M&C Derude - Foråret 2001

Klokken var 6, torsdag morgen - vi havde startet bilen og sat kursen mod Holland. Endelig skulle vi af sted igen! Da vi ikke var på tur sidste år, var vores glæde ekstra stor denne gang. Vi havde forberedt en spændende tur med besøg både i Holland og Belgien. Desværre var vores gode ven i Belgien afgået ved døden i februar måned, så vi havde mange gange tænkt tilbage på ham i løbet af foråret - det var jo ham, som vi hver gang rejste for at besøge. Derfor havde vi også planlagt turen forbi hjemmet i Belgien for at besøge hans kone og søn.

En anden ting, som bekymrede os, var den udbredte mund- og klovsyge i Holland. Vi var ikke helt sikre på om vi kunne tage duer med fra hverken Belgien eller Holland - dog havde vi alle papirer i orden og havde fået at vide, at der ikke ville blive problemer.

Turen gennem Danmark og Tyskland gik fint - dog var det et forfærdeligt vejr - det haglede, sneede, regnede og blæste helt vildt - men vejret blev nogenlunde, da vi kom til Holland.

Vi ankom til hotellet og ville lige pakke ud og spise lidt, men de to brødre som vi skulle besøge, bad os om at komme med det samme, for de havde lavet noget mad til os. Et dejligt frokostbord var stillet klar til os og vi blev budt indenfor hos de to brødre.

Vi fik hurtigt en fornuftig samtale i gang - om duer selvfølgelig - og inden længe begyndte de at fortælle om deres duer. Midt i maden begyndte duerne at komme ind i køkkenet - vi skulle jo lige se, hvordan prototypen af deres duer så ud :-) Så her sad vi og spiste dejlig mad og kiggede på fantastiske duer - det var da lige sagen!!

2 x 2 brødre
Bagefter blev vi inviteret ud på slaget - vi så alle de duer, som vi ville se - og det var gode duer af meget høj kvalitet. Vi blev hurtigt enige om, at her ville vi købe duer - der var ingen tvivl. Og det mest fantastiske var, at vi kunne vælge frit på "alle hylder". De unger som vi ville have, kunne vi købe - og det var vel og mærke efter alle deres stamduer. Vi blev enige om, at vi ville køre forbi, når vi skulle hjem fra Belgien - så kunne vi danne os et indtryk af, hvilke unger vi ville have.

Vi fortsatte vores tur rundt i slaget, så vi kunne se flyveslaget og ungeslaget - og så vi kunne se, hvordan ungerne efter de enkelte avlspar ville udvikle sig. De to brødre havde nogle utroligt gode duer - og de var meget rolige. Lillebroderen havde mulighed for at gå hjemme hver dag, så han havde en utrolig kontakt med duerne. Storebroderen kaldte ham "en due blandt duerne" - man kunne se, at duerne havde en utrolig tiltro til ham.

Vi blev hos de to brødre hele dagen. Det var nogle meget gode og lærerige timer, som vi delte sammen - det var i hvert fald mere, end vi havde drømt om, da vi tog hjemmefra.

Dagen efter fik vi en kop formiddagskaffe hos de to brødre inden vi tog videre. Både de og vi var interesseret i at tale lidt mere om duerne inden vi skulle syd på.

Vi skulle kun køre ca. 45 kilometer før vi var fremme i næste by, hvor vi skulle besøge 2 duemænd. Så efter indlogering på hotellet kørte vi ud til den første. Her blev vi igen modtaget meget hjerteligt og fik en god snak om duer. Vi skulle ikke købe duer i denne by, da vi på forhånd vidste, at de ikke havde duer til salg. Vi fik i stedet at se en meget stor samling af dueringe og ejerbeviser fra utroligt mange lande. Vi havde også nogle danske ringe med til ham. Bagefter så vi duerne - selvom familien boede i et helt nyt kvarter, kunne de sagtens have duer uden vrøvl fra naboerne - et bevis for at duesporten er noget mere almindelig i Holland end i Danmark.

Senere tog vi over til den anden duemand, som boede i nærheden - her fik vi også en meget god modtagelse. Alle vi havde mødt på turen havde været så flinke og rare. Vi startede med at se duerne - her var der også tale om meget fine duer, som vi også kunne se på de stamtavler, som vi gennemgik bagefter. Igen blev vi budt på mad og kaffe, imens vi talte lidt om denne duemands slag og duer. Det er spændende at høre de mange forskellige teorier fra de forskellige duemænd.

Klubben var noget tom.
De smarte kurve, som passer direkte i lastvognen.
Herefter tog vi i den lokale klub, hvor vi havde en aftale med den første duemand - meeen det var ikke helt det, vi havde forestillet os - på grund af mund- og klovsygen blev der ikke fløjet med duer, så klubben var helt tom. Vi havde glædet os til at få en snak med en masse duemænd. Alligevel var det sjovt at se, hvordan en klub i Holland fungerede og vi fik øl, så turen i klubben var da ikke spildt :-) Vi fik også en meget fin snak om de mest kendte duemænd i Holland og Belgien - man går dog ikke så meget op i navne og stammer som i Danmark - Hernede er man nok mere interesseret i resultaterne og mere klar over, at der ikke findes så mange "rene" stammer mere.

Denne dag bød også på mange gode samtaler om duer, så vi kunne spadsere trætte og glade tilbage til hotellet om aftenen.

Næste dag skulle vi køre 280 kilometer før vi var fremme i den by i Belgien, hvor vi skulle møde vores afdøde vens kone og søn. Vi var selvfølgelig en smule hæmmet af denne kendsgerning og besøget bar da også præg af tragedien.

Vi var selvfølgelig ude for at se duerne sammen med sønnen - for vi havde bestemt at købe et par unger - vi vidste jo at kvaliteten var i orden. Det blev bare noget sværere at finde de rigtige, men vi gennemgik samtlige par sammen med sønnen, som havde en notesbog, som faderen havde skrevet før han døde. Duerne var i god orden - som altid - og der var mange gode avls- og flyveduer. Ungerne, som vi kunne vælge i mellem, var også gode, så vi brugte megen tid på at finde de rigtige. Til sidst havde vi valgt 3 ud, som ville passe godt ind i vores bestand.

Vi var glade for, at vi havde taget turen til Belgien - det var et godt besøg hos familien - og vi glædede os til at besøge dueklubben om aftenen. Vi ankom kl. 19.30, hvor samtalen gik højt. I Belgien var de ikke hæmmet af mund- og klovsyge, så der var blevet indleveret duer til flyvning og klubben var fuld af liv. Som de andre år blev vi modtaget godt - og vi fik nogle gode samtaler, selvom der var nogle sprogproblemer. Heldigvis kom duemandens søn lidt senere, så vi havde mulighed for at forstå lidt. Vi fik igen en samtale om de store slag i Holland og Belgien, som vi kendte hjemmefra, men de var ikke kendte i Belgien - i hvert fald ikke i denne klub (og nok heller ikke i andre) - kun Janssen ringede en lille klokke. Her var det også resultaterne - fra Noyon og Quiévrain - som var det vigtigste. Og så var det lige meget, hvor duerne kom fra og hvilken stamme de havde!

Dagen efter stod vi tidligt op, da vi havde en lang dag foran os. Det var meningen, at vi skulle se en af flyvningerne, men det regnede så kraftigt, at der ikke blev sluppet nogle duer. Derfor tog vi den beslutning, at vi ville begynde at køre hjem - vi skulle jo forbi Holland for at hente duer.

Da vi ankom hos de to brødre, havde de igen dækket et skønt frokostbord. Perfekt - vi var sultne og havde meget lyst til at snakke mere med de to. Vi skulle også lige gennemgå, hvilke unger vi ville købe. Brødrene sagde, at det var vores egen beslutning, hvilke unger vi skulle tage - alle ungerne var gode - og dem som vi ikke ville købe, ville de selv beholde. Så vi gik ud på slaget igen for at gennemgå mulighederne. De var så gode allesammen, så vi valgte 8 unger. Det var perfekt - vi havde købt nogle virkeligt gode unger.

Vort besøg hos de to brødre var noget meget specielt. De var så flinke, åbne og gavmilde i mod os. De havde nogle meget gode duer, men tog det hele meget menneskeligt - ikke noget med at være arrogante - nej, de havde lyst til at være venner med os. Det betød utroligt meget! Så vi kunne kun takke dem mange gange, da vi måtte køre mod Danmark. Vi var alle fire klar over, at vi ville holde kontakten ved lige.

Glade og tilfredse satte vi os i bilen og satte kursen mod Danmark. Hele turen havde været super -  mod alle forventninger!

Turen hjem til Danmark gik også godt - og lydpotten holdt - også mod alle forventninger!



© Copyright/ansvar M&C Hansen 1998-2016 - Kontakt Os 21