M&C Derude - Foråret 1999

Vi havde en fantastisk følelse i maven - vi var på vej til Belgien igen. Hele vinteren havde vi haft en stor lyst til at besøge Belgien igen for at opleve mere af dette eventyrlige land. Aftalerne var lavet pr. brev, men vi følte, at vi havde grund til at stole på vore venner i Westmalle.

Denne gang startede turen i Antwerpen. Efter en lang rejse var det skønt at kunne køre i parkeringskælderen under et fint hotel - pakke ud - og smide sig på sengen for at få en lille lur. Det var supervejr - i Danmark havde der været regn og 7-8 grader - men her i Antwerpen bagte solen og vi havde vel en 17-18 grader.

Vi havde aftalt at blive i Antwerpen et par dage - mest for pigernes skyld - men det var nu dejligt at opleve denne hyggelige by med mange gamle bygninger og monumenter. Og maden var fin - vi spiste på pizzeria og de havde "go' pizza, ja ja"! Dagen efter besluttede vi os for at tage i zoologisk have - en park som lå lige midt i byen, omhegnet af en høj mur og som ikke så ud af noget. Dog blev vi noget overrasket, da vi kom indenfor. Det var en meget gammel have - de fleste bure var også gamle og faldefærdige - men der var et eller andet hyggeligt og fascinerende over den alligevel. De havde en anderledes dyrebestand end i typiske danske zooer. Bl.a. en stor mængde rovfugle i meget store bure.

Efter Antwerpen gik turen mod syd til Lier, hvor der hver uge afholdes et kæmpe duemarked på byens torv. Her kommer alle "krejlerne" med unger, som de vil sælge til de tilrejsende. Vi så bl.a. flere busser fyldte med duemænd fra Tyskland, som ville købe unger. Det var meget svært at gennemskue, hvem der var til at stole på, når de fortalte om duerne - dog var der flere "krejlere", der ville sælge "originale" Delbar, Desmet-Mattjis, J. Arden (o.s.v.) duer med landsvindere på stamtavlen for 200-500 kr. Den hoppede vi ikke på - selv om vi nok blev anset som "dumme dänen". Dog fandt vi ud af, at der også var flere gode duemænd til stede, som ville sælge deres overskydende unger for en lettjent skilling. Deres unger blev hurtigt revet væk. Vi tror, at hvis man fik lidt hjælp fra nogle lokale duemænd, kunne man godt få nogle gode duer med hjem. Så det var meget sjovt at besøge dette "Mekka", hvor der også blev solgt medicin, kurve og andet tilbehør.

Vi overnattede i Lier for dagen efter at kunne rejse til Westmalle.

Næste formiddag kørte vi målrettet til Westmalle. I første omgang forsøgte vi at finde et andet hotel end sidste gang p.g.a. af de forholdsvis høje priser. Vi fandt et hotel beliggende ude i skoven lige før Westmalle og mente at det ville passe fint til os. Vi besluttede os for at spise lidt før vi skulle indlogere os og have længe haft lyst til de grillkyllinger, så man kan få alle steder. Tilfældigvis kom vi godt i snak med ekspedienterne, som spurgte vi lavede i Belgien. Vi fortalte om vores tur indtil nu og hvad vi skulle efterfølgende. "Hvor overnatter I så?", spurgte den ene. Vi fortalte, at vi havde regnet med at sove på hotellet på den anden side af vejen. De to mænd så på hinanden på en mærkelig måde og småfniste lidt. "Er I klar over, at det hotel er sådan et "fornøjelseshotel"?". Vi forstod ikke helt, men blev hurtigt klar over, at de fleste overnattende på dette hotel var indlogeret sammen med en af de lokale prostituerede.

Ikke mange minutter senere kørte vi ind i gården til det hotel, som vi overnattede på sidste år - vi havde ikke den store lyst til at kaste os ud i flere eventyr :-) Hotelparret ønskede os velkommen - de kunne godt kende os - så de vidste hvad vi lavede i Westmalle.

Senere på eftermiddagen inden vi tog i dueforeningen, spiste vi på en restaurant, som havde spareribs - og hvilke spareribs - ca. ½ meter gris blev serveret på et spækbræt. Så vi var mætte og glade, da vi ankom til dueforeningen. Som sidste gang sneg vi os indenfor og placerede os ved et bord. Inden længe kunne de fleste kende os. Vores ven og andre bød os velkommen og snart gik snakken lystigt. Vi blev hurtigt en del af kammeratskabet - vi hyggede os meget - og vi følte at denne aften var med til at bygge nogle bånd mellem dem og os. Alt foregik i en meget positiv ånd, og man kunne se, at alle - unge som ældre - havde en rigtig god aften. Det eneste negative var vores forsvindende balance - vi fik serveret øl af rigtig mange mennesker!!

Næste morgen da vi skulle op for at se dueflyvning hos vores ven, kunne vi godt mærke at det havde været en rigtig "hyggelig" aften, men vi glædede os meget, så efter et langt bad var vi friske til dagens oplevelser. Da vi ankom blev vi modtaget meget hjerteligt. De var meget glade for at se os, og der gik ikke lang tid, før den familiære stemning var intakt. Vi havde aftalt, at vi skulle spise morgenmad, men vi havde ikke regnet med sådan et bord. Her var det hele - og vi skulle bare spise - det var søndag, så der måtte man godt spise meget. Vores duemand spiste hver søndag hestepålæg, meeen det er nok ikke den primære grund til de gode resultater. Også selvom han spiste 10 rundstykker med hestepålæg!!! Efter dette madorgie var vi mætte og glade, da vi vaklede ud i haven for at se duerne.

Checker duerne!
Vi havde sat næsen op efter at få en 6-8 unger med hjem, så vi var meget opsatte, da vi trådte ind i ungeslaget, men hvor blev vi skuffede - der var 2 unger i hele slaget!! Duemanden var også meget ked af det, men der var ikke rigtigt noget at gøre - de andre unger var simpelthen ikke til salg. Det blev dog hurtigt meget forståeligt for os - vi ville jo heller ikke selv ødelægge hele næste sæson, fordi der kom et par købere på besøg. Vi købte de 2 unger - de var i en superorden, så dem ville vi have.

Herefter tog vi turen rundt igen - vi ville se alle duerne igen - og det var ikke noget problem. Vi fik som sidste gang en meget god snak om hvilke værdier, der var vigtigst for ham - hvilke teorier som han havde. Han var meget åben og delte ud af alle sine erfaringer. Vi slugte alle ord råt - det var meget inspirerende at lytte til denne erfarne mand, som havde stor lyst til at viderebringe sin viden.

Bagefter satte vi os i solen for at vente på duerne og efter nogle minutter fyldtes luften med fløjt og vingesus. Det blev igen en fin flyvning for duemanden.

Kaffen var serveret, da vi igen trådte ind i køkkenet - nu skulle vi se cykelløb - der var "Flandern Rundt" i fjernsynet. Vi fik en god snak om cykelløb, som er en meget stor sport i Belgien.

Bagefter viste det sig at duemanden havde arrangeret hele 3 besøg hos andre duemænd i lokalområdet. Det var næsten for meget!! Det var helt perfekt - vi blev behandlet så godt. Vi tog på besøg hos en dreng på 16, som var nybegynder, men en meget opsat og seriøs nybegynder. De andre duemænd i foreningen var meget hjælpsomme og gavmilde, så han havde fået en masse hjælp de første år og var allerede nu begyndt at være en seriøs modstander til det årlige mesterskab. Herefter gik turen videre til 2 andre duemænd, som også var meget gæstfrie. Vi kunne godt lide de duer, som vi så og spurgte om vi ikke kunne købe nogle unger, men de havde ikke duer til salg - de solgte ikke duer i sæsonen - "kom tilbage til efteråret". Det var meget tydeligt, at de små slag ser på brevduesporten som en hobby - det er ikke en levevej - men i det hele taget blev det en meget oplevelsesrig dag, som vi sendt glemmer.

Dagen efter måtte vi desværre begynde at køre mod Danmark, men vi var meget glade og tilfredse. Vi havde fået fuld valuta for pengene - en tur med utroligt mange oplevelser og indtryk. Vi havde igen haft en suveræn tur til Belgien - også selv om lydpotten på hjemrejsen igen røg af midt på den tyske motorvej.



© Copyright/ansvar M&C Hansen 1998-2016 - Kontakt Os 10