M&C Derude - Foråret 2003

Skal, skal ikke, skal, skal ikke......det var vores tanker op mod påsken i år. På grund af den udbrudte "aviær influenza" epidemi kunne vi nemlig ikke importere duer fra Holland i følge veterinærmyndighederne, så der gik jo lidt mudder i vores planlægning. Vi havde dog glædet os til denne tur i flere måneder, så vi besluttede os for at tage af sted alligevel. Dog skal det lige indskydes, at vi synes, at det er sørgeligt, at alle restriktioner også går ud over os brevduefolk, som sikrer os på alle leder og kanter - og det til trods for, at EU har fastslået, at brevduer ikke er fjerkræ, så vi burde ikke blive ramt at disse forbud. Lad os håbe, at vi får en lykkelig løsning på alle disse problemer.

Nå, men vi tog af sted mandag morgen med næsen mod Holland i det skønneste vejr. Perfekt vejr til duetur! Og snakken gik lystigt - vi kunne da sagtens holde samtalen i gang indtil Holland, så turen gik nemt og uden de helt store problemer.

Sander og Christian kigger på duerne.
Efter ankomst til hotellet tog vi lige direkte over til vores gode venner Brdr. Koehoorn, som vi glædede os meget til at se. Vi havde haft megen kontakt med dem via e-mail og telefon gennem hele vinteren, så det var dejligt endeligt at sidde i deres køkken igen.

Og straks gik vi i gang med at se på duer - vi skulle jo ikke købe unger, så vi kiggede nærmere på deres flyveduer denne gang. Det var spændende at se, hvordan deres unge duer og vores egne med samme forældre og bedsteforældre lignede hinanden. Familierne fornægtede sig ikke. Vi sammenlignede selvfølgelig også en masse ting. I det hele taget en meget fin dag med mange spændende diskussioner. Som sædvanligt var brødrene på toppen, så alt ved besøget var perfekt.

Næste formiddag satte vi os i bilen igen for at køre til vores andre venner i Holland nemlig Spin/Wiggeman. Og her hos dem var det også dejligt at sidde igen. Vi havde haft utrolig megen kontakt med disse venner gennem vinteren og diskuteret forskellige teorier og holdninger - det er skønt at kunne kommunikere via Internet. En anden årsag var selvfølgelig auktionen med deres duer, som jo også har været på "dagsordenen" gennem vinteren. Nu kunne vi tale på nært hold om alle ting - det er trods alt det nemmeste :-)

Vejret var perfekt. Vi satte os straks i haven og kiggede på duerne, som var i luften. De havde fløjet i 1½ time, men blev ved - de var i superform og så ud til at nyde det. Der var store unger i alle reder, så Spin/Wiggeman var snart klare til at ændre deres duer til enkehanner og -hunner. De havde dog ikke så travlt p.g.a. epidemien i Holland, men humøret var i top - man kunne se, at de var glade for duerne uanset hvordan fremtiden blev - der var i hvert fald ikke noget med: "jeg stopper med duer, hvis ikke vi kommer til at flyve i år". En sund holdning, som garanterer duerne en optimal pasning.

Vi gik bagefter ind i ungeslaget og kiggede på de nye håb. Der var en del gode unger, som tegnede til at blive nogle gode flyvere, og vores venner var da også tilfredse. Det er utroligt spændende på alle slag om årets avlspar kan give nogle nye superduer.

Sammen med Wilco og de to "Vos"-brødre.
Imens var alle flyveduer gået ind på slaget, og vi fik lejlighed til at se nærmere på dem. Vi var jo specielt interesserede i at se nogle brødre og søstre til vore egne duer, og det fik vi da også mulighed for. Blandt andet så vi de to redebrødre "Gewonde Vos" og "Vos 433", som er efter superparret, og som Spin/Wiggeman spår en stor fremtid.

Dagen gik hurtigt - vi havde det utroligt godt og fik mange gode samtaler - i det hele taget blev besøget så godt som vi havde regnet med.

Næste morgen stod vi op til endnu en dag med spændende besøg. Vi havde aftalt, at vi skulle med Spin/Wiggeman på indkøb i et "duevaremarked" - altså en stor virksomhed a la Silvan, som kun havde artikler til duer. Og huha, hvor var det stort - det var virkeligt ligesom et byggemarked for duer: Reder, kurve, siddereoler, korn, skrabere, vandtrug o.s.v., o.s.v. Der var det hele! Vi gik rundt i en times tid og kiggede på alle herlighederne - og fik da også lidt med hjem.

Nu måtte vi videre, selvom vi kunne have gået her længe. Vi skulle nemlig en smut forbi Belgien, inden vi skulle køre hjem til Danmark igen - lige en lille omvej på 550 km - men vi havde bestemt os for og aftalt, at vi skulle på besøg hos Jef De Wilder.

Martin og Jef med hans mest berømte due "Slab".
I løbet af de sidste par år har vi købt et par hunner efter hans bedste duer, som vi er meget spændte på. Vi er sikre på god kvalitet, men vi kan godt lide at besøge de duemænd, som vi har handlet med for at få en god snak. Det er vigtigt for os at kende bestanden og stammen, så vi kan pejle os ind på de rigtige tiltag. Og så er det utroligt hyggeligt også :-)

Christian med den berømte "309".
Vi fik en meget god snak om duerne - og så nogle af de duer, som var i familie med vores egne - vejret var helt suverænt, så det var en meget hyggelig eftermiddag i den belgiske have.

Da klokken nærmere sig 16.30 måtte vi desværre tage af sted, så vi tog afsked med Jef De Wilder og hans kone og takkede af for en dejlig eftermiddag. Vi var sikre på, at vi ville komme igen en gang i fremtiden, hvor vi kunne disponere mere tid. Det er altid spændende at lære af og høre på de erfarne duemænd.

Det var en frygtelig lang tur hjem, men det gik rigtigt godt - humøret var højt, og vi havde endnu en gang haft en supergod tur. Selvom situationen så lidt mørk ud med den aviære influenza havde vi alligevel fået en masse gode idéer og var meget entusiastiske. Og lydpotten fes kun lidt, da vi endelig var i Danmark igen......



© Copyright/ansvar M&C Hansen 1998-2016 - Kontakt Os 25