til at sende en gødningsprøve til en dyrlæge. Så kan man få undersøgt om duerne eventuelt skulle have nogle små problemer. Sidste år blev der fundet lidt ormeæg og lidt for mange coccidier, så for en sikkerheds skyld sender vi igen i år en prøve.

Omkring 1. december begynder vi at forlænge dagen med brug af kunstig belysning. Dette gøres for at give duerne fornemmelsen af forår, og man får på den måde skruet op for duernes parringslyst. Vi forlænger dagen nogle timer om morgenen og fra 16 til 21 om aftenen. Så bliver dagen 14-15 timer lang, og så skal der nok komme gang i dem.
Samme tid starter vi også op med brug af ”Kweek-Extra” fra Rudi Hendrikx. Det er den gule avlsvitamin, som udover et vitamintilskud også indeholder vitaminer, som skulle sikre en højere befrugtning af æggene. Den gives en gang om ugen.

Fodringen består fra nu af Petite France fra Mariman blandet med lidt byg og lidt småfrø. Vi holder nøje øje med, at duerne ikke bliver for tunge. Specielt de indelukkede duer, som ikke bliver motioneret, kan godt blive fede, hvis man ikke følger med. Duerne må for alt i verden ikke være fede, når de skal parres; det giver ikke noget godt resultat.
Vi vender tilbage når duerne er parret. Såfremt I har spørgsmål eller ønsker noget uddybet, er I velkomne til at sende en mail til duerne@hansen023.dk

13. september 2003

Sæsonen 2003 blev en tilfredsstillende sæson for vores slag. Vi placerede os ret pænt til samtlige mesterskaber, og vi havde flere topresultater. Selvfølgelig er vi ikke helt tilfredse. Vi vil flyve endnu hurtigere og vinde rub og stub :-) Sådan kommer det sikkert ikke til at forløbe, men vi vil gøre, hvad vi kan for at forberede os på næste sæson.

Vores placeringer til mesterskaberne i sektion 54 2003:

Efter sæsonen gav vi vore duer en kur mod Gul knop. Vi anvendte Ronidazole 10% i 8 dage. Herefter var vi indstillet på at give duerne en kur mod Coli E/Salmonella og andre bakterier, men vi undlod at behandle mere, da duerne var i perfekt orden.

Nu en måned senere er duerne stadig i fantastisk orden. De fælder rigtig kraftigt, men til trods for dette, motionerer de dagligt 30-50 min. uden problemer.

Vi har de tidligere år beskrevet, hvordan vi passer vore duer i fældeperioden. Her følger noget fra vores beskrivelse fra 2001 og 2002 med en lille smule tilføjelser.

Fældning:
Et gammelt duemandsordsprog siger, at den vigtigste tid på året er fældeperioden, og at det er på denne tid næste års præmier vindes. Om dette er sandheden skal fra vores side være usagt, men ingen tvivl om, at netop denne periode, hvor duerne fælder, er mindst ligeså vigtig som resten af året. Det er vigtigt at duerne får en ny fejlfri og flot fjerdragt, med stærke og smidige slagfjer til næste sæsons strabadser.

I det næste afsnit vil vi fortælle om hvordan vi passer vore duer under deres fældning.

Vi forsøger at give vore duer de allerbedste betingelser for at kunne fælde så godt som overhovedet muligt. Først og fremmest sørger vi for at holde vort dueslag rent og tørt. Dueslaget må ikke være fugtigt på noget tidspunkt af året, men om efteråret er fugt et problem på mange slag, p.g.a. regnfulde og fugtige dage over en længere periode. Vi må sige, at vi indtil nu har haft utroligt dejligt vejr, men mon ikke snart det våde efterårsvejr, som vi kender det, sætter ind? I perioder med høj luftfugtighed fungerer vores dueslag ikke helt tilfredsstillende, men daglig rengøring og lidt granulat løser problemet på vores slag.

Derudover er det uhyre vigtigt at duerne får en god og alsidig foderblanding. Her efter sæsonen sørger vi for at få udryddet alle de rester vi har af forskellige flyveblandinger og sammen med ”?" fra Mariman udgør det en glimrende blanding. Vi tilsætter desuden masser af småfrø. Småfrø har et stort indhold af fedt, hvilket giver en fantastisk fældning.
Senere når flyveblandingerne er væk, går vi over til at fodre med ”Petite France” blandet med 15-20 procent småfrø.

I fældeperioden anvender vi flere forskellige biprodukter. Som altid er der grit, piksten og vitamineral pulver til duerne. Derudover anvender vi et produkt, som hedder "Bio-Mutine" fra Mariman. Det er et produkt, som indeholder forskellige vitaminer. Især masser af B-vitamin, som er vigtig i dannelse af de nye fejr. Desuden indeholder dette produkt 25% protein. Protein er også vigtig i dannelse af fejr. Derudover indeholder "Bio-Mutine" æggehvidestoffer og andet godt, som duerne skal bruge i fældningen.

En dag om ugen blandes kornet med en olie fra ”Colombine”. Det er en olie som er sammensat af 10 forskellige typer olie og det hedder Form-Oil 10-in-1.
En anden dag om ugen blandes kornet med hvidløg fra det danske firma ”Pet-Gourmet”. Deres hvidløgsprodukt indeholder: knust hvidløg, urter, naturfibre og mælkesyrer.
Sammen med henholdsvis olien eller hvidløgsproduktet blandes ølgær. Desuden anvendes, ligesom resten af året, Ropa-B og æbleeddike. Ropa-B er et naturmedicinsk produkt, som ifølge forhandleren Amerika er effektiv mod de fleste bakterier og sygdomme, som man kan komme i tanke om. Vi er meget tilfredse med dette produkt og har brugt det i nogle år nu.
Æbleeddike har helt fra gammel tid været anvendt som et medicinsk universalmiddel. Det er imidlertid aldrig blevet videnskabeligt bevist, at æbleeddike skulle have en sundhedsmæssig effekt, hverken for dyr eller mennesker, men vi tror på, at det har en effekt. Vi tror, at æbleeddike vedligeholder duens tarmmiljø og giver en sundere fordøjelse og en stærkere modstandskraft.

I fældeperioden lægges også stor vægt på at duerne så ofte som muligt lukkes ud til motion og et bad. I badevandet blandes badesalt.

9. august 2003

Så var vi kommet til den sidste uge i denne kapflyvningssæson. Det havde været en lidt kedelig afslutning på sæsonen p.g.a. vores problemer med motivationen hos duerne. Det havde været svært at være 100 % fokuseret på duerne p.g.a. alle forberedelserne til brylluppet, så vi måtte nok indrømme at vi havde ”sovet i timen”. Desværre havde vi mistet mange vigtige point til de forskellige mesterskaber, men det havde været en lærerig proces.
Nu skulle vi satse – der skulle afsluttes med værdighed – så vi ville prøve at få vækket duerne i denne uge.
Vi havde fortsat vores noget slankere foderplan, så duerne var blevet en smule lettere – den længste flyvning var 453 km, så det kunne godt bruges. Duerne blev selvfølgelig ikke sultet – de var fyldt op og havde alt, hvad de skulle bruge.
Vi havde også lavet lidt tumult på flyveslaget ved at flytte hannerne ind i enkehunsrummet og omvendt. I løbet af ugen havde vi så trænet duerne 2 gange, så hannerne lige kunne se at hunnen sad i reden. Det så ud til at virke – hannerne var meget hurtigt inde, når de kom hjem.

Vi skulle flyve 2 flyvninger med ungerne – dels fra Haderslev 196 km, dels fra Altona 377 km.
Vi opdelte ungerne i 2 hold, så de unger med bedst fjerdragt kom til Altona. Vi kunne næsten sende alle unger på nær 3-4 stykker, som måtte blive hjemme p.g.a. manglende dækfjer.
Så det blev til 13 unger på hver distance.

De gamle duer skulle flyve fra Soltau og Haderslev.

Det var et utroligt godt vejr – 28 grader og næsten ingen vind – så var det utroligt dejligt at sidde og vente på duerne i haven.

Vi rengjorde dueslaget og gjorde os klare til at kigge efter 2 timer og 20 minutter – så fløj duerne 1400 mpm. – men det vidste sig hurtigt at hastigheden ville være noget lavere. Vi så ingen duer. Pludseligt kom 707 ud af ingenting og landede på slaget. Han havde været på mellemdistancen de sidste 2 uger, men kunne altså stadig på de korte flyvninger. Tiden var god – vi vandt flyvningen i klubben – og 707 blev for 3. gang nr. 2 i sektionen i denne sæson. Det er godt!
Vi fik 6 af 7 duer hjem i løbet af 5 minutter – duerne gik godt ind, motivationen var i top – så vore anstrengelser havde måske båret frugt.

Ungerne fra Haderslev kom godt – vi fik 2 på en gang – det var 2 tredjekuldsunger, som kun havde været med 2 gange, men de ville åbenbart hjem. Vi stemplede kun de første 6 unger, da der ikke rigtigt kom flere derefter - himlen var tom, der kom ikke flere unger – det kunne blive en dyr flyvning?
Vi ringede og indberettede vores tid – og kunne høre at der ikke var kommet mange unger. Efter ca. 20 minutter kom der flere unger, så det vidste sig, at der var kommet en lille flok først før resten begyndte at komme.
Vi var glade – heldigvis havde vi fået nogle med i den første flok – så vi vandt flyvningen i klubben – og blev nr. 4 i sektionen. Perfekt.

Så skulle vi vente på ungerne fra Altona – vi regnede med en hastighed på ca. 1100 mpm, da de første duer fra Haderslev havde fløjet 1197 og 1166 mpm. Lige da hastigheden var 1100 mpm kom den første unge – det var 739 – en flot rødbåndet han efter 287 på avlsslaget. Og et minut senere kom hans søster. Det måtte være godt – vi havde ikke set nogen unger, så vi var forventningsfulde. Vi vandt flyvningen i klubben – og blev nr. 3 i sektionen. Det var dog utroligt, at duerne kom så godt.

Den sidste flyvning fra Soltau kunne godt blive en spredt affære. Resultaterne var noget spredte længere nede i landet, og temperaturen var ved at være høj. Den højeste hastighed i vores gruppe var 1163 mpm, så vi forventede at de første duer ville komme omkring 1150 mpm. Pludselig kom 534 – landede hurtigt og gik ind – vi var målløse. Hastigheden var 1160 mpm – det var helt vildt. Lidt efter snakkede vi med en af vores gode venner fra klubben – han fløj 1177 mpm – i første omgang var det ikke tilfredsstillende, men det vidste sig, at han var sektionsvinder og at vi var nr. 2 – man skulle åbenbart være sektionsvinder for at slå os i denne weekend :-)

Dette var en fin afslutning på sæsonen. Vi havde fået nogle meget fine resultater, og vi havde lært mange gode ting.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Haderslev af 108 duer: 1, 9, 13, 16, 17, 23 m.m.
I sektionen fra Haderslev af 583 duer: 2, 10, 32, 47, 48, 64 m.m.

I foreningen fra Haderslev Unger af 80 duer: 1, 3, 4, 5, 6 og 7
I sektionen fra Haderslev Unger af 419 duer: 4, 7, 18, 19, 20 og 29

I foreningen fra Altona Unger af 52 duer: 1, 2, 8, 11 og 16
I sektionen fra Altona Unger af 301 duer: 5, 6, 38, 60 og 87

I foreningen fra Soltau af 68 duer: 2, 4, 9, 13, 16, 20, 22, 23, 27 m.m.
I sektionen fra Soltau af 416 duer: 2, 16, 35, 48, 65, 76, 88, 101 m.m.

2. august 2003

Vores indsatser sidste uge med at prøve at motivere duerne med 2 træninger fik åbenbart ikke tingene til at gå bedre.
Duerne kom dog flot hjem, men vi var på flere flyvninger utilfredsstillende bagefter.
Hvad kunne vi så gøre?
Vi prøvede at se lidt på vores foderskema og blev enige om, at vores duer måske var lidt for tunge, når nu hastighederne havde været over 1500 mpm de seneste uger. Så vi prøvede at fodre duerne med en lidt lettere blanding - Marimans "Super Winner" - mandag til onsdag. Dog var vi nødt til at fodre de få duer, som skulle på langflyvning, med en noget federe blanding. Det er en af ulemperne ved at vi har så lidt plads - kun ét flyveslag giver problemer, hvis man gerne vil flyve alle distancer, da man ikke kan fodre duerne forskelligt. Derfor er man nødt til at tilpasse foderet, så det passer bedst til alle distancer.
Vi prøvede at holde ved 2 træninger i løbet af ugen - og tog både få de gamle og ungerne med - for at motivere duerne.

Vi skulle flyve fra Tinglev, Itzehoe og Gøttingen. Det var vigtigt for os at få et godt resultat på alle 3 distancer i denne uge - vi havde jo kun 2 uger tilbage, så vi ville gerne afslutte sæsonen fornuftigt.

Duerne blev sluppet noget sent, da der var nogle regnbyger over landet om morgenen, men de første ville komme omkring kl. 13.
Vi stillede os med hovedet mod syd og begyndte at kigge efter duerne.
Vi havde ikke set nogle duer, da der pludseligt dukkede en "lille raket" op - 733 kom højt oppe fra, men fløj direkte ned på taget og gik ind.
Den ville være god - det måtte den blive - vi havde jo ikke set nogle duer?
Desværre var der kommet en lille flok duer uden for vores synsvidde, så vi var ikke helt med i toppen, men det var da positivt at se, at vi kunne pirre vores enkehunner til at komme hurtigt. Vi kunne godt mærke på hannerne at deres motivation var ved at være færdig for i år, så vi blev klar over at der skulle arbejdes meget til den sidste uge.

Ungerne kom ca. en time senere på samme hastigheder - vi fik 2 på en gang - en unge efter vores enkemand "Sprint" og en unge efter "Bennie" på avlsslaget.
De gik godt ind, og vi fik dem stemplet i vores junior ur. Vi stemplede de næste 9 stykker, så vi alt havde 11 i uret, men det vidste sig, at vi skulle have fortsat med at stemple. Vores 11 unger var placeret mellem de første 22 unger i vores klub - og vi vandt flyvningen. Rigtig god flyvning :-)

Duerne fra Itzehoe kom også fint - og vores gode étårs 707 kom først - vi sendte ham sidste uge, hvor han fik debut på mellemdistancen, så vi var sikre på, at han ville komme godt i denne uge. Og det holdt stik. De næste duer kom fint og i løbet af kort tid fik vi alle duerne hjem. Vi blev nr. 3 i klubben, så det var godkendt.

Den sidste flyvning var fra Gøttingen - den sidste lange flyvning for denne sæson - som plejer at være en god flyvning.
Vi havde sendt "Screwdriver", hans redesøster 462 og "Levis" og var sikre på, at de ville kunne gøre det godt.
Lige før 17.30 kom "Screwdriver" og gik perfekt ind. Vi løb ind i slaget for at få tiden og for at kigge til ham, men inden vi nåede at komme ud, kom hans redesøster. En sjov oplevelse, at de 2 søskende skulle komme inden for ét minut på en flyvning fra 611 km.
De blev 1 og 2 i klubben og sammen med "Levis", der kom lidt senere og blev nr. 19, sørgede de for at vi fik en god finale på de lange flyvninger i år.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Tinglev af 125 duer: 6, 13, 16, 25, 34, 57 m.m.
I sektionen fra Tinglev af 689 duer: 24, 63, 69, 102 m.m.

I foreningen fra Tinglev Unger af 164 duer: 1, 3, 4, 6, 7, 8, 12, 13, 16, 17, 22
I sektionen fra Tinglev Unger af 750 duer: 27, 30, 38, 42, 43, 44, 71, 72, 80, 85, 144

I foreningen fra Itzehoe af 78 duer: 3, 14, 19, 22, 25, 27, 33 m.m.
I sektionen fra Itzehoe af 419 duer: 13, 57, 75, 91, 105, 115 m.m.

I foreningen fra Gøttingen af 38 duer: 1, 2 og 19
I sektionen fra Gøttingen af 223 duer: 27, 28 og 118

26. juli 2003

Denne uge ville igen blive speciel - Christian skulle nemlig giftes på den kommende lørdag.
Vi havde dog forsøgt at give duerne ligeså megen opmærksomhed, som de plejede at få, men det var jo noget svært at få tid til det hele. De seneste uger havde ikke været tilfredsstillende på de korte distancer, så vi havde haft mange forskellige diskussioner om, hvordan vi kunne gøre tingene bedre. Vi havde også forsøgt at fremlægge vores problemer for mange duemænd: Hvad kunne der være galt? Hvorfor kom duerne ikke så stabilt som hidtil? Hvordan kunne man forsøge at motivere duerne igen?
Man kan sige meget om duemænd generelt: De holder godt nok kortene tæt til kroppen!! I vores søgen efter nogle nye svar eller nogle nye tiltag fik vi ofte ikke svar, når vi spurgte - og for det meste var svaret, når det endeligt kom: "Nah, jeg skal jo ikke give jer alle guldkortene".
Men det er vi snart ved at være vant til, så vi prøvede at søge i egen erfaring.
Vi valgte at køre på 2 træninger i denne uge og lod hanner og hunner gå sammen begge gange. Måske kunne det sætte motivationen op?
Ellers holdte vi os til samme fodring - duerne så jo gode ud.

Vi skulle flyve fra Haderslev med ungerne og de gamle samt fra Altona og Gotha. Selvom vi mistede en del duer på vores fatale weekend for 3 uger siden, mente vi stadig at vi kunne stille hold til alle flyvninger.

På grund af dårligt vejr denne lørdag blev indlandsduerne først sluppet 11.30, så Altona duerne var de første, som skulle komme.
Det regnede hele formiddagen og der var en let vind fra syd - duerne ville komme hurtigt. Lige før at duerne skulle komme, kom der igen et stort regnskyl – hvordan ville duerne tackle det? Det ville blive en spredt flyvning – og ganske rigtigt – der var stor spredning på – og duerne kom våde hjem. Vi fik nogle stykker lige før kl. 13.00, men vi var bagefter – vi havde ikke været heldige at få en due igennem før regnen.

Vi begyndte at trække i smoking til den store bryllupsfest – vi måtte jo af sted :-)
Brylluppet startede kl. 14.00, så vi havde aftalt, at vi skulle køre kl. 13.30, men lige da vi satte os i bilen kom de første duer fra indlandet – desværre kom der 3 oven i hinanden, så de fløj nogle runder inden de fandt ind – ikke så godt på en flyvning på næsten 1700 mpm :-(.

Vi drønede af sted til kirken – nu måtte vi af sted – og heldigvis ville nogle gode venner fra klubben hjælpe os med at tage imod ungerne og duerne på den lange flyvning.

Brylluppet gik godt – og da det nye brudepar kom ud af kirken, var der mødt venner op fra klubben med nogle duer. Da alle var kommet uden for kirken, blev duerne sluppet henover vores hovedet. Alle gæster var meget imponeret, så det var en meget stor succes.

I løbet af dagen fik vi rapporter om de to sidste flyvninger – det gik fornuftigt godt med ungerne – og igen var 813 med helt fremme – ham og hans bror har været i top 10 hver gang – det bliver spændende at se, hvad de kan næste år, når de allerede nu udviser stor stabilitet.

På den lange flyvning kom der desværre ikke mange duer, men vi blev da 2 i klubben og 5 i sektionen, så det var da meget tilfredsstillende.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Haderslev af 157 duer: 24, 25, 27, 36 m.m.
I sektionen fra Haderslev af 725 duer: 83, 85, 94, 136 m.m.

I foreningen fra Haderslev Unger af 148 duer: 15, 17, 18 m.m.
I sektionen fra Haderslev Unger af 722 duer: 44, 50, 64 m.m.

I foreningen fra Altona af 84 duer: 13, 26, 27, 36, 39 m.m.
I sektionen fra Altona af 434 duer: 34, 95, 109, 151, 159 m.m.

I foreningen fra Gotha af 16 duer: 2 og 5
I sektionen fra Gotha af 113 duer: 5 m.m.

19. juli 2003

Ovenpå sidste uges 2 foreningsvindere var optimismen i top for denne weekends flyvninger. Også med ungerne var vi meget tilfredse. Efter 2 ungeflyvninger havde vi stadig 100 % hjemme, hvilket er meget flot. Dog var vi overhovedet ikke tilfredse med sidste uges indlandsflyvning. Duerne så meget umotiverede ud da de kom hjem og virkede ikke skarpe. De var ellers fine at se og føle på og vi var enige om at duerne fysisk var i orden. Vi valgte dog ikke at lave noget om. Vi ville lige se denne weekend med før vi foretog os noget.

Vi skulle flyve fra Vejen - unger og gamle, Lüneburg og Limburg.

De gamle duer fra Vejen kom helt forkert ind. De kom fra nordøst og svævede som svæveflyvere ind over slaget. Ikke for godt og vi var selvfølgelig bagefter. Ærgerligt når det har gået godt på de korte hele sæsonen, men nu var motivationen væk for de unge hanners vedkommende.

Ungerne kom igen godt. 813 blev vinder i foreningen og dermed gjorde han sin bror 814 kunststykket efter. 814 blev vinder i foreningen for 2 uger siden. Dog satte vi for første gang i år unger til. Vi mistede 5 stk.

Fra Lüneburg gik det desværre íkke for godt, men her virkede duerne tændte, men de manglede lige det sidste. Igen var "Psycho" først.

På den helt lange flyvning fra Limburg var vi også bagud. Det var en hård flyvning med spredte hjemkomster og få duer hjemme. Vi fik dog alle 3 duer hjem.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Vejen af 173 duer: 38 m.m.
I sektionen fra Vejen af 876 duer: 117 m.m.

I foreningen fra Vejen Unger af 216 duer: 1, 3, 48 m.m.
I sektionen fra Vejen Unger af 1021 duer: 10, 15, 200 m.m.

I foreningen fra Lüneburg af 71 duer: 7, 8, 9, 36, 37 m.m.
I sektionen fra Lüneburg af 397 duer: 36, 37, 40 m.m.

I foreningen fra Limburg af 22 duer: 6, 10 og 12
I sektionen fra Limburg af 132 duer: 30, 52 og 63

12. juli 2003

Vi havde i ugen holdt os til vores normale program, da vi stadig mente at det fungerede.
En ny lørdag var kommet - den ville blive noget speciel i det at Martin havde arrangeret polterabend for Christian, som skulle giftes.
Vejret var perfekt, så det var skønt at sidde i haven. Dog var der en noget kraftig vind fra vest, som nok ville give os problemer med at være med i toppen af resultatlisten.

Vi skulle flyve fra Vamdrup med gamle og unger samt Soltau og Braunschweig. Martin gik for sig selv og regnede på, hvornår duerne kunne komme. Han ville jo helst have det hele med før der skulle fejres polterabend, men det kom nok til at knibe med de sidste duer.

Efter klokken 9 kunne vi forvente at duerne ville komme - og ca. 10 minutter over 9 kom den første.
Denne gang var den en hun, som kom først - vores hunner har ellers været det svageste led i denne sæson - men vi havde gejlet hende lidt de sidste dage - og det gav åbenbart resultat. Hun var dog lidt efter, så vi var ikke helt tilfredse - vi var absolut heller ikke tilfredse med vores sportsduer - de kom først noget senere - første gang at vore et års hanner skuffede - så det var noget mærkeligt.

Heller ikke ungerne som kom 45 minutter senere var nogen stor oplevelse - vi var bagefter, men de kom ellers fint, da de begyndte at komme.

Kl. 12.00 kom alle de kammerater, som skulle være med til at fejre polterabend. Vi hyggede os i haven, mens at duerne fra Soltau begyndte at komme. Den første var "Psycho", som kom ret ind fra syd - og hurtigt begynde de næste at komme. Det så ud til at vi var godt med. Desværre måtte vi køre ud til første arrangement, men det viste sig, at vi var nr. 4 i sektionen. God flyvning.

Ud på eftermiddagen mens vi afholdte polterabend på fuld drøn, sørgede vores far for at passe duerne og se efter duer fra Braunschweig. Og de kom godt - "Levis" var den første og han blev nr. 4 i sektionen.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Vamdrup af 179 duer: 6, 18, 19, 21, 46 m.m.
I sektionen fra Vamdrup af 827 duer: 31, 69, 71, 74, 161 m.m.

I foreningen fra Vamdrup Unger af 232 duer: 34, 56, 57 m.m.
I sektionen fra Vamdrup Unger af 1000 duer: 149, 199, 201 m.m.

I foreningen fra Soltau af 54 duer: 1, 8, 17, 20, 24, 26 m.m.
I sektionen fra Soltau af 326 duer: 4, 35, 80 m.m.

I foreningen fra Braunschweig af 21 duer: 1, 2 og 10
I sektionen fra Braunschweig af 140 duer: 4, 12 og 50

5. juli 2003

Denne uge blev kørt efter samme program som vi plejede, bortset fra at vi ikke kunne få duerne på den ugentlige træning p.g.a. vejret - både tirsdag og onsdag var meget regnfyldte dage, så vi valgte at holde duerne hjemme.
Det var jo den første uge med ungeflyvninger, og heldigvis var vi godt forberedte, så vi var ikke nødsaget til at træne ungerne på nogle våde dage - vi har i hvert fald erfaret de sidste to år, at den sidste uge inden første flyvning har været meget regnfuld, så det er med at komme af sted med ungerne mange gange, når vejret er til det. Det kræver 14 dage med meget arbejde, men man forbereder jo sine nye unge håb, så de skal da have en ordentlig chance, ikke?
Vi havde 28 unger, som var klare til hele programmet - der ud over havde vi 6 lidt yngre unger, som skulle blive klare til de sidste flyvninger. Vi ville som de andre år sende alle unger på første flyvning - dels havde de fået en god grundtræning, og dels var de sunde og raske - og vejret så ud til at blive godt, så vi var ikke bange for at miste dem.

Vi skulle flyve med både gamle duer og unger fra Brædstrup, og der ud over skulle vi flyve fra Altona og Hof.
Vejret var meget fint i Danmark denne lørdag, men der var nogle regnskyer i Tyskland, så den hårde flyvning fra Hof blev udsat til søndag.

Det var en meget kort flyvning fra Brædstrup, da vores program i sektionen var lagt efter, at vi skulle have ungerne med denne lørdag. Vi var noget spændte på om vores duer kunne nå at slå fra, når de kom hjem.
Pludselig kom der 6 duer ind fra syd - og den ene slog op - det var "Romario", så han plejede at være målrettet, men for første gang fortsatte han lidt efter de andre før han vendte om - og der mødte han "731",
som også kom hjem. De hilste hinanden velkommen og tog et par runder sammen - ærgerligt, men det er nok det, som man kan forvente, når der kommer et par stykker sammen - og sandelig om vores "nye" han "729" ikke
også kom inden de landede. "729" er en han efter "Jonge Goliath" på avlsslaget, som vi mistede fra slaget lige før sæsonen skulle starte. Han kom hjem for 3 uger siden, hvor han havde boet i naturen et eller andet sted.
De sidste 3 uger har han fået kræfterne tilbage og fået et par små træninger før denne første kapflyvning - så vi var meget glade for at se ham hjemme så tidligt.
De 3 hanner gik ind, men de havde mistet mange dyrebare sekunder - måske havde de været med helt fremme, hvis ikke de havde brugt al den tid i luften?
Vi blev nr. 2 i foreningen - og de 3 "drenge" blev 13, 16 og 17 i sektionen, så vi var tilfredse.

Ungerne var sluppet en time senere, så da de sidste duer fra den første flyvning var kommet hjem, og vi havde fået slaget rengjort, begyndte vi at kigge efter ungerne. Vi beregnede dem til at bruge en lille smule mere tid end de gamle - og det kom til at passe. Lidt mere end time efter dagens første due, kom dagens første unge. Det var "814" - en dejlig unge efter "1200". Den fløj et par runder før den gik ned, men det havde vi også regnet med. Det sker ofte på de første flyvninger. Herefter landede den fint og gik ind. Vi bruger gummiringe på vores unger, så den blev stemplet på gammeldags manér. Lidt efter kom der 4 mere og 4 minutter senere igen 5 stk.
Vi stemplede de 10 og lod resten komme lige så stille - og de kom godt - i løbet af 20 minutter havde vi de første 24 hjemme. Og vi vandt flyvningen i klubben, så det var en helt perfekt start.

Flyvningen fra Altona blev en anderledes gyser - duerne blev sluppet kl. 9 - men vi kunne se at regnvejret i Tyskland også lå i den nordlige del. Efterhånden som meldingerne kom ind sydfra, kunne vi se at hastighederne var meget lave - hvad skete der? Duerne begyndte at komme til sektionen, men der var meget langt mellem dem - hastigheden var helt nede på 1038 mpm for den hurtigste due i sektionen og før alle foreninger havde fået var hastigheden under 800 mpm - og så på en flyvning fra 375 km!!
Vores første due var "Sprint" - han havde fløjet de sidste 2 flyvninger på mellem og var kommet godt - han havde også været væk fra slaget i nogle måneder lige som "729" og havde fået en blød opstart, men han havde stadig noget af sin sædvanlige styrke. Der begyndte at komme flere duer, men vi fik kun 7 af 14 hjem på dagen. Katastrofe :-(

Heller ikke næste dag kom der flere hjem fra denne mærkelige flyvning - og der var mange andre, som manglede duer - så vi var noget nedtrykkede da vi begyndte at se efter Hof-duerne. Dette blev også en mærkelig flyvning - meget langsom og også med stor spredning mellem duerne. I løbet af søndagen kom der én due til vores sektion!!
Og i løbet af mandagen kom der næsten ingen duer hjem - vi fik vores den første og eneste tirsdag eftermiddag!!

Utroligt hård weekend for mange brevduemænd i hele landet. Vi mangler fortsat 10 stk., så det var virkelig en dyr weekend.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Brædstrup af 187 duer: 3, 5, 6, 36, 47, 49, 50, 51 m.m.
I sektionen fra Brædstrup af 961 duer: 13, 16, 17, 94, 112, 123, 124, 134 m.m.

I foreningen fra Brædstrup Unger af 226 duer: 1, 9, 11, 13, 15, 48, 49, 51, 59 og 60.
I sektionen fra Brædstrup Unger af 1118 duer: 48, 64, 69, 78, 80, 158, 160, 163, 185 og 188.

I foreningen fra Altona af 98 duer: 13, 15, 21, 27, 32, 39, 41 m.m.
I sektionen fra Altona af 600 duer: 57, 63, 78, 101, 138, 180, 190 m.m.

28. juni 2003

Dette var den sidste uge inden vi skulle begynde at flyve med ungerne.
De sidste 14 dage har været meget præget af træninger med netop ungerne - vi har været ude med dem ca. 12-13 gange selv på afstande mellem 25 og 55 km. Den seneste uge har vi også været med på fællestræninger med de andre venner fra vores forening. Der har været god opbakning, så vi har haft nogle gode træninger. Vi har kun mistet 2 unger på vores træninger, så vi har 29 unger fra de første 2 kuld, som skal være vores hold til kapflyvningerne. Der ud over har vi de sidste 6 stk. fra 3. kuld, som skal trænes op til de sidste par flyvninger. I næste uge vil vi køre lidt længere med dem for at få et par generalprøver inden den første kapflyvning.

I denne uge skulle vi flyve 3 korte flyvninger - Tinglev og 2xAltona - og vi havde fredagsindlevering. Vi havde holdt os til samme koncept igen - dog trænede vi duerne onsdag p.g.a. fredagsindlevering.

Om lørdagen var vejret meget fint - dejlig solskin, let østlig vind og vi fik efterhånden 25 grader.

Duerne fra Tinglev var sluppet kl. 7, og vi regnede med at de ville flyve 1300 mpm. Nogle gange er man heldig i sine beregninger - efter præcis 3 timer så vi de første duer i luften. Vi fik 4 på en gang, og den første fløj 1302 mpm - vinderen i sektionen fløj 1310 mpm, så vi var tilfredse. Igen var de to brødre "702" og "731" med helt fremme. De er efter en af vores nye håb på avlsslaget "Jonge Schallie", som vi er meget tilfredse med. Indtil videre har disse 2 hanner været placeret godt på flere flyvninger, så vi forventer os meget af denne familie fremover.

På den første af de 2 Altona flyvninger forventede vi at "Romario" skulle komme først - og det holdt stik - pludselig kom han bare dumpende ned - og for ind. Lidt efter kom et par stykker mere, men der var meget stor spredning mellem duer hos os. Vi var dog ikke tilfredse - vi havde forventet at få den første due noget før, da vi kunne se at duerne fløj noget hurtigere sydpå. Dog blev "Romario" nr. 29 i sektionen.

På den næste Altona flyvning kom "Vagn" først - ca. samme hastighed som "Romario", så der var vi heller ikke helt tilfredse. Senere viste det sig dog at han blev nr. 14 i sektionen. Denne gang kom duerne meget flot - i løbet af 15 minutter havde vi alle 9 duer hjemme.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Tinglev af 142 duer: 2, 4, 5, 6, 13, 32, 33, 34 m.m.
I sektionen fra Tinglev af 787 duer: 6, 8, 11, 13, 29, 72, 74, 75 m.m.

I foreningen fra Altona I af 58 duer: 10, 15, 24 m.m.
I sektionen fra Altona I af 389 duer: 29, 69, 109 m.m.

I foreningen fra Altona II af 64 duer: 6, 13, 18, 19, 20, 28, 29, 30 og 32
I sektionen fra Altona II af 374 duer: 14, 37, 61, 62, 63 m.m.

21. juni 2003

Allerede først på denne uge blev vi klar over at næste weekend kunne blive hård. Metrologerne havde lovet kraftig vestenvind, og med vores beliggenhed i den vestlige del af sektionen kunne det blive meget svært at være med.
Vi havde godt nok været tilfredse med duerne hele ugen - de havde fløjet godt og udvist god form. Vi havde holdt os til den normale foderplan - dog havde vi givet duerne mulighed for at spise lidt ekstra tirsdag og onsdag, da vi følte at de havde brug for lidt ekstra. Og med weekendens vejrudsigt mente vi at det kunne være klogt.

Lørdag morgen var som sædvanlig skøn - fint vejr med solskin, men en noget barsk vestenvind - vi var noget spændte på flyvningerne.

Vi skulle flyve fra Haderslev, Lübeck og Braunschweig - Lübeck kunne gå hen og blive rigtig "spændende" - ville duerne gå op mod vinden fra starten af? Lübeck er normalt en speciel flyvning med nogle få duer helt i top, som er gået direkte over Kieler bugten. "Screwdriver" havde fløjet den flyvning 2 gange som 2 og 21 i sektionen, og han så godt ud igen - mon vi kunne regne med ham?
Flyvningen fra Haderslev blev udsat nogle timer, så vi skulle vente på duerne fra Lübeck først.

Vores øjne var rettet mod øst, da vi regnede med duerne derfra, da der pludseligt ankom 2 duer direkte fra syd - de slog op og gik ned til os. Det var "Screwdriver" og "Romario" - perfekt - de så godt ud og gik hurtigt ind. 3 minutter senere kom "Greven" og gik ind. Vi var tilfredse - at se duerne komme direkte fra syd i så kraftig en vestenvind var dejligt. Senere viste det sig at vi var de hurtige i klubben. Meget fin start på dagen :-)

Lidt senere kunne vi forvente duerne fra Haderslev. Igen var øjnene rettet mod øst - de måtte komme derfra - men nej, duerne kom igen ind fra syd - der kom 3 duer - de 2 ville ned til os - den tredje så lidt forvirret ud og flakkede rundt. Det var "Gaven" og "707". "Gaven" gik ned og ind - "707" fløj rundt og spillede smart over for den tredje due, men vendte hurtigt rundt og gik ind. Nogle minutter senere kom der flere duer rimelig tæt, så vi var tilfredse. Vi blev nr. 2 i klubben, så det var perfekt - især da vi erfarede at klubvinderen også blev sektionsvinder......

Braunschweig gik også fornuftigt - vi var ca. 15 minutter efter vinderen - så det var tilfredsstillende. Umiddelbart virker det som om at vores duer er for lette til de lange flyvninger, men vi tør ikke rigtigt at fylde mere på dem lige nu, hvis vi også skal være godt med på indlands- og mellemdistanceflyvningerne. Det er meget svært at være med på alle afstande med mindre, at man har flere forskellige rum på dueslaget, så man kan fodre forskelligt.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Haderslev af 213 duer: 3, 6, 11, 18, 30, 38, 51 m.m.
I sektionen fra Haderslev af 1081 duer: 3, 7, 28, 48, 92, 138, 182 m.m.

I foreningen fra Lübeck af 93 duer: 1, 2, 6, 14, 19, 20, 22 m.m.
I sektionen fra Lübeck af 522 duer: 8, 11, 29, 81 m.m.

I foreningen fra Braunschweig af 47 duer: 7, 13, 20 og 28
I sektionen fra Braunschweig af 271 duer: 32 m.m.

14. juni 2003

Om sædvanlig stod vi op kl. 6.00 for at komme i vores lokal klub til morgenmad kl. 7.00. Det er en god tradition, som vi nu har haft i flere år - utroligt hyggeligt, da alle er i stor forventning til weekendens flyvninger. Vi kan varmt anbefale det til alle, som ikke har sådan en aftale i deres forening - prøv det, prøv det.

Vi havde holdt os til den faste foderrytme i løbet af ugen - dog med lidt flere majs i blandingen midt på ugen. Selvom vi fik duerne lidt utilfredsstillende hjem sidste uge, mente vi ikke at der var grund til de helt store ændringer - nogle uger er bare dårligere end andre - og duerne har været i god form hele ugen. De har fløjet meget godt rundt slaget hver dag og kommet godt på den ugentlige træning.

Vejret var fint - letskyet vejr, 20 grader og frisk vind fra nordvest.

P.g.a. vinden fra nordvest var vi lidt usikre på hastigheden - regnede måske med at den ville ligge omkring 1300 mpm - men efter 2 timer og 8 minutter fik vi 4 duer på en gang - 1375 mpm. Tendensen i år har været, at hastigheden har været meget høj - og denne uge var åbenbart ingen undtagelse. Sektionsvinderen lå endda over 1400 mpm.
Vi fik duerne godt tæt - vi var noget utilfredse med flyvningen i sidste uge - men i denne weekend kom de første 18 duer på 20 minutter. Det var dejligt :-)

Da duerne fra Altona skulle til at komme begyndte skyerne at tætne til, men det var stadig tørt. Vi stod og ventede, da 557 pludselig sad på brættet – han kom ind fra øst af bag om slaget – så vi forventede ikke så meget selvom vi ikke havde set nogle duerne i luften. Umiddelbart lød det til at der var kommet mange duer på det tidspunkt, men det rækkede da til en 9. plads i sektionen.
Og duerne kom da også fint tæt – igen en forbedring i forhold til sidste uge.

Münster flyvningen lød til at blive hård, da vi fik dårlige meldinger fra den sydlige del af landet – der kom ingen duer hjem fra flyvningen. Vi startede dog med at kigge i god tid – man kunne jo aldrig vide……
Efter en kort tid kunne vi på tekst-tv se, at der var kommet duer til vores sektion, så nu måtte de snart komme. ”Levis” kom lidt efter de første i sektionen – så det var godt nok. Vi er jo ikke så vant til at flyve de lange flyvninger, men duerne kom fint tæt. I løbet af 15 min. havde vi de 3 duer hjemme, så det var en tilfredsstillende flyvning.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Vejen af 217 duer: 3, 4, 5, 10, 24, 29, 39, 42 m.m.
I sektionen fra Vejen af 1126 duer: 22, 24, 25, 31, 88, 115, 192, 203 m.m.

I foreningen fra Altona af 107 duer: 3, 16, 23, 29, 41 m.m.
I sektionen fra Altona af 571 duer: 9, 95, 121 m.m.

I foreningen fra Münster af 43 duer: 12, 14 og 15
I sektionen fra Münster af 264 duer: 60, 79 og 85

7. juni 2003

Efter flyvningen den 31. maj gav vi hele slaget Ronidazole. Flyveduerne fik i 3 dage, mens avlsduerne og ungerne fik i 7 dage. Efter kuren gav vi vitamin i en dag hos flyveduerne og 3 dage hos avlsduerne og ungerne. Vi har tidligere beskrevet, hvorfor og hvordan vi bruger Ronidazole, så dette vil vi ikke komme ind på igen.

Vi er nu startet med træning af unger. Vi har 38 unger, hvoraf vi træner de 30. Resten er stadig for små. Vi startede på 5 km, hvorefter vi kørte ud på ca.15 km. Indtil nu har de fået 5 ture, og vi vil forsøge at køre så meget som muligt. Træningerne er forløbet perfekt, og vi har indtil nu ikke mistet nogen unger på træning.
Det er altid spændende at følge den nye generation, og i år har vi flere nye avlsduer, så det skal blive ekstra spændende at følge deres udvikling. Vi er meget opsatte på at få fløjet ungerne igennem, så vi kan få prøvet de nye duer af.
Generelt ser ungerne meget godt ud i år, og vi er yderst tilfredse med dem, så det bliver spændende at flyve med dem.

Denne uge skulle vi flyve fra Tinglev 235 km, Neumünster 325 km og Bremen 437 km.

Lørdag var der overskyet vejr med sydvestlig vind og 16 grader.

Første due fra Tinglev var igen 707. Han kom meget højt og pakkede godt mod slaget. Derefter tog han lige en kreds, før han landede og gik hurtigt ind. Derefter gik der hele 8 minutter, før den næste due kom. Duerne kom generelt spredt denne weekend. Midt i det hele kom Neumünster duerne, og kort tid efter kom Bremen duerne.

Som sagt kom duerne ikke så tæt denne weekend og ovenpå sidste uges gode resultater var denne weekend ikke helt tilfredsstillende. Det mest positive var, at 707 igen kom først. Han har virkelig været stærk i år og har indtil nu fløjet 2/1210 – 2/1197 – 21/1105 - 35/1487 ud af 5 mulige flyvninger. Det lover godt for fremtiden. Han er efter ”1047” fra L&M Sørensen 023 og ”Belge BB” fra Langenbergh, Belgien.

Hvad årsagen til de spredte hjemkomster er, skal være usagt. Vi har selvfølgelig set resultatlisterne igennem, og vi kan se at det generelt var det en spredt flyvning, men vi havde gerne set flere af vore duer i præmierækken. Det er jo muligt at vores kur med Ronidazole har påvirket duerne eller måske har vi bare været uheldige – det er umuligt at svare på. Vi føler stadig, at vi er rimelig godt kørende, og så må de næste kapflyvninger vise, hvor vi står. Det bliver i hvert fald spændende.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Tinglev af 231 duer: 2, 18, 59, 61, 67 m.m.
I sektionen fra Tinglev af 1210 duer: 2, 57 m.m.

I foreningen fra Neumünster af 108 duer: 3, 22, 40, 41 m.m.
I sektionen fra Neumünster af 546 duer: 35, 115 m.m.

I foreningen fra Bremen af 58 duer: 8, 25, 27 m.m.
I sektionen fra Bremen af 368 duer: 48, 149 m.m.

31. maj 2003

Forberedelserne til denne weekend var den samme som sidste uge. Bortset fra træningerne. Denne uge trænede vi kun en gang fra Sønderup. Hannerne og hunnerne så ikke hinanden ved hjemkomsten.
I denne uge har vi haft varmt og solrigt vejr. Det er noget duerne kan lide, og duernes velvære er steget dag for dag. Vores slag fungerer helt klart bedst i tørre perioder. Så det var med øgede forventninger, at vi sendte duer på kapflyvning denne uge. Oven i købet var Tyskland igen åbnet, så i denne uge skulle vi flyve fra Haderslev 196 km og Itzehoe 345 km.

Vejret var perfekt med blå himmel og sol og nordvestlig vind.

Da vi stod og ventede på Haderslev, kom der pludselig 6 duer sydfra med høj fart. Tre af disse duer slog fra og efter en halv kreds gik de ned på slaget og gik direkte ind. Vi havde overhovedet ikke set andre duer i luften, så vi var ret sikre på, at de var med i den rigtige ende af resultatlisten. Det viste sig at holde stik. De var helt i top, og vi fik et kanonresultat med de tre første i sektionen.

023-02-0731 var den første due af de tre som gik ind. Den er søn af "Jonge Schallie" og sammen med sin bror 0702 har de allerede vist os, at der er resultater på den avlshan.	023-02-0707 var den næste. Han har fløjet meget stærkt i år - er allerede placeret 2, 21 og 35 i sektionen på 4 flyvninger. Han er søn på "1047" i avlsslaget.
NL-02-2211220 gik ind som den sidste af de tre. En spændende Van Loon/De Klak due, som vi har købt hos Brdr. Koehoorn og som viser takter.

Det er svært at være pessimistisk.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Haderslev af 236 duer: 1, 2, 3, 20, 45, 65, 68, 71, 72, 78 m.m.
I sektionen fra Haderslev af 1197 duer: 1, 2, 3, 89, 186 m.m.

I foreningen fra Itzehoe I af 92 duer: 3, 20, 33, 34, 52, 53
I sektionen fra Itzehoe I af 463 duer: 7, 80, 129, 130 m.m.

I foreningen fra Itzehoe II af 86 duer: 6, 7, 18, 21, 37, 48
I sektionen fra Itzehoe II af 456 duer: 20, 24, 59, 69, 140 m.m.

24. maj 2003

Som vi skrev i sidste uge, virkede vores duer meget umotiverede, da de kom hjem. De havde ikke travlt med at lande og virkede slet ikke fokuseret på slaget. Dette var selvfølgelig frustrerende, men vi var dog heller ikke i tvivl om, hvad dette kunne skyldes. Duerne var simpelthen ikke i system. Som tidligere beskrevet har vore duer ikke set hinanden ved hjemkomst fra træning i år. Dette mener vi, er det rigtige på længere sigt, men vi har ikke været dygtige nok til at lære de unge duer, at der venter dem en belønning inde på slaget, og dette har været med til at skabe de startvanskeligheder, som vi har haft.
For at få duerne i system, har vi i denne uge trænet duerne tre gange, hvor de alle gangene var sammen med deres mage i 15 minutter efter hjemkomsten. Det skulle gerne løse vore problemer.

Vi har tidligere fortalt om vores nye fodersystem. Nu vil vi fortælle lidt om hvad vi ellers giver duerne.
Når duerne kommer hjem er der blandet druesukkerprodukt med vitaminer og sporelementer i vandet. Dette er med til at hjælpe duerne til en hurtig restitution. Hver tirsdag gives der B.B (BelgaBion) i vandet. Det er et multivitamin, som også er med til at bygge duerne op. Dagen før afsendelse får duerne W.N. (White Nose), som er et middel, der renser luftvejene på duerne. Både B.B og W.N. er fra ”Belgica de Weerd”.
Hver tredje uge gives der Ronidazole 10% i tre dage. Dette middel fjerner tricomonader. Vi giver én teske pr. 12-15 duer om dagen. Det gives på foderet. Dette mener vi, er den bedste og mest nøjagtige måde at give medicin på. Hvis man opmåler dagsrationen og blander medicinen derpå med lidt olie, er man sikker på, at det hele kommer i duerne og virkningen bliver bedre. Husk at fjerne grit fra slaget når der behandles, da grit indeholder kalk og mineraler, der neutraliserer medicin.
Vi behandler med Ronidazole selvom duerne er i superform, for vi mener, at det er bedre at komme problemerne på forkant. Mange venter med at behandle til duerne er gået i stå eller til duerne åbenlyst har sundhedsproblemer. Dette er alt for sent, og det vil tage lang tid for duerne at komme i form igen.
Udover disse ting gives der ikke andet til duerne, og lad os nu komme tilbage til hvordan det gik på flyvningen.

Vi skulle flyve fra Vejen og fra Ystad i Sverige. Som bekendt har der været udbrudt Aviær Influenza i Holland, Belgien og Tyskland, hvilket betød at vi ikke kunne flyve fra Tyskland. Eneste udvej for længere flyvninger var at flyve fra Sverige. Vi har i Nordjylland ikke fløjet fra Sverige i mange år, og flere af de brevduefolk, der tidligere havde prøvet det, var absolut ikke henrykte over at skulle derover igen. Vi valgte dog at sende 3 duer med på hver flyvning. Vi sendte 29 til Vejen.

Desværre blev flyvningen udsat til søndag på grund af regnvejr. Om søndagen var der nogenlunde vejr - enkelte byger og syd østlig vind.
De første duer fra Vejen kom ind sydfra, og de gik meget bedre ned end sidste uge. Altså havde vores små ture hjulpet. Den første due var en krydsning mellem Langenbergh duerne og Koehoorn duerne.
På Sverige flyvningerne var vi langt bagefter. Det var også en mærkelig flyvning med stor spredning og nogle brevduemænd fik slet ingen duer hjem på dagen. Dette til trods for at flyvningen kun var 300 km lang. Men duerne så overraskende godt ud og var overhovedet ikke mærket af turen. Dog mangler vi stadig en.

Men alt i alt en udmærket weekend. Nu håber vi bare på, at Tyskland bliver åbnet.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Vejen af 285 duer: 5, 15, 25, 50, 55, 65 m.m.
I sektionen fra Vejen af 1487 duer: 13, 35, 58, 164, 182 m.m.

I foreningen fra Ystad I af 32 duer: 13, 15 m.m.
I sektionen fra Ystad I af 256 duer: 94 m.m.

I foreningen fra Ystad II af 30 duer: 11, 13 m.m.
I sektionen fra Ystad II af 220 duer: 73 m.m.

17. maj 2003

I denne uge tog vi hul på vores nye fodersystem. Vi skulle igen have dobbeltslip med et fællesslip med sektion 63 – på en kort distance fra Vamdrup 170 km. Prognosen for vejret så fornuftig ud, så vi holdte os til en let foderplan.

På den første flyvning, hvor duerne fra vores sektion var sluppet alene, kom duerne fornuftigt – vores første due var en etårs han, som kom godt ind direkte fra syd. Desværre havde han ikke lige tænkt sig at gå direkte ind og brugte over 2 minutter udenfor slaget – meget ærgerligt da det mandag viste sig, at han kunne have været med helt fremme i sektionen, hvis han havde gået direkte ind.

På den næste flyvning gik det ikke så godt – duerne kom godt nok, da de først kom, men de første kom lidt for sent i forhold til mange andre.

Generelt kunne vi på begge flyvninger se, at duerne simpelthen ikke var godt nok motiveret – de kom svævende ind på stive vinger og var lang tid om at lande. En sag som vi virkeligt skal arbejde på til næste uge. Det er ikke tilfredsstillende.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Vamdrup I af 177 duer: 10, 19, 21, 61, 62, 63, 64, 65, 70 m.m.
I sektionen fra Vamdrup I af 1105 duer: 21, 75, 81 m.m.

I foreningen fra Vamdrup II af 152 duer: 30, 50 m.m.
I sektionen fra Vamdrup II af 967 duer: 123, 189 m.m.

10. maj 2003

Så var sæsonen i gang. Vi glædede os meget til at komme til at flyve og bruge tid på det, som det i bund og grund handlede om.

Ugen op til denne første kapflyvning fodrede vi vores duer meget let. Vi skulle starte med en meget kort flyvning fra Brædstrup på 110 km. Duerne blev trænet 2 gange i ugens løb fra 35 km og alt forløb efter planen. Vi var sikre på at duerne var klar. De kom godt på træningerne, så godt ud og fløj rigtig godt omkring slaget. Vi valgte at sende hele holdet og selvom vi i år skal afholde fællesslip med sektion 63, opdelte vi duerne i 2 hold med etårs og gamle på begge hold.
Dette forløb nu også meget udmærket – der var i hvert fald både etårs og gamle med hjem i de første flokke. Dog kom duerne fra fællesslippet noget mere spredte, men i løbet af kort tid på hvert slip havde vi duerne hjemme. Vi var tilfredse med denne gode opstart på sæsonen.

Resultaterne denne uge:
I foreningen fra Brædstrup I af 138 duer: 11, 12, 13, 14, 15, 17, 41, 47, 49 m.m.
I sektionen fra Brædstrup I af 971 duer: 37, 39, 60, 63, 64, 69 m.m.

I foreningen fra Brædstrup II af 121 duer: 2, 4, 17, 18, 19, 28, 32, 63, 65, 66, 70 m.m.
I sektionen fra Brædstrup II af 930 duer: 45, 56, 171, 173, 181 m.m.

Fodersystem

Vi vil i år prøve os frem med et nyt fodersystem. Efter mange samtaler med mange sportskammerater gennem de senere år og her i foråret med vores gode venner Spin/Wiggeman, Holland har vi fundet frem til et nyt system. Spin/Wiggeman bruger næsten samme system, men vi har tilpasset det til vores hverdag og arbejdsrytme.

I første omgang købte vi noget foder med hjem fra ”Wielink”, som Spin/Wiggeman bruger, for at undersøge de enkelte blandingers indhold. Det er blandinger som minder meget om ”Hirn”-blandingerne fra ”Versele-Laga” – et system som er delt op i tre faser. Fase I er en renseblanding som gives søndag og mandag. Fase II er en opbygningsblanding med majs og bælgfrugter og afskallet solsikke. Denne blanding gives tirsdag og onsdag. Fase III er en energi blanding med majs og afskallet solsikke, men ingen bælgfrugter. Denne blanding gives torsdag og fredag. Ved hjemkomsten om lørdagen får duerne ingen foder før de har været sammen med deres mage i et stykke tid. Herefter gives en almindelig flyvefoder. Dog har duerne adgang til foder efter meget hårde flyvninger. Vi har lavet et skema, som vi som udgangspunkt prøver at følge, men det er meget vigtigt, at systemet er fleksibelt, så man kan tilrette det til sæsonens udsving i f.eks. vejr og vind eller korte og lange flyvninger.

Fase I	Fase II
Fase III

Vi er meget spændte på at prøve det nye system og på at gøre noget mere ud af fodringen. Vi synes at systemet ser genialt ud og matcher vores tanke om at duerne ikke skal have protein/bælgfrugter sidst på ugen.

Træning.

Torsdag den 17. april startede vi vores træning. Vi startede med 15 km, da vores normale startsted på 7 km har fået alt for mange el-ledninger i vejen. Siden har duerne fået 3 ture på 15 km, 1 tur på 25 km og 1 tur på 35 km. Vejret har været fantastisk, så er det med at få dem trænet. Det er ikke til at vide, hvordan vejret bliver fremover, så det er med at tage affære, når mulighederne er der. Derfor kører vi, når vejret er til det og gerne mange gange. På grund af Newcastle Disease sidste år fik vi ikke fløjet ungerne, og de blev af samme grund heller ikke ordentligt gennemtrænet. Derfor er det vigtigt, at de får så mange ture som muligt inden sæsonstart.
Til trods for varmt vejr med østenvind, som til tider kan give problemer, er træningerne forløbet meget fint. Dog med en vis spredning på den sidste træning.

Hanner pjatter rundt i luften.

Forår på dueslaget.

Foråret er over os. Det er jo fantastisk. Så er det for alvor dejligt at gå på dueslaget. Her i slutningen af marts er der masser af aktivitet på dueslaget. Nu er der virkelig noget at holde øje med og se på.
Ungerne er begyndt at tage nogle små ture rundt om dueslaget og vi har ligeså mange nerver på som vi plejer at have. Indtil nu er der desværre forsvundet en enkelt, men det er ikke unormalt og der plejer højst at ryge en enkelt eller to. Vi er virkelig tilfredse med vore unger i år. De strutter af sundhed og vi har brugt meget tid hos dem, hvilket virkelig smitter af på deres tillid til os. Mange af dem er helt tamme og hopper over på os for at tigge en godbid. De fleste forsvarer deres siddepladser og det virker helt som de venter på en lille slåskamp med os.
Ungerne fodres med en blanding fra Mariman der hedder ”Petite France”. Det er en avlsblanding som de skal have et lille stykke tid endnu. Der iblandes en smule diætfoder.

På avlsslaget ligger duerne nu med det næste kuld unger. De ser også godt ud. Nogle af hannerne har fået ny hun for at prøve nogle forskellige parringer. Det er endnu en af fordelene ved at parre tidligt. Nu får vi unger efter vore bedste hanner med forskellige hunner og chancen for at lave den helt rigtige parring forøges.
Avlsduerne fodres stadig med ”Petite France”.

På flyveslaget går hannerne og hunnerne adskilt. Som tidligere beskrevet blev de skilt så snart hannerne begyndte at interesse sig for hunnen igen. Siden de blev skilt har flyveduerne fået diæt foder med en smule renseblanding. Det gør at duerne er helt lette. Vi finder det vigtigt at der ændres på kornblandingen så snart ungerne tages fra. Hvis man fortsætter med den tunge blanding kan man risikere, at duerne bliver for fede.
Duerne flyver enormt meget i år. Mere end vi er vant til. En af årsagerne er helt klart at de er blevet holdt nede i vægt. Fede duer flyver ikke ret meget. Hannerne ligger gerne 45-60 minutter i luften uden problemer og de nyder at være ude i det dejlige solskin.
Hunnerne er også godt kørende og flyver nemt 30-40 minutter. Hunnerne skulle i starten lære at gå ind i deres egen afdeling og helst hurtigt efter endt motionering, så vi ikke skal stå og vente på dem. Det var nogle af de unge hunner imidlertid ikke så interesseret i, og vi har haft problemer med nogle af dem. De første par dage sad de ude og ville ikke gå ind med det samme. Men ved at sørge for at de var sultne når de skulle ind, fik de hurtigt fornemmelsen for at gå ind i en fart og alle hunnerne har nu lært systemet.

Vi vil i den kommende weekend parre flyveduerne igen. Det er meningen at de skal have æg og ruge på dem en 4-5 dage, for så igen at blive skilt. Dette gøres for at genopfriske og øge deres lyst til deres mage og deres rede. Inden længe skal vi til at træne duerne og det er vigtigt at de har en høj motivation for at flyve hjem. Det hele passer med at vi kan begynde at træne duerne i påsken, men alt dette vil blive beskrevet på et senere tidspunkt.

Inden træningen begyndes er duerne også blevet behandlet med "B.S.", som er et produkt der fjerner tricomonader og coccidiose.

Så er ungerne på taget.

Auktion med F. S. Boersma & Spin/Wiggeman 2. marts

Endelig kunne vi sammen med sektion 54 afholde denne auktion på Gl. Lindholm Skole.
Vi havde jo som mange sikkert ved planlagt auktionen allerede til den 28. december 2002, men blev nødsaget til i sidste time at aflyse den p.g.a. helbredsproblemer hos ungerne. Vi var meget kede af det, men er dog i dag glade for at vi var ærlige og fik meldt rent ud af posen.

Ungerne var i den mellemliggende periode blevet passet godt og det var nogle meget sunde, flotte og gode unger, som blev solgt denne dag. Der var forholdsvis mange interesserede, så vi havde en rigtig fin dag.

Vi bød selv livligt på de unger, som havde fanget vores interesse – ungerne var alle af meget høj kvalitet, så det var ikke svært at finde gode unger.
Vi købte et par fra F. S. Boersma efter hans Janssen/Van Loon duer (med en lille slat Gaby Vandenabeele) – utroligt gode unger, som vi glæder os til at få prøvet af. Forældrene og bedsteforældrene til begge duer har masser af superresultater og forældrene har tilsammen præsteret: 1/2381, 1/1708, 1/1589, 2/6999, 2/4056, 2/2071, 2/973, 4/3455, 4/2381, 4/1589, 6/1723, 8/334, 18/676, 32/1671, 32/4522, 34/986, 42/821 m.m. Det kan kun blive fantastisk, hvis man går efter reglen – ”godt med godt”.
Vi købte også en rigtig fin hununge efter Spin/Wiggeman’s superpar, som vi havde planlagt at lægge alt ind for at få. Spin/Wiggemans egne duer fra dette par har gjort det helt fantastisk: 1/11450 (nationalt), 1/22080, 1/12748, 2/16886, 2/12748, 2/6200, 3/36767, 5/16886, 7/16886, 8/1639, 8/1045, 9/1833 – bare for at nævne Top 10 resultater!

Det har været spændende for os at være med til at planlægge sådan en auktion – og det bliver nok ikke sidste gang – og vi håber at alle besøgende havde en god dag.

Sammenparring af duer.

Vi hører til et af de slag som indtil nu hvert år har parret duerne omkring første marts. Dette giver en noget roligere vinter og vejret er dejligt i marts måned, og det kan man nyde, sammen med duerne, mens man sætter dem sammen.

Men i år var vi opsat på at der skulle ske noget andet. Vi ville prøve at parre duerne tidligere end normalt. Ikke så tidligt som de brevduefolk, der allerede sætter duerne sammen sidst i november, men vi aftalte at parre mellem jul og nytår.

Redeidylen er startet.

Som forberedelse dertil indsendte vi gødningsprøver til undersøgelse. Vi sender gerne gødningsprøver af sted til to forskellige laboratorier og i år var ingen undtagelse. Dette vil sikkert i nogles øre lyde lidt underligt, men resultaterne taler for sig selv. Der blev med 14 dages mellemrum sendt prøver til henholdsvis; Belgica De Weerd laboratorium i Belgien og Versele Laga’s laboratorium i Belgien. Det skal siges, at vi tog klatter fra alle rum og sendte dem af sted. Den ene prøve var negativ, hvilket jo i medicinsk sprog betyder, at der ikke er fundet noget i prøven og altså ingen behandling nødvendig! I den anden prøve blev der fundet Coccidiose og hårorm. Altså to vidt forskellige resultater!! Udfra den ene prøve var behandling ikke nødvendig og ifølge den anden var behandling nødvendig. Hvad beviser dette? Vi er overbeviste om at begge laboratorier er af samme kvalitet. Det har ikke noget med laboratorierne at gøre. Vi mener, at svaret ligger i, at duerne ikke altid udskiller samme mængde af snylteæg, og at der i den ene prøve ikke har været en tilstrækkelig mængde af æg. Dette har betydet, at dyrlægen ikke har kunnet se nogle snylteæg i sit mikroskop og dermed ikke har kunnet fastslå, at duerne har coccidiose og orm, eftersom det er udfra mængden af æg, at dyrlægerne bestemmer, hvor mange snylter duerne indeholder.
Med dette skal det være sagt at selvom dyrlægen ikke finder noget i prøven, kan man ikke vide sig 100 % sikker på, at duerne er helt raske. Alligevel er det en god ide at få duerne tjekket. I langt de fleste tilfælde får du den rigtige diagnose af dyrlægen, og du kan på den måde komme mange problemer i forkøbet.
Efter en kur med B.S. følte vi os klar til at parre. Mod orm har vi dryppet duerne under vingerne med et præparat som både skulle fjerne utøj, men også rydde ormene af vejen. Dertil vil vi behandle duerne når de ligger på 1. kuld æg.

For at øge duernes parrelyst forlængede vi dagen ved at have lys på slaget fra 8.00 til 20.00. Dette kunne hurtigt ses på duerne, og de blev mere aktive. De følgende weekender blev brugt på at prøveparre avlsduerne og få fundet frem til de helt rigtige parringer. Vi har flere nye duer på avlsslaget, så det var virkelig spændende at se de nye parringer.

Søndag den 22/12 2002 blev duerne sat sammen. Både på avlssalget og flyveslaget. Alt forløb som det skulle og i løbet af nogle få dage var alle rederne åbne, og parrene var på plads.

Vi havde diskuteret meget om vi skulle parre flyveduerne på samme tid, eller om vi skulle undlade at avle på dem i denne sæson. Men da vi gik duerne igennem var der flere af duerne vi godt kunne tænke os at få et par unger på. Så vi besluttede for at lave nogle gode par af de duer, som vi ønskede unger på, og resten fik selv lov at finde deres nye mage. På den måde kunne vi få unger fra de bedste kapflyvere og samtidigt flytte 1. kulds æg fra avlsslaget til flyveslaget og på den måde få to tidlige kuld på avlsduerne.

Det er da en dejlig tid, ikk?

Ungerne skal være sunde og raske - ellers sorterer vi dem fra med det samme.