Sæsonen 2004

17. oktober 2004

14 dage efter, at vi havde været i Holland til Dutch Open, stod den igen på duetur. Ja, det er hårdt at være duemand ;-)

Het Mariman Tur 2004:
Da vi sidste år havde været af sted på Mariman busturen, blev vi enige om, at det havde været en god tur, og at vi ville melde os til igen, hvis muligheden bød sig. Og det gjorde vi så.
Vi tager ofte af sted - ja flere gange årligt - for at besøge duemænd i både Holland og Belgien. Når man rejser en lille flok har man bedre mulighed for at komme tæt på de duefolk, som man besøger - og dermed få en god snak. Det er også vores erfaring, at det er at foretrække, hvis man vil købe duer, eftersom man har større mulighed for at se på duerne i ro og mag og udvælge sig de duer man bedst kan lide. Til gengæld er Marimans busture fremragende ret socialt. Vi har det altid hylemorsomt på disse ture, og desuden får vi os nogle gode duesnakke og fine diskussioner med duefolk fra hele landet. På slagbesøgene kan der være trængt ude hos de forskellige brevduemænd, men man får alligevel et indblik i hvad de forskellige slag indeholder og hvad de står for.

Som sidste år startede vi fra Aalborg kl. "kvart-over-kvalme" og kørte til Vejle, hvor bussen kørte fra kl. 6.30. Kl. 8.00 var der så morgenmad hos Meldgaard i Åbenrå.
Herefter satte vi kurs mod Belgien - og stemning var i top! Som sidste år regnede "runderne" ned gennem bussen og det blev humøret jo ikke ringere af.

Torsdag aften kl. 19.00 ankom vi så til Hotel Malpertus i Riemst, ca. 6-7 km fra Maastricht. Vi spiste en dejlig middag sammen og læskede ganen i god belgisk øl.
Sidst på aftenen havde vi trukket os ind i baren, hvor der bl.a. lå "De Reisduif" (stort belgisk dueblad) på bordet sammen med den daglige avis. Der gik heller ikke længe før et par gutter fra et andet bord kom over til os for at høre om vi havde interesse i at deltage i deres langflyvningsklub. Vi svarede, at vi nok ikke havde de store chancer for at vinde - der er trods alt langt fra Barcelona til Aalborg ;-) Alligevel var det sjovt at tale med ham, og det er da fantastisk at der på en alm. bar sidder flere duemænd blandt stamgæsterne.

Fredag morgen kl. 8.00 kørte bussen mod første besøg. Vi skulle besøge Schots-Romein i byen Haarlen, hvor Rudi Hendrikx havde købt flere duer gennem tiden. Rudi fortalte at næsten alle de duer, som han havde købt her, havde vist fortræffelige resultater i avlen. Schots-Romein er et lille, men stærkt mellemdistance slag. Han flyver med 16 1-års duer og 8 gamle efter det traditionelle enkemandssystem. Duerne bliver sendt hver 14. dag på flyvningerne, som ligger på mellem 400-600 km. Mellem flyvningerne trænes duerne overhovedet ikke. Trods den lille bestand har Schots-Romein haft succes til at opnå store resultater mod stærke modstandere med mange duer. I 2004 har han 5 gange haft 3 duer i top 10 på provencial flyvninger blandt 2-5000 duer.

Næste besøg var hos Roger & Koen Vanmeert i Zelem-Halen. Denne mand og hans søn fløj stærkt på de korte flyvninger med meget få duer. I år havde de haft 7 gamle, 8 1-års og 40 unger på kapflyvningsholdet, som blev brugt hårdt hver uge fra medio marts til medio oktober. De to er virkelig glade for at flyve med duer og flyver alle korte flyvninger. Vi kiggede på hinanden og tænkte på, hvad vores egne koner ville sige til en kapflyvningssæson på 7 måneder!
Dette slag har flere gange været mestre i området, men har også haft succes i de noget større sammenhænge. Bl.a. ved at fremavle moderen "Pareltje" til 2. bedste esdue på sprint i Belgien 2002 "Zizou", som fløj hos Verherle-Reyskens.

Efter en tiltrængt frokost kørte vi videre til dagens sidste besøg hos Jos Das i Meldert-Lummen. Dette slag så vi meget frem til at besøge, da vi havde hørt, at de fortrinsvis havde hvide og skimlede duer.
Jos Das satser mest på ungeflyvninger, men har også gode resultater med gamle duer. Indenfor de sidste 8 år har han haft hele 7 provencial vindere og er hvert år i top til klubmesterskaberne.
Jos Das blev i år også nationalvinder fra Bourges i alt ud af 67896 deltagende duer.
Sikke duer. I vore øjne var de fremragende. Silkebløde duer med gode øjne, klogt udtryk og super velbyggede. De var virkelig et studie værd og Jos Das fik da også de fleste af de danske gæster til at spærre øjnene op.

Herefter kørte vi til Antwerpen området, hvor vi skulle overnatte på hotel Dennenhof i Braaschaat. Denne aften var der også gallamiddag med stor lækker buffet for alle deltagere.
Vi havde en sjov og fornøjelig fest med et par friske tjenere. Den kvindelige tjener viste både for og bag, men til stor ærgrelse for dele af selskabet var den mandlige tjener nok nemmest at få med hjem på hotelværelset.

Næste morgen kørte vi - de fleste lidt klatøjede - ud til Dirk Van Dyck i Zandhoven. Det var et besøg, som vi havde glædet os meget til - måske fik vi mulighed for at se den berømte "De Kannibaal", som blev 1. esdue nationalt i Belgien i 1997. Denne due er blevet verdensberømt, selvfølgelig for gode resultater, men også fordi at den er bedstefar til "Kleine Dirk", superstjernen hos C. & G. Koopman i Holland.
Hos Van Dyck er næsten hele bestanden bygget op omkring faderen "De Rambo" og de to sønner "De Bourges" og "De Kannibaal", og vi fik at se en del børn og børnebørn af dem. Duerne var ikke specielt velbyggede, men udviste stort temperament og intelligens. Desværre fik vi ikke lov til at håndtere "De Kannibaal", da Van Dyck gerne ville skåne duen - forståeligt nok når der kommer så mange mennesker på besøg.

Så kørte vi ud til Louis Van Der Wielen i Boortmeerbeek. Dette slag flyver helt i top på alle flyvninger fra 100-1000 km. Ofte ser man, at slag der flyver både en-dagsflyvninger og to-dagsflyvninger har forskellige type duer til de forskellige opgaver, men på dette slag er det de samme duer, som flyver både de korte flyvninger og de helt lange. Dette var spændende. Vi spurgte Louis, om han delte duerne op i forskellige rum, så han på den måde kunne fodre forskelligt og have forskellige systemer at flyve dem efter. Det blev der svaret nej til. Duerne gik i de samme rum og fik den samme behandling. Imponerende. 6 gange siden 1988 har Louis Van Der Wielen været generalmester i Limburg udad 12000 medlemmer. En sjov detalje på Louis's slag var i enkehunslaget. Her gik en hane på gulvet. Dens opgave var at jage enkehunnerne op i reolen, såfremt de begyndte at interessere sig for hinanden. Det virkede fint, dog fortalte Louis at ikke alle haner duede til opgaven.

Så gik turen til Jozef De Wilder i St. Katelijne-Wawer. Dette er altid turen højdepunkt på grund af Jef og Annies fantastiske gæstfrihed. De to var glade for vores besøg og sammen med god hjælp af hele familien havde de arrangeret en flot grillbuffet lige midt i haven foran dueslaget. Det var meget hyggeligt - der var mulighed for at kigge duer - og her fik vi lov til at se alle duer - og der var mulighed for at sidde og hyggesnakke i haven. Og stemningen var høj!
Jef De Wilder havde haft en meget fin sæson i år - bl.a. blev en søn direkte af "De Slab" - Jef's stamhan nr. 1 - den 19. bedste esdue i Belgien på mellemdistancen.

Efter en meget hyggelig eftermiddag hos De Wilder, kørte vi tilbage til hotellet, hvor aftenen var til egen disposition. Der var mulighed for at tage ind til Antwerpen for at se på lamper (mest røde), men de fleste blev godt nok tilbage på hotellet - trætheden havde så småt sænket sig over forsamlingen. Vi benyttede os af muligheden for at få den belgiske specialitet "spareribs ad libitum" - det kan godt anbefales!

Næste morgen fik vi pakket bussen og drog af sted til Danmark. Hjemturen gik rigtigt godt - vi var noget trætte - men stemningen var stadig høj. Ja, vi har det altså sjovt på disse ture.

Hvis vi skal drage en konklusion, som kan lære os noget i Danmark, må det være at holde fokus på belgiernes måde at holde duer på:
1. Meget få duer. I hvert rum sidder der kun få duer, og der er oftest tomme reder.
2. Duerne bliver ikke brugt særligt hårdt. Duerne trænes ikke så meget inden og i sæsonen. Og de sendes kun, når de er absolut topform.
3. Sorteringen er meget streng! Kun duer med fremragende resultater overlever til næste sæson. Der gives ingen chancer til gamle duer.

Dette års tur var igen en succes. Tak til de ansvarlige for turen, der gjorde turen til en stor oplevelse for alle.

1. oktober 2004

De sidste 14 dage har givet os nogle gode, spændende og sjove oplevelser med duer. Vi har været både været i Holland og i Belgien og det har, som alle de andre år, givet os en masse gode indtryk.

Dutch Open 2004:
I foråret meldte vi to unger til Dutch Open i Holland. Et ungeslag, som så mange andre steder, men vi var sikre på, at dette kunne blive noget specielt. Hele arrangementet var nemlig planlagt og arrangeret af duemagasinet "Het Spoor der Kampioenen", familien Eijerkamp og deres ansatte på det fantastiske slaganlæg. Ud over det blev det hele superviseret af det hollandske landsforbund NPO.

Vi sendte 1 unge efter "Jonge Schallie" og "Mirakel Duivin", som kom til at hedde "Firefly" og 1 unge efter "Wilco" og "Tuk", som kom til at hedde "True Season".
Der var i alt tilmeldt 1627 unger fra 18 forskellige lande. 33 unger var der med fra Danmark.

I løbet af sommeren hørte vi ikke så meget til, hvordan det gik dernede, men var selvfølgelig spændt på, om vore unger havde klaret de korte træninger og om de ville være klar til de første officielle træninger først i august. På den første officielle flyvning 4. august kunne vi se, at kun "True Season" var tilbage på slaget efter sommeren "udskejelser". Det var selvfølgelig en lille nedtur, men vi var trods glade for at have en tilbage blandt de resterende 1206 unger.

Og "True Season" klarede sig da også fint gennem de fire officielle træninger inden finalen - bl.a. var den den bedste danske unge på de to sidste træninger.

Vi havde aftalt, at vi ville tage ned til Zutphen, Holland, hvis vi havde nogle unger tilbage, når den store finaledag ville komme. Og selvom det var en onsdag, måtte vi af sted.

Vi ankom kl. 10.30 til Eijerkamps "Pondarosa" på finaledagen. Det var et fantastisk skue - masser af biler, musik og grillos i det store telt, som var placeret midt på grunden og et væld af duefolk fra mange lande.
Vi gik indenfor i teltet - et kæmpetelt - og her myldrede det med mennesker. Op langs begge sider var der boder fra forskellige firmaer, som handlede med due videoer, sputniks, transportkurve, medicin o.s.v. Og der var en kæmpe bar, som solgte mad og drikke. I den ene ende af teltet var der mulighed for at spille på duerne og i den anden ende var der sat en kæmpe storskærm op i venstre side og en scene op i højre side. Og midt i teltet sad folk lige så tæt og snakkede højlydt. Der var en god stemning - alle var spændte på flyvningen. Der var over 3000 mennesker samlet til dette arrangement !!

Vi gik over til "Pondarosa" for at se slagene. Hele dette imponerende trelængede slaganlæg var blevet "inddraget" til dette arrangement, så der havde hele sommeren været 3 slagpassere, som havde passet hver sin afdeling. Hele haven var lukket af, men vi fik mulighed for at se, hvordan der var sat kameraer op, så man kunne følge det hele på storskærmen inde i teltet.

Vejret var helt fantastisk, så da vi havde fået lidt at spise inde i teltet, gik vi udenfor igen - der var fuld sol og ca. 27 grader.
Herfra kunne vi ikke så godt se slaget, men området omkring haven og slagene blev lukket af, da ankomsttidspunktet nærmede sig.
Og vi kunne stadig følge, når duerne ville komme i luften.

Det var meningen at duerne skulle slippes fra Paris, men p.g.a. ringe mulighed for træning før finalen blev duerne kun kørt til Morlincourt (362 km). I stedet havde man for at gøre finalen svær sluppet de 718 finaleunger sammen med 500 andre unger, som skulle knap så langt. Men det varme vejr og den nordøstlige vind var også med til at det blev en meget hård finale.

Duerne var sluppet kl. 8.30 og først kl. 14.48 kom de to første unger. Vi for ind i teltet for at følge duerne. Der var helt stille og folk fulgte med på storskærmen.
En stor jubel brød ud, da den første unge gik ind - der var en fantastisk stemning - og spændingen var på sit højeste.
En supervisor fra NPO og Evert-Jan Eijerkamp hentede duen og tjekkede den. Derefter bragte de den hen foran et af kameraerne og viste det stempel på vingen, som alle finaleunger var blevet udstyret med. Så kunne alle se, at ungen havde været på flyvningen. Først herefter blev vinderen annonceret. Det var en due fra Italien og vinderne hed Eros og Andrea Carboni. De blev straks hentet og så var der "live" interview på "kanalen".
Den anden unge var også gået ind og her blev vinderne ligeledes interviewet og hyldet via kamera til tilskuerne i teltet. Perfekt arrangeret.

Top 5 på flyvningen blev:
1. Team Italian Champions Group, Italien
2. Fam. Jacobs, Holland
3. Comb. Olyerhoek / Liebregts, Holland
4. W. Seltsam, Tyskland
5. H. Zevens, Tyskland.

Desværre var der ingen danske duer helt i toppen, men som altid kan man ikke altid vide sig sikker på ungers resultater.
Dog kom 7 af 10 unger hjem i løbet af dagen og næste dag, så det var jo et flot resultat. 460 unger kom i alt hjem i denne periode ud af 718 unger, så det var en hård flyvning.

De danske præstationer:
64. Lars Kristensen, 93. B & K Madsen, 194. B & K Madsen, 248. D. Nicolaisen, 273. Brdr. Brøbech, 334. Elmer/Bæk og 418. M & C Hansen.

Ja, vores unge kom ikke hjem, som vi havde håbet, men vi var dog glade for at den kom hjem.

Senere på aftenen blev de første 75 unger solgt på auktion i teltet og en uge senere blev de næste 99 unger solgt på online auktion.

Om aftenen var vi fyldte af de mange indtryk fra dagen - det havde været en kanon oplevelse og et kæmpe arrangement.
Selv flere hollandske TV-stationer var til stede for at dække denne kæmpe begivenhed.

12. september 2004

Nu er det allerede over en måned siden at sæsonen sluttede, og nu hvor den er kommet lidt på afstand, vil vi prøve at se lidt tilbage på den med de lidt mere analyserende briller. Siden sæsonen sluttede har vi dog ikke siddet på den lade side, hvilket vi vil fortælle om inden vi kigger på sæson 2004.

Dagene efter den sidste kapflyvning blev brugt på at frasortere de duer som ikke har kunnet leve op til de forventninger vi har til dem. Det vil sige dem der ikke passer ind i systemerne og dem er ikke har vist gode resultater på kapflyvningerne. At skulle fjerne duerne er sandelig ikke noget vi holder af, det er en sorgens dag, men samme tid en meget vigtig dag. Hård sortering er vejen fremad og det kan aldrig betale sig at gemme på duer der ikke har de kvaliteter man skal bruge. Det er selvfølgelig umuligt at vide om duen på et senere tidspunkt ville have givet en topplacering, men man er nødt til at følge sine egne regler og intuitioner og desuden finder man aldrig ud af om man har lavet en fejl. Duen er væk og så er det bare om at komme videre og som regel er duen hurtigt glemt.

De flyveduer som vi har valgt at beholde, får nu lov til at slappe af og hygge sig med deres mage. De får lov at få æg, men dog ikke unger.

Avlsduerne er blevet skilt. De skal slappe af nu. De har godt af så lang en pause som overhovedet muligt inden de skal sættes sammen igen.

Ungerne får bare lov at gå og hygge sig. De har alle været gennem vores træningsprogram, hvilket vil sige over 20 gange. De fleste gange på 35 km.

Alle har været med på kapflyvning. Nogle har fløjet alle flyvningerne, mens andre har måttet stå over en gang eller to på grund af bumleture/læreture ude i fædrelandet. Vi beholder hele flokken og sorterer ikke efter kapflyvningsresultaterne. Vi er ligeså glade for en unge som er kommet hjem fra flyvning flere dage efter kapflyvningsdagen. Bare den ser godt ud og hurtigt retter sig. For os handler ungesæsonen ikke om topresultater, men om at ungerne skal få så mange erfaringer som muligt.

Efter sæsonen er det vigtigt at få duerne renset ud. Her tænkes på diverse bakterier som paratyfus, coli eller sygdom som tricomonader som duerne kan være blevet smittet med i kurven. Vi er absolut ikke tilhængere af at bruge for meget medicin, men før og især efter sæsonen er to tidspunkter hvor man bør behandle sine duer. Vi har givet vore duer en hel kur mod paratyfus og andre bakterier og en hel kur mod tricomonader. Husk at når der behandles gives en HEL kur. Hellere en dag for meget end for lidt. Det er vigtigt at alle bakterier er væk og hvis man stopper for tidligt risikerer man på længere sigt en stærk bakterie stamme eller allerværst en resistent bakteriestamme. Så giv dem endelig en over snuden.

Som duerne går nu er de allerede godt i fældning. Her vil vi beskrive vores fældeprogram:

Fældning:
Et gammelt duemandsordsprog siger, at den vigtigste tid på året er fældeperioden, og at det er på denne tid næste års præmier vindes. Om dette er sandheden skal fra vores side være usagt, men ingen tvivl om, at netop denne periode, hvor duerne fælder, er mindst ligeså vigtig som resten af året. Det er vigtigt at duerne får en ny fejlfri og flot fjerdragt, med stærke og smidige slagfjer til næste sæsons strabadser.

I det næste afsnit vil vi fortælle om hvordan vi passer vore duer under deres fældning.

Vi forsøger at give vore duer de allerbedste betingelser for at kunne fælde så godt som overhovedet muligt. Først og fremmest sørger vi for at holde vort dueslag rent og tørt. Dueslaget må ikke være fugtigt på noget tidspunkt af året, men om efteråret er fugt et problem på mange slag, p.g.a. regnfulde og fugtige dage over en længere periode. Vi må sige, at vi indtil nu har haft utroligt dejligt vejr, men mon ikke snart det våde efterårsvejr, som vi kender det, sætter ind? I perioder med høj luftfugtighed fungerer vores dueslag ikke helt tilfredsstillende, men daglig rengøring og lidt granulat løser problemet på vores slag.

Derudover er det uhyre vigtigt at duerne får en god og alsidig foderblanding. Her efter sæsonen sørger vi for at få udryddet alle de rester vi har af forskellige flyveblandinger og sammen med ”Varimax" og ”Petite France” fra Mariman udgør det en glimrende blanding. Vi tilsætter desuden masser af småfrø. Småfrø har et stort indhold af fedt, hvilket giver en fantastisk fældning.
Senere når flyveblandingerne er væk, går vi over til at fodre med ”Petite France” blandet med 15-20 procent småfrø.

I fældeperioden anvender vi flere forskellige biprodukter. Som altid er der grit, piksten og vitamineral pulver til duerne. Derudover anvender vi et produkt, som hedder "Bio-Mutine" fra Mariman. Det er et produkt, som indeholder forskellige vitaminer. Især masser af B-vitamin, som er vigtig i dannelse af de nye fejr. Desuden indeholder dette produkt 25% protein. Protein er også vigtig i dannelse af fejr. Derudover indeholder "Bio-Mutine" æggehvidestoffer og andet godt, som duerne skal bruge i fældningen.

En dag om ugen blandes kornet med en olie fra ”Columbine”. Det er en olie som er sammensat af 10 forskellige typer olie og det hedder Form-Oil 10-in-1. Sammen med olien blandes ølgær. Desuden anvendes, ligesom resten af året, Ropa-B og æbleeddike. Ropa-B er et naturmedicinsk produkt, som ifølge forhandleren Amerika er effektiv mod de fleste bakterier og sygdomme, som man kan komme i tanke om. Vi er meget tilfredse med dette produkt og har brugt det i nogle år nu.
Æbleeddike har helt fra gammel tid været anvendt som et medicinsk universalmiddel. Det er imidlertid aldrig blevet videnskabeligt bevist, at æbleeddike skulle have en sundhedsmæssig effekt, hverken for dyr eller mennesker, men vi tror på, at det har en effekt. Vi tror, at æbleeddike vedligeholder duens tarmmiljø og giver en sundere fordøjelse og en stærkere modstandskraft.

Vi plejer at lukke duerne ud i fældeperioden, men i år har vi valgt at lukke slagene. Vi vil forsøge at give duerne mere ro til deres fældning. Vi bader duerne en gang om ugen på dueslaget. Det er ikke optimalt med alt det vand inde i slaget, men badet er mere vigtigt og med en optørring og en håndfuld granulat fungerer det udmærket.

Vi har i år dryppet alle vores duer med et middel som fjerner orm og alle former for parasitter. Man giver bare en dråbe af dette middel på brystkødet og så er duerne utøjsfrie. Det er da nemt og det fungerer fremragende.

Sæsonen 2004:
Nu hvor sæsonen er afsluttet og den er kommet lidt på afstand, er det tid til at spørge sig selv om hvordan det hele er gået. Hvad gik godt? Hvad gik skidt? Hvad kan forbedres?

Først og fremmest kan man spørge sig selv om resultaterne har været gode nok. Ofte kan resultaterne blive bedre. Meget bedre. Men årsagerne til dårlige resultater kan have mange faktorer og ofte er det mange forskellige ting der mere eller mindre hænger sammen og som giver et slutresultatet som ikke er tilfredsstillende. Man kan sikkert ikke på én gang forbedre det hele eller få øje på det hele, men kan man bare få forbedret sig på nogle få områder vil resultaterne jo forbedres næste år og man er på vej fremad. Men hvad skyldes de dårlige resultater? Tænk tilbage og analyser din sæson.

Var duerne i orden?

• Havde de hvide næbvorter og hvide øjenkranse?
• Var fjerdragten stram og klat?
• Var klatterne i orden?
• Var duerne vitale og altid i aktivitet?
• Fløj duerne højt og længe omkring dueslaget?
• Kom duerne samlet hjem fra træning på kort afstand?

Fungerede dueslaget?

• Er der en god luft på slaget eller lugter der af duer?
• Er der for mange duer i slaget?
• Blev der renset jævnligt i sæsonen?

Fungerede kapflyvningssystemet?

• Var motivationen tilfredsstillende?
• Gik duerne hurtigt ind ved hjemkomst fra kapflyvning?
• Fik du brugt duerne så meget som du havde lyst til?
• Fløj hannerne bedre end hunnerne eller omvendt?

Er kvalitet af duerne god nok?

• Var duerne i god orden, men stadig bagefter?
• Var det kun 1-2 duer der kunne give topresultater?
• Fløj duerne for langt eller kom skævt ind?

Dette er kun en brøkdel af de spørgsmål man kan stille sig selv. Tænk dig godt om hvordan du kan blive bedre. God fornøjelse.

Når vi kigger tilbage på vores sæson kan vi konkludere at vores resultater har været tilfredsstillende. Vi fik næsten opfyldt de målsætninger vi havde inden sæsonen og placeringerne til diverse mesterskaber var i orden.

Stadig er der masser af områder hvor vi mener vi kan forbedre os.

Et af vore første problemer ligger helt tilbage fra fældningen af de sidste par slagfjer sidste år. Flere af duerne havde fjerfejl i de sidste slagfjer, hos nogle var den 9. slagfjer ikke groet helt ud og flere af hunnerne havde slet ikke smidt den sidste slagfjer. Vi kan ikke helt komme frem til hvad det skyldes, men vi mener at fejlen skete på grund af for meget uro på slaget. Ungerne blev flyttet ind og parret i kapflyverslaget og vi mener ikke at hunungerne har godt af at blive parret og få et hold æg midt i fældningen. Desuden blev ungerne ved med at flyve 45-60 minutter om dagen også selv om de var på sidste slagfjer. Vi mener at de på den måde brugte for meget energi på at flyve frem for på at fælde. Vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men i år prøver at holde duerne inde og give dem fuldstændig ro. I øvrigt mener vi ikke at de ”dårlige” slagfjer havde den store betydning. Vores bedste etårs han ”Stålanden” havde i år en for kort og ikke helt udgroet 9. slagfjer og han har fløjet fremragende alligevel.

Næste ting vi ønsker at forbedre er vores enkehunners resultater. De var meget godt med de første uger, men derefter var de ikke gode nok. Vi har talt frem og tilbage om hvad det kunne skyldes og vi mener det er et motivationsproblem. De virkede til at være i god orden og fløj godt omkring slaget, men om lørdagen var de bagefter. Da vi nåede ind midt i sæsonen begyndte de at parre sig med hinanden og flere af dem smed et æg. Selv om vi fjernede eller isolerede de mest lesbiske hunner, blev det aldrig helt godt. Næste år laver vi om på systemet. Vi mener at der går for lang til fra de har unger til kapflyvningssæsonen starter. Næste år vil vi flyve dem på reden de første 3-4 uger og vil først herefter sætte dem i enkesystemet. For på den måde at forlænge deres motivation til reden og hannen. Desuden skal der laves om på enkehunslaget, således de ikke kan komme til at ligge på gulvet sammen.

En anden ting som vi næste bliver nødt til at stramme op på, er at give de duer som har været ude på en bumletur den nødvendige pause. Der går ikke lang tid fra en due kommer sent hjem til den ser godt ud igen. Det kan let snyde og i år har vi sendt duer igen som, til trods for at de så godt ud, ikke var klar til kapflyvning. Med det resultat at de igen kom sent og medtaget hjem. Fremover vil vi give dem længere pauser og flere småture inden de kommer på kapflyvning.

Vi har i år været rigtig godt tilfreds med vores fodersystem. Især på de lange flyvninger har det været perfekt og på flere af langflyvninger fik vi duerne hjem i kanon orden og flere af dem virkede uberørte af turen. Til gengæld kunne vi sidst på sæsonen ikke være med på de korte flyvninger. Duerne var for tunge. Selvfølgelig satsede vi på de lange, men vi bryder os ikke om at være bagefter. Vi tænker på at fodre duerne i reden næste år. Især sidst på sæsonen hvor vi bruger nogle fedtholdige blandinger.

Vi har selvfølgelig lavet mange flere fejl end dem vi her har beskrevet. Men som tidligere sagt mener vi at det er vigtigt at forsøge at forbedre sig. Håber I har fået lidt inspiration til eventuelle forbedringer på jeres slag og dermed et skridt nærmere sejrsskamlen.

7. august 2004

Årets sidste weekend i sæson 2004. Vi skulle flyve fra Soltau 453 km, München 990 km, Altona med unger 377 km og Haderslev 196 km med både gamle og unger.

Vejrudsigten lød på kanon varmt sommervejr med østenvind og 26-28 grader. Perfekt hvis man skulle på stranden, men det kunne godt blive en varm tur for duerne.
Af den grund fik duerne masser af elektrolytter inden de skulle af sted og om fredagen forsøgte vi at holde dem så meget i ro som overhovedet muligt. De blev sat direkte fra reden og ned i kurven.

På ungeslaget var ungerne begyndt at fælde ret kraftigt, så vi sendte ikke dem alle sammen. Egentligt troede vi ikke, at det betød noget som helst med fældningen, men alle ungerne havde været på vingerne flere gange i år, så her den sidste gang holdt vi nogle af de unger, som vi ikke havde lyst til at sætte i varmen, hjemme.

I år havde vi for første gang sendt duer på landsflyvning. Det var indtil nu gået rigtig flot. Vi havde sendt 2 duer til Nancy og 2 duer til Basel og alle var hjemme. Det var virkelig været spændende for os at prøve og vi regnede da også med, at vi ville deltage fremover.
Til München sendte vi 3 duer. To af dem havde været på landsflyvning i år og den sidste var ”Romario”, som havde fløjet i top på alle afstande. Vi var begge enige om, at de 3 duer var i topform, og dette var vores klart bedste maraton hold i år. Så vi var godt spændte på om de ville komme godt.

Vejrudsigten til denne lørdag holdt stik og vi fik en utrolig dejlig sommerdag med østenvind, svag vind og masser af varme. 26-28 grader.

Duerne på udlandsstationerne blev ikke sluppet så tidligt, som vi havde håbet. Soltau duerne blev først sluppet klokken 9.00, hvilket vi undrede os en del over. Nu skulle duerne flyve i den varmeste periode på dagen, men okay - der fandtes nok en forklaring på det lidt sene slip?

Vores første due på Haderslev gamle var 023-03-1046 som var en meget sen unge fra 2003. Han var efter "1260" og Jef De Wilder hunnen "430". Da vi fik hende op sidste efterår, blev hun parret med "1260" fordi vi lige ville se hvordan ungerne kom til at se ud. Det blev til "1046", som med 6 gamle slagfjer nu havde fløjet hele sæsonen. Han var hver gang kommet midt i det hele og havde ikke skilt sig ud på nogen måde. Han havde også været på mellemdistancen, så vi var sikre på, at vi fik glæde af ham næste år. Han lignede en kapflyver.

Kort tid efter kom ungerne fra Haderslev. De kom igen ret godt. Første unge var en flot han-unge "908" efter par 9.

Altona unger var vi noget spændte på. Hvordan ville de klare sig i varmen?. Desuden kunne vi regne ud, at vi måtte ligge godt med i toppen til ungemesterskabet i sektionen og vi vidste, at Altona ofte var den udslagsgivende flyvning. Så det var spændende. Første unge var en lille hun som lå på æg. Det havde åbenbart givet hende ekstra motivation, for hun havde været vores første unge 2 uger i træk. Hun var også pænt med i sektionen. Den anden unge fra Altona var søsteren "944" til "908".

Alt imens vi fik duerne hjem fra de andre flyvninger ventede vi samme tid på München. De var begyndt at komme til landet, men stadig ikke til Nordjylland.

Så kom Soltau duerne. Vores første due var igen ”Stålanden”. Imponerende. Nu havde denne 1-års han været vores første due 3 uger i træk. Først fra Gotha 683 km - her blev han nr. 2 i sektionen. Ugen efter fra Gøttingen 611 km. nr. 7 i sektionen. Og nu første due fra Soltau på 453 km - og her blev han nr. 16 i sektionen. Og han så stadig upåvirket ud. Denne han kunne virkelig flyve i varmt vejr med østenvind!!
Kort tid efter kom "707". Dejligt at se ham på toppen igen.

Som tiden gik blev vi mere og mere spændte på de München duer. Faktum blev, at der slet ikke kom nogen hjem. Ærgerligt, men det kunne jo ske ude på de afstande. Vi følte stadig, at vi havde gjort, hvad vi skulle for at få et topresultat, men sådan skulle det ikke gå.

Nu var sæsonen fint overstået. Vi var godt tilfredse med vore resultater, men der var også noget ting, som vi burde havde gjort anderledes.

Læs mere om det senere hvor vi gennemgår og konkluderer vores sæson. I den sammenhæng vil vi også lave en opgørelse på, hvordan vi har placeret os til diverse mesterskaber.
Vi vil gerne opfordre til at man tænker over hvordan denne sæson har forløbet nu mens alt er frisk i erindringen. Hvad gik godt? Hvad kan man forbedre? Hvad skal der laves om på til næste år? Det er vigtigt at tænke på, at alle kan udvikle sig og forbedre sig.

Tak til alle for denne sæson!

023-04-0908 har været god i år på de fleste ungeflyvninger.

023-04-0944 er søster til 908 og har ligeledes været god i år på de fleste ungeflyvninger.

023-00-0287 "Busch" ligner da en brevdue ;-)

31. juli 2004

Så var vi kommet til 2. sidste kapflyvningsweekend i år, men det var weekenden for den sidste langflyvning. På DDB’s hjemmeside kunne vi se at vi lå helt i toppen til det åbne langflyvermesterskab i sektionen og en nærmere udregning viste, at vi faktisk førte mesterskabet inden den sidste flyvning med kun 7 point over Team Hansen 074. Så det kunne nok ikke undgås at blive spændende.
Udover langflyvningen fra Gøttingen 611 km, skulle vi denne weekend skulle vi flyve fra Itzehoe 345 km, Tinglev 235 km med gamle og Tinglev 1 og 2 med unger. Den ekstra ungeflyvning var blevet oprettet på grund af vi tidligere havde fået aflyst en ungeflyvning.

Denne weekend var sommeren kommet over Danmark og vinden havde skiftet til øst. Det var ikke mange flyvninger med østenvind vi havde haft, så det skulle blive spændende eftersom vores slag lå som et af de vestligste slag i sektionen, og dermed var østenvind normalt en fordel for os, i forhold til de slag der lå østligt i sektionen.

Denne lørdag lå der et regnområde på tværs af Danmark. Dette gav lidt spredning på flyvningerne.

Første due fra Itzehoe var "731", som flere gange denne sæson havde været vores første due. Ham havde vi ventet for han havde vist storform hele ugen. Han havde klappet rundt om dueslaget og fløjet meget alene. Han kom i en fin tid.

Tinglev gamle kom kort herefter. Vi var ikke ret godt med, men opmuntrende var det, at "707" var vores anden due, og han så godt ud. Han dummede sig fra Lüneborg for 14 dage siden og kom først mandag, var meget træt og havde tabt sig en del. Vi havde ikke regnet med, at kunne bruge ham mere i år, men han rettede sig lynhurtigt og var nu klar til mellemdistancen den sidste uge.

Ungerne kom godt. Vi var med i top på begge flyvninger og igen denne weekend uden det store tab.

Så var tiden kommet hvor det var blevet alvor og vi skulle forsøge at vinde det langflyvningsmesterskab. Spændingen var i top.
Første due blev igen ”Stålanden” som også var først fra Gotha. Virkelig en kanon præstation af en 1-års. Kort tid efter kom ”Skruetrækkeren”.
Vi vidste, at vi var med i toppen, men hvad med Team Hansen?. Vi fik at vide, at vi var bagefter dem, men ikke ret meget. Det viste sig, at de var 7 mpm foran os, så med vores 7 points forspring ville det blive uhyggeligt tæt.

Enden på dette langflyvermesterskab blev, at vi vandt med kun 1,4 point. Det var ret vildt at tænke på, at vi havde fløjet i alt ca. 4435 km og duerne havde tilsammen ligget ca. 4165 minutter i luften, hvilket svarede til ca. 69,5 time med 1065 mpm (64 km/t) i gennemsnit og så vandt vi med under et minut sammenlagt (dog måtte man jo fratrække en flyvning). (Tænk på at Lance Armstrong vandt med hele 6,19 minutter i årets Tour De France, som jo er sammenlagt 3350 km - dog brugte han "hele" 83,5 time på det ;-)

Nu gik vi mod sæsonens sidste flyvning. Vore duer var stadig på toppen. Vi ville overhovedet ikke rode for meget med dem den sidste uge. De skulle bare have ro og så håbede vi, at vi kunne slutte af med et par gode resultater.

24. juli 2004

Så var vi kommet til den tredje sidste weekend. Vi glædede os som sædvanlig til at skulle sende duerne på kapflyvning. Ugens program bestod af en kort flyvning fra Haderslev 196 km, ungeflyvning også fra Haderslev, Altona 377 km og Gotha 683 km.

Igen var vinden i vest - denne weekend ret kraftigt - så det kunne godt blive en svær weekend for duerne.

Der lå et regnområde i det nordlige Tyskland, så duerne fra de to længste flyvninger kom ikke ud om morgenen. Haderslev duerne blev løsladt fra morgenstunden af. Altona kom afsted kl. 9.30, men Gotha flyvningen blev først sluppet kl. 11.00. En hurtig hovedregning kunne fortælle os, at duerne fra Gotha ville flyve næsten 1000 mpm ved nattidens indtræden, og vores tanker gik til det hele nordlige af Danmark, hvor hastigheden ville være så meget som 1100 mpm ved nattid.

Af en eller anden årsag havde de fleste flyvninger fra Haderslev været rigtigt dårlige for os med et spring på mere end 100 mpm til vinderen og denne flyvning var heller ikke for god. 828 som har gjort det godt flere gange kom godt nok helt perfekt - solo direkte fra syd, men var 50 mpm efter sektionsvinderen. Haderslev var åbenbart ikke vores station.

Ungeflyvningen gik noget bedre. Vi fik 4 unger på en gang. Den første var 914, som har været med i top hver gang sammen med sin bror. De var unger efter par 2 på avlsslaget, som så ud som et stærkt par. Derefter kom resten rigtigt fint.

Så gjaldt det mellemdistancen fra Altona. Heller ikke på denne flyvning gik det helt som beregnet. 833 kom først, men var noget bag efter. Denne hårde vestenvind gjorde sit til at det blev en svær flyvning - mange af de første duer i sektionen lå da også i den mest østlige del af området.

Klokken var efter denne flyvning ca. 16.00, men der var stadig lang tid til at vi kunne forvente duerne fra Gotha. Tekst-TV virkede ikke rigtigt, så vi kunne ikke følge duerne op gennem landet. Vi brugte hele aftenen på at sidde i haven og vente. Kl. 22.00 var der næsten mørkt og vi havde så småt opgivet, men vi ville vente tiden ud og aftalte at stå tidligt op efter nattiden - kl. 5.05. Vi begyndte at lukke slaget af og stille vand og foder ud til eventuelle duer, som kunne finde på at komme i mørket. Pludseligt landede en due på slaget - der var næsten helt mørkt, så vi døjede med at se, hvad det var for en due. Det var "Stålanden" - en 1-års han, som så rigtigt godt ud. Han fik fumlet sig ind og fløj direkte i reden, hvor han kørte rundt og viste at han overhovedet ikke var træt. Det var fantastisk og vi blev meget glade. Klokken var 22.22 - 6 minutter til nattid - og han fløj 1002 mpm. Han blev nr. 2 i sektionen - kun 2 duer fik kæmpet sig hjem på dagen i sektionen!

Næste dag gik også med at vente, men der kom ingen duer. Uha, det så ikke godt ud. Først mandag middag kom "Romario" - og han blev den 3. due i foreningen. Det var en katastrofe flyvning for os - og desværre også for mange andre duefolk i vores sektion. Vores nabo-sektion fik kun 1 due hjem på dagen, så alt i alt havde flyvningen været en rigtig dyr oplevelse for mange nordjydere.

Weekenden havde været en underlig oplevelse - et godt resultat på Gotha, men vi ønskede bare at få mange flere duer hjem.

023-03-0815 "Stålanden" har virkelig fløjet godt på de lange flyvninger allerede som 1-års. Han er søn af Wilco og 204 på avlsslaget.

023-04-0915 har sammen med sin søster været meget god på ungeflyvningerne.

17. juli 2004

Denne uge skulle igen blive en spændende uge med både den første ungeflyvning fra Vejen 177 km., en kort flyvning også fra Vejen, en længere mellemdistance fra Lüneburg 432 km og den klassiske "kongeetape" fra Antwerpen 722 km.

Vejret var for første gang i flere uger meget fint - og vinden var for første gang let i øst. Det kunne blive spændende - normalt var østenvind en fordel for os, men østenvindsflyvninger kunne også være meget mærkelige og give meget svære flyvninger med store tab.

Alle flyvninger blev løsladt efter planen, så det var noget nyt at få alle flyvninger hjem på samme dag.

Duerne fra den korte flyvning kom meget fint - alle duer var hjemme på ca. 10 minutter, men vi var ikke helt med fremme. Det var svært at fodre duerne til alle distancer, så duerne var måske for tunge til disse korte flyvninger.

Så gjaldt det ungerne. Vi fløj også dette år med gummiringe på ungerne, så vores plan var at stemple den første unge hurtigt og så tage resten stille og roligt. Vi fik 5 på en gang - de kom flot fra syd - tog et par kredse og gik fint ned. Den første unge var "Pils" efter par 11 på avlsslaget. Den blev stemplet og så lod vi resten gå ind stille og roligt ind og tog dem samlet bagefter. Det viste sig at de var hurtige, så "Pils" blev sektionsvinder og de 4 andre blev 5, 6, 7 og 8. Så det var jo en dejlig start med unger. Desværre kom der ikke så mange unger på dagen - vi havde 44 med og havde 29 hjemme på dagen. Det var uheldigvis et generelt problem for mange og der kom kun ca. 500 unger af 1221 hjem i flyvetiden.

Nogle timer senere kom duerne fra mellemdistancen. Vi havde et godt forberedt hold med, så vi havde store forventninger. Ret ind fra syd kom "731" og gik direkte ind i flot tid. Herefter kom duerne stille og roligt over hele dagen, men det var en hård flyvning for mange, og vi manglede da også et par duer, da vi gik i seng. Desværre var "707" ikke kommet og vi var nervøse for at der var sket ham noget. Heldigvis kom han mandag formiddag, så han har åbenbart været på langtur et eller andet sted.

Antwerpen skulle også blive en hård og ubrugelige flyvning for de fleste. Den første due i sektionen var langt foran, så pointene var ødelagt for mange, og der kom næsten ingen duer til sektionen, så det blev en lang aften. Den første due hos os var "737" som landede pludseligt, så det var dejligt at få en due hjem i god tid. "Skruetrækkeren" kom nogle timer senere og "Psyko" kom om morgenen. Vi troede ikke at flyvningen var så hård og var noget kede af at mangle 2 duer, men vi hørte fra flere, som ikke havde fået nogle duer overhovedet søndag aften. Hård flyvning!

Alt i alt havde det været en rigtig fin weekend for os, så vi var fortrøstningsfulde - dog ville vi gerne have flere unger hjem. 

023-04-0951 "Pils" blev sektionsvinder på årets første ungeflyvning.

10. juli 2004

I denne uge skulle vi flyve fra Brædstrup unger og gamle, Soltau 453 km , Braunschweig, 532 km og Basel 1063 km.

Vejret var igen rigtig dårligt. Især i Nordjylland og regnvejret ville brede sig mod syd.
Brædstrup gamle og unger blev kørt hjem. Man kunne godt have udsat flyvningen til søndag, men eftersom det var ungernes første tur og man ikke antog at de ville kunne drikke, kørte man dem hjem. De gamle kom med hjem – de stod på samme vogn og der var ikke mulighed for at sætte dem af.
Udlandsflyvningerne blev udsat til søndag. Basel blev sluppet fredag og var på vej hjem.

Vi havde sent to duer til Basel. Den ene en af vore absolut bedste duer. 534 har tidligere været sektionsvinder fra Soltau og også nummer to fra samme station. Også i år har hun vist gode takter og var blandt andet første due fra Bremen og nummer 14 i sektion.
Den anden due er efter vores Jan Arden par hvor forældrene stammer fra Kees De Baat i Steenbergen og Jos De Weert i Steenbergen. Han er kun to år, men har været rigtig god i år. Sidste år var han nummer 5 i sektion på Gotha 675 km.
Disse to duer har vi kælet for den sidste tid med småfrø, afskallet solsikke og jordnødder i reden og især 534 har fået mange en-slips ture på 30–40 km.
Vi var enige om at begge var i super orden og de blev sendt med god samvittighed.

Lørdag blev en lang lang vente dag. I Vejle var der en rigtig hurtig due, så for at blive landsvinder, skulle vi have due hjem ved 12.00-tiden.
Normalt når der flyves landsflyvning, går dagen med at kigge sektionsflyvninger og duer fra andre stationer, men de var jo alle udsat eller aflyst, så der var kun denne flyvning at kigge efter. Vejret var enormt dårligt. Det regnede stort set hele dagen, men vores motivation var stor og vi troede på duerne.
Det var ikke mange duer der kom på dagen nord for Århus og vi var stolte og glade da 534 landede klokken 19.08. Hun var i fin form og så godt ud. Nu får hun lov at gå med sin han og få et hold æg. Så er hun forhåbentlig klar til sin næste store opgave, som hedder München.
Den anden due kom om mandagen. Han var noget træt og han havde tabt sig, men han er allerede på mærkerne igen. Så vi er tilfredse med han og de erfaringer han har gjort sig.

Søndag var vejret bedre og duerne fra Soltau og Braunschweig kom ud.
Vi havde sat næsen op efter et topresultatet denne weekend for duerne så rigtig godt ud. Men det går ikke altid som duemanden prædiker. Vi fik to godkendte flyvninger, men ikke helt deroppe som vi havde regnet med. 707 var igen først på mellemdistancen. På Braunschweig havde vi sendt en del et års duer som skulle bruge at flyve lidt længere og de kom rigtig flot. Den første var en hun efter vore nye duer. Faderen er fra Spin/Wiggeman og moderen fra Koehoorn. Det er vigtigt at disse nye duer viser noget.

I næste uge får vi forhåbentlig mulighed for at flyve ungerne. Desuden går vi til Antwerpen og Skruetrækkeren ser ud til at være i stødet. Vi får at se.

023-00-0534 har fløjet godt i flere sæsoner, bl.a. 1 og 2 i sektionen fra Soltau.

3. juli 2004

Endnu en weekend med masser af byger og ustabilt vejr og vesten vind. Vores første ungeflyvning i sektionen blev aflyst allerede midt i ugen på grund af det dårlige vejr.

Tilbage var der Haderslev 196 km, Altona 377 km og Hof på 757 km.

Altona og Hof blev udsat til søndag, mens Haderslev blev sluppet lørdag. Vejrproblemerne lå i nordtyskland.

Den første due fra Haderslev var ”Plucky”. Han kom som en raket direkte syd fra og ned på sputnikken. Vi blev noget overraskede eftersom han ikke har vist noget som helst hele sommeren. Denne gang havde vi drillet ham ved at sætte en anden han ind i hans rede. Vi lod dem sloges en lille smule for derefter at tage ”Plucky” ud igen. Så lod vi ham sidde udenfor, hvorfra han kunne se den anden han hygge sig med ”Plucky”s kone. Herefter satte vi begge hanner i kurven.
Dette lille nummer virkede åbenbart på ”Plucky”, og det fik ham til at skynde sig hjem. Nu sad han tilfreds i sin rede med sin mage. Alle var glade.

Om søndagen var vejret noget bedre, men der lå stadig masser af byger som duerne skulle igennem eller udenom.
På Altona må vi indrømme at vi var noget bagefter. Duerne kom ellers rigtigt ind sydfra og de så godt ud. Hvad der gik galt siden de var sent på den, er svært at spå om. Men duerne havde i hvert fald ikke taget skade af turen så vi blev enige om ikke at have for mange bekymringer på grund af en dårlig flyvning.
Weekendens sidste flyvning var fra Hof. En flyvning som normalt kan være rigtig hård og besværlig. Sidste år sendte vi 4 duer, hvoraf vi til dato stadig kun har set en. Den kom endda udenfor flyvetiden. En anden blev fremlyst fra Budapest i Ungarn.
Vi havde regnet duerne ud til at skulle ankomme ved 17.00- tiden for at være med fremme. Klokken 17.08.43 ankom "Skruetrækkeren" med en hastighed på 1216 mpm. Det viste sig at være en super god tid og den hurtigste i sektionen. Vi deltog med tre duer og halvanden time senere var alle hjemme.
Alle vore duer så ved hjemkomsten ekstremt godt ud denne weekend. Dette til trods for udsættelsen til søndag, så noget tyder på ar de var godt fyldt op. Dette lover godt for fremtiden.

Ungeflyvningen blev som tidligere skrevet aflyst. Vi vil forsætte med at træne ungerne så meget som muligt. Vejret er dårligt, men det er bare med at komme af sted så meget som muligt. Vi fodrer dem med ½ ”Petite France” avlsblanding og ½ ”Superwinner”. Desuden får de 15 ml æbleeddike pr. liter vand flere gange om ugen. Vi er meget på mærkerne overfor coli-E bakterier som i disse tider hvor vi træner ungerne meget, let kan få overtaget over vore unger, forbi de er stresset og samme tid arbejder meget. Eddiken laver et surt miljø i ungernes tarmflora som modvirker bakterierne.

023-99-0461 "Skruetrækkeren" har mange gode resultater - og nu også sektionsvinder fra Hof.

26. juni 2004

Denne uge skulle vi flyve Tinglev og 2 x Altona. Begge stationer skulle indleveres fredag.

Vi var ikke tilfredse med sidste uges resultater, så vi var begge enige om ikke at ligge på den lade side fremover.

Lørdag og søndag i sidste uge gav vi duerne en pille mod gul knob og coccidiose. Vi lavede også om på foderplanen. Eftersom vi først skulle indlevere fredag og duerne dermed kun skulle have én overnatning, valgte vi at fodre anderledes denne uge. Vi ville gerne gøre vores foder noget lettere. Egentligt fulgte vi vores normale fodersystem, men vi blandede 50% Gerry Plus fra Versele Laga i Hirn blandingerne. Det er en let blanding uden bælgfrugter.
Desuden gav vi duerne en træningstur på 40 km om tirsdagen. De seneste uger var duerne kommet spredt hjem og vi ville gerne lige give duerne en let tur og en succesoplevelse.

Sommervejret var stadig ikke over os. Igen denne weekend var der regn i Tyskland og Altona-duerne kom først ud over middag. Tinglev blev sluppet 9.45.
Flyvningerne blev igen en noget spredt fornøjelse. Både i hjemkomst tider og resultater. Dog vandt vi i foreningen med ”Kreutz". Han var sektionsvinder i den første uge og dette var hans debut på mellemdistancen. Han så rigtig godt ud ved hjemkomsten, så vi håber, at han har fundet topformen.

Snart skulle vi begynde med ungeflyvningerne. Vi startede træningen lørdag den 19/6 med det resultat, at der udbrød noget Adeno virus lignende med grønne slimede klatter, opkast og manglende spiselyst. Vi reagerede straks og gav 6 dage med 4-in-1 Mix fra De Weerd blandet med elektrolytter. Herefter 2 dage med vitamin og ”Digestal” - et produkt som blandes på kornet med levende mælkesyrebakterier og enzymer. Vore unger havde herefter perfekte klatter og var meget hurtigt rettet op igen.
Den 30/6 havde ungerne været i kurven 6 gange ud til 25 km. Vi havde trænet dem i noget skummelt vejr, men det gik problemfrit, så vi ville være klare med ungerne til den første ungeflyvning 10/7.

Vejrudsigten til næste weekend så endnu engang foruroligende ud, men vi krydsede fingre for nogle gode flyvninger.

023-03-0834 "Kreutz" var vores første due fra Altona II.

19. juni 2004

Nu var vi efterhånden ved at være trætte af kølig og ustabil luft med byger næsten hver dag. Vores duer og enkesystemet manglede varme for at duerne kunne komme helt i topform. (Alle der har set vores dueslag og haven ved at slaget er meget lukket inde i buske og træer og at haven generelt er ret fugtig). Men okay – duerne var stadig i vigør og sæsonen havde indtil videre været tilfredsstillende for vores vedkommende, men det kunne da være dejligt med noget sommer.

Op til denne weekend havde vi fulgt vores system. Duerne så godt ud og trænede godt omkring slaget.
Vi skulle i denne weekend flyve fra Haderslev 196 km, Lübeck 352 km og Magdeburg 550 km og for første gang i vores "duekarriere" havde vi sendt to duer på nationalflyvning. Det var fra Nancy 964 km.

Vi havde de sidste par år talt om, at det kunne være spændende at flyve en nationalflyvning. Men vi havde også været enige om, at hvis vi skulle med, skulle det være med gode duer som tidligere havde vist at de kunne flyve i top på de længere afstande og de skulle være forberedt på opgaven. Vi valgte at sende to hanner. De var begge med i Bremen i uge 23 og havde siden gået hjemme i ro og mag. Vi havde fodret dem ekstra i reden med fedtholdige blandinger og jordnødder. Begge var i super orden, da de blev sendt, og vi var meget spændte på, hvordan det skulle gå.

Weekenden blev endnu en af dem med det ustabile vejr og DdB's flyvninger blev sluppet sent på grund af regn i Tyskland. Dette betød også flyvninger med spredning på duerne, men egentlig kom de udmærket. Vi havde dog ikke en af vore bedste weekender - kun middelmådige resultater. Men duerne så godt ud ved hjemkomsten, så vi forsøgte at have "is i maven" og arbejde videre ud fra de aftaler vi havde og vores systemer.

Weekenden store oplevelse var fra Nancy. Det var en helt speciel oplevelse at deltage. Det var virkelig spændende at følge duerne komme op gennem landet via tekst TV og luften dirrede af spænding i haven da tiden var inde, hvor vi skulle "klokke" for at være landsvinder. Men der kom bare ingen due før noget senere. Det var dog en oplevelse at se duen komme hjem efter den lange tur. Han slog lige en æresrunde før han landede på taget. Han så godt ud og vi var stolte af vores resultat til trods for at det ikke var helt i top. Vores landsflyvningsdebut var godkendt og vi havde fået smag på mere. Det samme havde vores gode ven Jørgen Thomsen. Vi fik ham heldigvis lokket med til Nancy - med det resultat at han blev sektionsvinder og nr. 17 på landsplan. Virkelig flot. Tillykke til Jørgen.

023-99-0451 "Vagn" var en "smut" i Nancy.

12. juni 2004

I løbet af denne uge lavede vi ikke meget om på vores pasning af duerne. Vi mente selv, at systemet fungerede fint og havde hele foråret arbejdet med at få systemet så enkelt og praktisk. Selvfølgelig for at finde et system, som kunne optimere vores chancer for gode resultater, men også for at finde et system, der gjorde den daglige pleje overskuelig og nem. Vi gav dog duerne en ekstraordinær omgang Ornistop tirsdag for at få renset ud.

Da vi nåede onsdag kunne vi se på vejrudsigten at der ville være stor chance for at nogle eller måske alle flyvninger ville blive udsat til søndag p.g.a. dårligt vejr om lørdagen. Derfor fodrede vi duerne godt, så de fik mulighed for at blive fyldt godt op til en ekstra overnatning i kurven.

Vi skulle flyve årets første langflyvning fra Münster 580 km samt Altona 377 km og Vejen 176 km.
Vi sendte alle duer på nær 2 gamle hanner, som vi overvejede at sende på nationalflyvning fra Nancy næste uge. De skulle have lov til at gå hjemme for at samle kræfter, hvis vi fandt dem gode nok til at komme afsted.

Lørdag morgen blev alle flyvninger udsat til søndag p.g.a. noget ustadigt vejr.

Søndag morgen var vejret noget bedre, så det så ud til at blive nogle fine flyvninger. Desværre var det noget køligt og det blæste igen fra vest.

Alle duer blev løsladt om morgenen, så duerne fra Vejen ville selvfølgelig komme først. Efter små 2 timer kom en flok på 10 duer højt og fra syd. To af duerne slog op og begyndte at sænke farten. Lækkert! Det var to halvbrødre efter "Jonge Goliath" - "828" og "729". De fjollede lidt rundt, men landede efter kort tid og gik ind. To minutter senere kom "Rieder" og landede igen som en raket. Vi var tilfredse - vi havde en ½ time for inden talt om vigtigheden af at være med i den første flok - så dette var godkendt. De to halvbrødre blev da også 1 og 2 i klubben.

2 timer senere gjorde vi os klare til Altona. Vi havde set at hastigheden nede midt i landet var omkring 1200 mpm, så vi skulle have dem ca. 12.15. Pludselig kom en due ind fra syd - det var "707" - og klokken var kun 12.12!! Den måtte være god. Og det var han også. Han blev nr. 2 i klubben og 8 i sektionen.

Sidste flyvning var som sagt årets første langflyvning fra Münster. Nede i landet var hastigheden faldet til omkring 1000 mpm så det ville blive en lang flyvning. Vi kom også til at vente et kvarter længere end sektionsvinderen, men var nogenlunde tilfredse. Det var "Skruetrækkeren", der kom først - ret ind fra syd og direkte på sputnikken. Han blev nr. 2 i klubben og vi fik alle 5 duer hjem samme dag, så det havde været en fin flyvning.

023-02-0729 var den første af de to halvbrødre.

023-03-0828 var den anden af de to.

HOL-01-1085617 "Jonge Goliath" - en fantastisk han. Nogle kalder ham en værre køddue p.g.a. hans størrelse, men vi tror på ham ;-)

023-02-0707 - søn af 023-00-1047 og "Belge BB". Superflyver. Sidste år var han 3 x nr. 2 i sektionen m.m.
I år har han foreløbigt været nr. 2, 8, 10, 14, 14 i sektionen.

5. juni 2004

Da duerne kom hjem sidste weekend, gav vi dem alle en pille mod tricomonader og coccidier. (Man kan give et sådan tilskud på flere forskellige måder, men med en pille sikrer man sig den rette mængde til alle duer).

Ellers startede vi det egentlige fodringsprogram - de første fire uger fodrede vi en smule lettere til de korte flyvninger - for nu begyndte flyvningerne at blive længere. Programmet var næsten det samme som sidste år, men vi havde prøvet at tilrette det til vores duer og vores hverdag.

Vi skulle flyve fra Bremen, 437 km, Neumünster, 325 km og Tinglev, 234 km. Vejret var fint, så duerne blev løsladt lørdag morgen.

Indlandsflyvningen blev igen en noget blandet fornøjelse for os. Vi kunne se nogle få, små flokke komme ind fra syd, men desværre havde vi ikke nogle duer med i dem. Til gengæld kom alle vores de første duer ind fra øst - og vi talte med flere fra klubben, som havde oplevet det samme. Hovedflokken af duerne havde åbenbart ligget meget østligt denne lørdag - vestenvinden er normalt en ulempe for os, men denne gang var den da helt gal. De to første duer fra "128" og "Figoline" - 2 1-års hunner.

Næste flyvning var fra Neumünster. Vi kunne se på tiderne sydpå, at duerne fløj lige over 1200 mpm, så vi håbede på en due omkring den hastighed. Præcis på 1200 mpm kom "707" ind fra syd - og slog op. Han svævede rundt og så meget frisk ud - utroligt nok, men den parade må vi "nyde" hver gang han kommer hjem. Vi var tilfredse med hastigheden - 1195 mpm - og tilgav ham i første omgang for tidsspildet, men blev godt nok noget lange i ansigtet, da det viste sig, at han var slået med kun 3 sekunder af sektionsvinderen. Ærgerligt, men vi var meget glade for den flotte 2. plads. Nu har han været 4 x nr. 2 i sektionen. Vi havde også sendt 3 1-års duer - de kom alle godt i den første halvdel af feltet.

Den sidste flyvning var fra Bremen og her var hastighed faldet til under 1100 mpm. Vores første due var "534" og hun fløj 1058 mpm. Der var rimelig stor spredning på duerne - og de var meget tørstige. Flere duer faldt om på taget som om de ikke rigtigt kunne gå på deres ben - en ting, som man ofte ser, hvis duerne er dehydreret. Nogle af duerne havde også været nede at drikke - deres fødder var helt sorte og mudrede. Vi fik et nogenlunde tilfredsstillende resultat - "534" blev nr. 14 i sektionen.

Weekenden havde været ok, men vi var lidt bekymrede for den store afstand mellem duerne. Kunne det skyldes noget eller var det bare en tilfældighed?

29. maj 2004

Også i denne uge blev vi ved med at fodre let, da vi fortsat skulle flyve korte flyvninger med indlevering af alle duer om fredagen. Vi overvejede at give tilskud mod tricomonader, da vi sidste år gav duerne hver 3. uge, men blev enige om at udsætte det til næste uge - måske var det godt, måske var det skidt?

Igen så det desværre ud til at vi ville få vestenvind, men som noget godt ville vejret blive noget bedre end i sidste uge. Sommeren var på vej.

Vi skulle flyve 2 x Itzehoe på 345 km og Haderslev på 196 km. Vi holdte de samme hold som sidste uge, men sendte dog denne uge alle gamle duer til Tyskland. Vi overvejede også at sende et par 1-års, men blev enige om at vente til næste uge. Vi var glade for at vi havde givet vores unger det fulde program sidste år - dermed kunne vi egentlig sende alle vores 1-års på mellemdistancen hvornår det skulle være.

Vejret var meget fint lørdag morgen - og alle duerne blev da også løsladt uden problemer.

På indlandsflyvningen erfarede vi desværre hurtigt at vi var distanceret en smule, da der kom en lille flok lige hen over vores hoveder. Dog gik der ikke mange sekunder før "Rieder" dukkede op, pakkede sig sammen, gik direkte på sputnikken og drønede ind - det var en hjemkomst, der ville noget. Resultatet var dog ikke godt nok - duerne kom noget spredte, så det var ikke tilfredsstillende for os.

På den første flyvning fra Tyskland kom duerne lidt for samlet - vi fik 7 af 9 duer på 4 minutter!!! Vi regnede allerede der med, at vi ikke kunne være med i den forreste del af feltet - så tæt kunne de simpelthen ikke komme og samtidig være helt med fremme - og vi fik desværre også ret. Men vi undrede os over, at de 7 duer ankom på næsten samme tidspunkt efter 345 km. - det så noget vildt ud - men det var da dejligt at duerne kom så nemt hjem. De to første duer var "Psyko" og "704".

Ca. 1½ time senere kom næste hold - denne gang var det "707", som vidste at formen var god - lige efter kom "729". De to duer var godt med - og heldigvis kunne vi slutte af med et nogenlunde tilfredsstillende resultat.

Weekenden havde alt i alt været for dårligt - og selv om det var Christians fødselsdag, kunne vi ikke trække en god gave op af "hatten". Vi måtte "tilbage til tegnebrættet" for at få bedre resultater næste uge.

22. maj 2004

I løbet af denne uge holdte vi os til det normale program. Vi gav ingen tilskud, da flyvningerne sidste weekend havde været meget reelle.
Dog fodrede vi lidt kraftigere sidst på ugen, da det så ud til at blive en våd weekend - måske blev flyvningerne udsat til søndag?

Duerne viste stor form hele ugen - højt humør og stor aktivitet - både hos hanner og hunner.

Vi indleverede alle duerne fredag - vi skulle flyve 2 x Neumünster på 325 km og Vejen på 175 km. Vi havde delt duerne op så alle 1-års duer + en enkelt to-års han kom på den korte flyvning og resten på mellemdistancen.

Lørdag morgen tog vi i klubben til morgenmad - vejret var meget fint - og vi håbede på at vejret ville holde. Desværre kunne vi hurtigt erfare, at der ville komme et regnvejr fra vest, som ville brede sig til resten af landet i løbet af dagen. Derfor blev de to flyvninger fra Neumünster hurtigt udsat. Duerne fra Vejen blev sluppet kl. 8.45, da det så ud til, at vi kunne nå at få duerne hjem før regnen ville komme til byen.

Desværre startede det med at regne ca. en ½ time før forventet ankomst :-( og vi frygtede at nogle af duerne ville blive presset langt ud mod østkysten af vind og regnvejr.

Et par minutter over 11 kom de første 2 duer - det var "Smukke", som også kom godt i sidste uge - se billede nedenfor - og den 2 års han "704". De gik godt ned og strøg ind. Lige efter kom "817" som også har vist gode takter i år. Resten af duerne var rimeligt spredte, men hjem kom alle på dagen, så vi var tilfredse med flyvningen efter omstændighederne. Og da vi hørte, at vi havde vundet flyvningen i klubben, var alt jo godt ;-)

Dagen efter stod vi op til et noget bedre vejr - solskin og blå himmel, men stadig køligt og megen vestenvind. Dog var vi meget sikre på, at vi i hvert fald fik en fin flyvning - duerne skulle nok trodse den kølige vind.

Den første due på den første flyvning var "Romario" - en dejlig han, som hvert år har mange placeringer - de sidste to år har han haft 10 placeringer pr. år, så ham er vi meget tilfredse med. Og han var først i klubben - perfekt start på mellemdistancen!! Duerne kom fint - og i løbet af en ½ time havde vi 6 af 8 duer hjemme - alle i Top 20 i klubben.

På den næste flyvning kom "731" som den første, efterfulgt af "707" og "Pikje". Det var vores 3 afkrydsede duer, så de levede op til forventningerne - og de blev nr. 2, 4 og 6 i klubben, så det var jo perfekt. Også på denne flyvning kom duerne fint og tæt - i løbet af 20 minutter havde vi 6 af 9 duer hjemme - alle i Top 25 i klubben.

Det havde været en fin weekend med gode resultater - og vores første flyvning på mellemdistancen havde været god. Nu glædede vi os bare til næste uge ;-)

BEL-99-6529233 "Romario" har vi selv hentet i Belgien på en af vores allerførste ture.

023-02-0731 - søn af NL-01-1085614 og BEL-01-6046940 "Tutte". Et af vores store håb for denne sæson - var bl.a. sektionsvinder som 1-års.

15. maj 2004

Efter den "våde" weekend blev vi enige om at starte vores tilskudssystem med en omgang Ornistop for at få renset luftvejene på duerne. Mange af duerne var noget våde, da de kom hjem.
Ellers holdte vi ved fodringssystemet fra sidste uge - vi skal nok bringe et fuldt program en af de kommende uger - en forholdsvis let fodring uden bælgfrugter de sidste dage inden afsendelsen.

Vi gav også duerne en let træning for at holde motivationen i top efter den noget lange dag.

Så da vi sendte duerne om fredagen, var de stadig forholdsvis lette.

Lørdagen startede med et stort regnområde, som skulle væk før vi kunne slippe duerne. Duerne blev derfor først sluppet kl. 12.45 og 13.15. Vi skulle flyve 2 x Vamdrup - for os 179 km.

Vejret var skyet, men med solstrejf ind i mellem, nordvestlig frisk vind og ca. 13 grader. Vi var godt klar over, at duerne skulle være fokuserede for at modstå vinden, men vi var forholdsvis positive - duerne havde vist god form hele ugen.

Vi regnede med, at de første duer skulle komme efter ca. 2½ time - og ca. 15.09 kom den første. Det var 707, som havde fløjet super godt som 1-års. Desværre blev han "forstyrret" af en anden due, som var gået med ham hjem, så han fløj rundt med store vindslag i ca. 1 minut, men kl. 15.10 gik han ind. 3 minutter senere kom 2 1-års hunner 824 og 827, som allerede nu havde vist gode takter. 707 havde igen gjort det godt - og til trods for hans glansnummer ved ankomsten blev vi nr. 3 i klubben.

Nøjagtig en ½ time senere kom 4 duer ind fra syd - de to styrede lige mod os - og røg ind med et brag. Det var "Pikje" - en 2 års han - og "Figoline" - også en af vores håbefulde 1-års hunner. Lige efter kom "Skruetrækkeren" og landede direkte på sputnikken. Det skulle vise sig, at de 3 duer blev 1, 2 og 3 i klubben, så det var helt perfekt.

Vi var tilfredse med de 2 resultater - til trods for vestenvinden kunne duerne godt være med i toppen. Og vi var meget tilfredse med de 1-års hunner - nogle af dem var:

023-03-0812 "Figoline" - datter af NL-02-4231211 "Jet" og NL-02-2211222 "222".

023-03-0824 "Smukke" - datter af NL-00-4208061 "Wilco" og BEL-00-6047204 "204".

023-03-0827 "Gert" - datter af NL-01-1085617 "Jonge Goliath" og BEL-01-6046940 "Tutte".

8. maj 2004

I den sidste måned trænede duerne efter nogenlunde samme program som sidste år - dog lidt mindre. Vi gav dem selv 7 træninger ud til 35 kilometer og bagefter 4 gange fra 35 kilometer som fællestræning med foreningen i vores træningstrailer. Alle træninger var vellykkede, så vi mente selv, at duerne var klare til første kapflyvning - også alle de 1-års duer.

Duerne fik en kur med Naturaline fra Natural. (Naturaline er et naturprodukt af koncentreret ekstrakt fra 15 udsøgte grøntsager og urter, som renser blodet og tarmfloraen) Og nogle dage senere en kur med OrniStop for at få renset luftvejene.

Så følte vi os klare til lørdagens strabadser. Vores duer var ikke superlette, men vi ville hellere have at duerne kom af sted godt fyldte i alle depoter, da der var en mulighed for at flyvningen måske blev udsat til søndag.

Vi startede lørdagen med morgenmad i klubben - vi var ikke sikre på om duerne kom ud, men søndagen så noget usikker ud, så der var nok en stor chance. Der var overskyet med nogle byger, 16 grader og vinden var frisk fra nordøst, men de havde meldt regn- og tordenbyger om søndagen. Og duerne kom ud lørdag - løsladelse kl. 11.00 og 11.50.

Begge flyvninger var fra Brædstrup. Vi regnede på det og blev enige om at begynde at kigge ved 1500 mpm - så var vi sikre på at være klare omkring 1200 mpm, som skulle være vores bud på hastighed. Vi stod længe og gloede op i luften, og da hastigheden var under 1000 mpm, begyndte vi at blive nervøse :-(
Duerne begyndte at komme - en efter en - ret ind fra syd. Nogle af dem var våde over næbbet, så vi var klare over, at de havde fået vand.
Desværre var denne flyvning ikke noget særligt - duerne var lidt sent på den, men de kom nogenlunde, da der først kom hul på bylden.

Næste flyvning startede oven i den anden selvom der var 50 minutter imellem slippene. Pludseligt sad to 1-års hanner på taget og bragede ind. Vi regnede lidt på det og var noget mere positive - hastigheden var da højere end på den første, men stadig under 1000 mpm. Det viste sig dog, at de var gode - i første omgang de bedste i klubben og senere kunne vi forstå at de var 1 og 2 i sektionen. Det var en dejlig overraskelse - og en fin start på sæsonen.

023-03-0834 "Kreutz" var den første af de to. 

023-03-0813 var den næste. Han er halvbror til 023-00-0534, som har været 1 og 2 i sektionen fra Soltau. En dejlig lys blå han, som også gjorde det godt som unge.

14. april 2004

Åh, den s.... høg!

Ungerne er meget tillidsfulde - her leger ungerne med Marco, som var på besøg.

Nu er det et stykke tid siden at høgen har været på besøg, så vi håber den har skiftet jagtområde. Men vi holder stadig øje. Den skal i hvert fald ikke have lov at æde en af vore duer, hvis den endelig skulle få fat i en af dem.

Ellers er vi ved at være klar til den nye kapflyvningssæson. Duerne er lette og virker til at være i rigtig god orden. Flyveduerne har fået en kur med Ronidazole 10 % i 7 dage. Dette middel gives mod gul knop. En teske Ronidazole pr. 12-16 duer om dagen. Vi giver medicinen på kornet, da vi mener denne måde er bedre, eftersom doseringen bliver mere præcis. Man afmåler den mængde korn man plejer at give 12-16 duer og iblander en teske Ronidazole. Lettere kan det ikke blive.

Søndag den 11/4 blev duerne parret igen. Nu skal de være sammen til de har 5-6 dages æg. Så bliver de skilt igen. Vi gør det for at opfriske og intensivere deres lyst til rede og mage. Det er jo efterhånden længe siden de havde unger. På denne måde kan vi også træne duerne, mens de driver til rede, og motivationen på træningerne er i top, og de unge duer lærer at gå hurtigt ind hver gang. Dog må hunnerne holde nogle dage fri, mens de er ægbundne, men det gør ikke noget. Man kunne også få samme motivation ved at træne duerne, mens de er i enkesystemet, men det er en lang sæson, og motivationen som enkemand og enkehun skulle helst holde hele sæsonen.

Tirsdag den 13/4 kørte vi den første tur med duerne på 8 kilometer. Onsdag og torsdag fik de en tur på 15 kilometer. Det er med at komme afsted, når vejret er til det. Det er aldrig til at vide, om vi får dårligt vejr senere og de ture og erfaringer duerne får nu, kan man aldrig tage fra dem.

Nu begynder kapflyvningssæsonen snart, så vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en god sæson 2004. Vi håber, at I vil følge med her på siden, når vi beretter om vore tanker, handlinger og resultater gennem sæsonen.

5. marts 2004

Kapflyvningssæsonen nærmer sig, men inden vi kommer nærmere ind på det om en måneds tid, vil vi lige fortælle om hvordan det går på dueslaget.

Vi er altid til stede, når vore duer er ude. Vores duer får aldrig fri udflyvning i timevis. Dette af flere årsager: For det første mener vi, at duerne skal være i luften eller i reden. De skal ikke have lov at flakke rundt i hele nabolaget og på den måde tilegne sig diverse dårlige vaner. Derfor kalder vi altid vore duer ind, når de lander. Man kan selvfølgelig lade dem hygge sig på taget og foran dueslaget i badekaret, men i så fald holder vi øje med dem.

Vi leger med ungerne hver dag.

For det andet giver fri udflyvning rovfuglene gode muligheder for at slå til, og i denne tid skal man være meget opmærksom - ellers er spurvehøgen!!. En dag duerne var ude, blev der holdt øje som sædvanligt. Nu er det jo ikke en direkte varm omgang at stå der og vogte over duerne. Derfor blev der hentet kaffe. 5 min. senere sad høgen ovenpå en due, og så gik kampen i gang. Resultatet blev, at høgen måtte stikke af sted uden due. Duen måtte dog lade livet på grund af for hårde kvæstelser.
Senere har vi et par gange set banditten i haven. Så vi passer meget på når duerne er ude.

Ungerne efter "Crazy" er fantastiske  (par 12)

I denne tid skal ungerne til at flyve ud, men med en høg i området er det jo ikke det, man har mest lyst til. Alligevel begynder vi at lukke dem ud. Siden de blev flyttet ind på ungeslaget, har vi brugt megen tid på at lære ungerne fodringssignalet, som også hos os er en fløjten. Når vi fodrer, sidder vi hos dem og fløjter hele tiden. På den måde lærer de lyden at kende og sammenligner den med mad. Denne lærdom er meget vigtig i kontrollen af ungerne. Når vi lukker dem ud, er det vigtigt, at de er sultne, og med fløjten kan vi kalde dem ind. På denne måde kan vi undgå, at de sidder ude hele dagen, og høgen får sværere ved at få fat i dem. Det er også utroligt godt at bruge megen tid ved ungerne - de bliver meget mere fortrolige med os - og vi har nogle meget rolige unger. Det er skønt både når man skal gå på slaget, men også når de skal pakkes til træninger og flyvninger.

På flyveslaget har duerne fået smalkost, siden ungerne blev taget fra dem. De får en blanding af rensefoder, Superwinner og byg. Dette er jo egentlig deres hvileperiode, og vi koncentrer os om at de ikke bliver ”for gode”. Vi regner med, at sætte dem sammen igen den 11/4 2004.
Hos avlsduerne ligger 2. kuld klar. De ser utrolig godt ud, og vi er meget tilfredse med dem. I sær de to unger efter ”Crazy” er godt ud - dem er vi spændte på. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi er vilde med skimlede duer.

Snart er det tid for træning og kapflyvning - alt skulle helst være i orden på nuværende tidspunkt. Ellers er det tid nu til at få tingene bragt i orden. Vi giver inden sæsonen en tur mod gul knop med Ronidazole 10% . Mere om dette senere.

16. februar 2004

Det første kuld efter "Jet" (par 2)

Så er det første hold unger sat i ungeslaget. De ser absolut tilfredsstillende ud, og der er flere perler imellem. Dette hold er blevet madet op i flyveslaget, men stammer fra avlsduerne. Vi flyttede nemlig æggene fra avlsduerne ind under flyveduerne. På denne måde kan vi få to tidlige hold fra avlsduerne.

Æggene i avlsslaget kom som tidligere beskrevet usandsynligt flot. Efter 10 dage havde 13- af 14 par fået æg. Den sidste hun lagde aldrig æg så hende har vi fjernet. Surt når man tænker på hendes far er en superstjerne i Holland og har fløjet 1/22080, 1/6523, 2/12748, 5/16886, men sidste år havde hun også problemer med at følge med af en eller anden grund, så nu gik den ikke længere. Det kan ikke hjælpe noget at gemme på en due på grund af nogle fine papirer.

Det første kuld efter "Klakparret" (par 13)

Efter 10 dage flyttede vi æggene. Man kan godt flytte dem med det samme, men så travlt havde vi heller ikke, så vi valgte at give hunnerne lidt ro, inden de skulle i gang igen.
Befrugtningen var tilfredsstillende. Dog var der et par som ikke have befrugtede æg,og tre par med kun ét befrugtet æg. En lidt ældre hun lagede kun ét æg. De par, som kun havde ét befrugtet æg, var alle fra de par, som lagde æg efter 7 eller 8 dage - altså de hurtige. Vi mener, at det er på grund af prøveparringerne, at det er gået så hurtigt – og på grund af det, at der kun er et befrugtet.

I flyveslaget havde der indtil nu været forholdsvis roligt, men nu hvor æggene fra avlsduerne var blevet flyttet, var der selvfølgelig et par hanner, som ville prøve deres styrke af ved at prøve at smide naboen eller overboen ud fra sin rede. Dette resulterede i smadrede æg. På den konto røg første hold fra ”Crazy” og første hold fra "501". Ærgerligt men sådan er spillereglerne.

Da ungerne var kommet til verden var det en fornøjelse at se dem vokse. Det forbløffer os hvert år, hvor hurtigt det går. Vore unger udviklede sig efter bogen og indtil nu, har vi kun fjernet en enkelt. Den var bagefter de andre, og så skal den væk. En glædelig overraskelse var, at der kom en schallie unge efter Klak parret. Den stammer tilbage til "Driebander"s (hunnen) bedstemor, som også var schallie. Fremtiden vil vise om det så er godt eller skidt, men den er immervæk flot ;-)

For at se udviklingen fra dag til dag har vi taget et billede af en unge hver dag siden fødslen. "Blitz", som vi kalder ham, er en søn efter "1260" og "430" (par 6):

Vi har fodret med ”Petite France" fra Mariman blandet med småfrø, lidt hønsepiller og et lille smule byg. En gang om ugen blander vi ølgær og hvidløgsolie i kornet. To gange om ugen får duerne et avlsvitamin fra Rudi Hendrikx ”Kweek-Extra” og hele tiden frisk grit, vitaminpulver og picksten.
Som de sidste par år anvender vi igen Optimal start fra Mariman. Det er et proteinholdent, æggehviderigt tilskudspulver, som også indeholder aminosyrer og vitamin. Duerne er vilde med det, og tager det gerne før kornet. Vi tror på, at det har en god effekt på ungernes udvikling.

Da ungerne var 16-20 dage satte vi dem alle sammen ned på gulvet i en kasse med halm. De hygger sig i denne ”børnehave”. Samme tid fjernede vi alle hunnerne, med undtagelse af dem der er lidt bagefter. På dette tidspunkt er de nemlig begyndt at tænke på næste kuld og vi ser helst ikke at de lægger æg. Nu har hannerne kun ungerne at tænke på at de fodrer den rigtig godt nede i ”børnehaven”. Her i den sidste periode har vi blandet unge foder i foderblandingen.

En hun fældede en slagfjer dagen efter den var blevet flyttet over i hunslaget. Det plejer ellers altid at være en et-års han der kan finde på den slags. Men vi tager det som et tegn på at duerne er i orden.

Så er det første hold på plads på ungeslaget

I dag skal ungerne flyttes i ungeslaget, så det er jo en stor dag. I avlsslaget er andet hold lige blevet ringet, så nu skal vi til at følge med derinde. Det er spændende.
Tiden går og inden vi får set os om, skal vi til at træne. Vi vender tilbage med tanker omkring forberedelserne til den nye sæson.

1. januar 2004

"Crazy" har fået æg.

Så er sæsonen 2004 for alvor i gang. Den 20. december 2003 satte vi duerne sammen, og vi er begge meget fornøjet med, hvordan det hele er forløbet.
Dog har vi forberedt en hel del først, som vi lige vil fortælle lidt om.

Vi startede med at sende en gødningsprøver ind. Vi sendte dem til Holland til en dyrlæge, der hedder Hooymeier. Han er ekspert på duesygdomme. Prøverne var negative - altså havde de ikke fundet noget. Prøverne var både blevet tjekket for orm og coccidier, men var også blevet dyrket for at se, om der eventuelt skulle være for mange onde bakterier af en eller anden type. Ifølge dyrlægen var der ikke. Det er jo altid rart, men vi havde heller ikke regnet med noget, for som vi skrev som afslutning på året 2003 struttede duerne af sundhed.

Herefter gik vi i gang med den kunstige belysning - som beskrevet før med lys fra 15.00 til 21.00. Hurtigt var duerne oppe på mærkerne, og hannerne snurrede rundt i rederne. Det var sjovt at se en han stikke af sted fra slaget på "stive vinger" den 18. december i gråvejr :-) Jo, duerne var nu klare til at blive parret.

"Jos" virker også tilfreds med det første hold æg.

Som sagt blev duerne sat endeligt sammen den 20. december. Det hele forløb planmæssigt - avlsduerne fandt hurtigt sammen. De havde jo også kigget hinanden an weekenden før, og det kunne godt ses. Hos flyveduerne lukkede vi bare hele holdet sammen, så de kunne vælge deres egen mage selv. For at få lidt mere ro på herlighederne, lukkede vi de par, der fandt sammen, inde i deres reder. Så faldt der mere ro på til de sidste og mere usikre. Alligevel var der 2-3 par af unge duer, som ikke helt kunne finde ud af, hvad legen gik ud på. Mest var det unge hanner, som spolerede det hele ved at være yderst aggressive, så hunnerne mistede lysten, men efter en tur i enerum i enten voliere, enkehunsrum eller i en træningskurv var alle par på plads i løbet af nogle dage.

Dog fik vi et skår i glæden. Vi fik øjnene op for, at 4 af de unge hunner ikke havde fået fældet deres sidste slagfjer færdig. Dette havde vi faktisk havde taget for givet. En enkelt havde også en markant fjerfejl i sidste slagfjer. Dette var ikke efter planen og nu hvor duerne var parret, kunne vi ikke være sikre på at de ville fælde den sidste slagfjer. Hvad kunne årsagen være? Måske har der på hunslaget været en periode med mindre god sundhed, stress eller forkert fodring, men det er ikke noget vi har lagt mærke til hverken på klatter eller når duerne var ude at flyve. Faktisk var det hunnerne, der fløj allermest - måske kan det være forklaringen når alt kommer til alt? Måske skulle de have haft mere ro, men alligevel virker det underligt at fældningen skulle stoppe fordi duerne flyver meget? Vi er lidt usikre på, om det hele løser sig selv, men vi skal i hvert fald følge sagen nøje.

En ting, som er interessant, når man har parret duerne, er hvordan æggene kommer. Hvis duerne er sunde og raske, kommer der normalt æg efter ca. 10-14 dage. Hos os kom der æg i en rede allerede efter 7 dage i avlsslaget. De to efterfølgende dage kom er en hel stribe æg også på avlsslaget. På flyveslaget lagde duerne æg lidt senere, men også tæt og indenfor få dage. Desværre var der et ”vind” æg på avlsslaget. Det betyder, at skallen var blød og ægget gik til. Dette til trods for at vi hver dag har spredt en lille håndfuld grit i hver rede.
Grunden til at æggene kom tidligere i avlsslaget skyldes uden tvivl vore prøveparringer ugen før. Nu håber vi på, at alle æggene er befrugtede, men det vil de næste dage snart vise.

Også på flyveslaget er der ro - her "731" og hans mage.

Når duerne har lagt det sidste æg, slukker vi for lyset. Hvis man fortsætter med kunstig belysning, kan man risikere, at duerne går i fældning.

Duerne får "Petite France" fra Mariman blandet med småfrø. To gange om ugen den gule ”Kweek-Extra” fra Rudi Hendrikx og hele tiden frisk grit, vitaminpulver og picksten.
Selv om det har været koldt de seneste dage er det dejligt at gå ved de parrede duer. Det er altid spændende og inden længe ligger der unger i rederne - det skal blive en fornøjelse at følge dem. Forhåbentlig ligger der flere fremtidige stjerner, så det gælder om at give dem absolut optimale vækstbetingelser, men det vender vi tilbage med  senere, når vi vil fortælle om befrugtningsprocenterne, og om vores pasning af duerne, når de har unger.